Årets draft er kun nogle uger væk, og det er blevet tid til, at Gul Kluds draftekspert Teis Joranger annoncerer sine favoritspillere på de forskellige positioner. Vi er nået til tight end-positionen, der har et super topnavn, men mangler talent senere i draften.

Et af draftens allerstørste talenter i år er noget ukarakteristisk en tight end. Kyle Pitts fra Florida er det største tight end-talent, jeg har set, men desværre har resten af årgangen lidt svært ved at matche hans niveau. Efter top 5 tynder det meget hurtigt ud.

Her får du en top 10-liste, som Teis Joranger ser tight end-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne. Hvis du vil se et andet bud på en top 10, kan du læse på Gul Kluds samarbejdsside draftbeat.dk, hvordan Teis Jorangers rangering ser ud holdt op mod en anden top 10-lister. På Draftbeat kan du også læse scouting reports på de 10 tight ends.

Du kan læse mere om hvilke hold, der mangler runningbacks i oversigten over hvert holds mangler, hvor du kan trykke dig videre til Gul Kluds free agency-analyser og draftoptakter til alle 32 hold.

Andre Draftrangeringer
QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S
 

Grades tager ikke højde for positionensværdi, så en quarterback med en andenrundegrade vil stadig være et førsterundevalg værd, mens en runningback med førsterundegrade næppe er et førsterundevalg værd.

RangeringSpillerCollege
1Kyle PittsFlorida
2Pat FreiermuthPenn State
3Tommy TrembleNotre Dame
4Hunter LongBoston College
5Brevin JordanMiami
6Jacob HarrisUCF
7Kylen GransonSMU
8John BatesBoise State
9Tony PoljanVirginia
10Zach DavidsonCentral Missouri

Tanker fra Teis Joranger om årgangen

Der er ingen tvivl om årets topnavn på tight end. Kyle Pitts er det største tight end-talent, jeg har set ud af college. Kombinationen af størrelse, freaky atletiske evner, gode ruter og sublime ball skills er næsten uhørt. Han er ikke kun en tight end, han er også receiver. Han er et komplet offensivt våben.

Derefter er der et solidt spring, men jeg kan faktisk godte lide Pat Freiermuth i anden runde. Ja, han er ikke nogen topatlet, men han har glimrende feel for sine ruter alligevel, og hans play strength er rigtig god. Jeg tror stadig, typer som ham virker glimrende i ligaen, selvom alle vil have de små, hurtige typer.

Netop en mindre og hurtig type er Brevin Jordan, men jeg var ikke så imponeret over hans ruter og hænder, så han ender bag Tommy Tremble og Hunter Long. Tremble er hurtig med en fantastisk attitude på banen. Han er dog meget upoleret og har ikke fået mange chancer i kastespillet i college. Long er all round solid, men ikke specielt spektakulær. Jeg ser en starter i Long, men næppe meget mere end middel til lidt over en af slagsen.

Derefter er springet stort ned til de næste, og jeg savner virkelig noget kvalitet i dybden i år. Jacob Harris var reelt wide receiver i college, men det ville give mening at smide lidt kilo på ham og forsøge ham på TE. Hans hænder er dog irriterende ringe. Kylen Granson er super sjov, men han er også undersized. Jeg tror, han kan finde en Trey Burton-rolle i ligaen, men han bliver næppe fuldtidsstarter.

Resten af årgangen ser jeg ikke det store lys i, og de kunne lige så godt udskiftes med nogle andre navne. Bates er en fin spiller, der bare er lidt for langsom. Poljan er også langsom, men blokerer ret godt, hvilket er hans billet til ligaen. Zach Davidson er den mest upolerede spiller i årets draft, men han er atletisk modsat så meget andet hernede. John Bates ender udenfor min top 175, så det siger lidt om niveauet af dybden.

Andre Draftrangeringer


QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S