Free agency er overstået og draften er næste store begivenhed på NFL-­kalenderen. Derfor er det tid til, at vi på Gul Klud kigger nærmere på begge ting. Fra Baltimore Ravens igår, er vi taget til det nordøstlige hjørne af USA, hvor vi kigger på Buffalo Bills.

Nævneværdige afgange:                                                                  
G Kraig Urbik – fyret, uden klub                                                   
WR Chris Hogan – kontraktudløb, nu New England Patriots
WR Percy Harvin – kontraktudløb, uden klub
DE Mario Williams – fyret, nu Miami Dolphins                      
LB Nigel Bradham – kontraktudløb, nu Philadelphia Eagles                                                        
CB Leodis McKelvin – fyret, nu Philadelphia Eagles
S Bacarri Rambo – kontraktudløb, uden hold

Nævneværdige tilgange:
Assistant head coach/defensive assistant Rob Ryan

Re-signede spillere:
G Richie Incognito
OT Cordy Glenn (franchise tag)

 

En stille start på offseason i Buffalo

Buffalo Bills var ikke et af de mest aktive hold i dette års offseason. Det skyldtes især, at Bills var en af de hold, der havde mindst rådighed på ’salary cap’. Derfor koncentrerede de sig om deres egen trup, og det betød, at den tidligere stjerne Mario Williams måtte ud. Han stod til at tjene alt for meget næste år, og sammenholdt med hans kritik af Rex Ryan betød det en farvel-billet. Den ledige pose penge Bills fik ud af det, brugte man til at forlænge kontrakten med guard Richie Incognito. Incognito var en af hovedmændene i ”mobbesagen” fra Miami Dolphins, men det har han lagt på hylden, og koncentrerer sig nu igen om, at være en af NFL’s bedste guards.

Derudover blev den offensive linjes store stjerne, tackle Cordy Glenn, havde også kontraktudløb, og da Bills og Glenn ikke kunne blive enige om ny kontrakt, valgte Bills at bruge ’franchise tagget’.

Ellers har Bills trimmet truppen og gjort den yngre, det betød at cornerback Leodis McKelvin og guard Kraig Urbik måtte ud.

Alt i alt en stille offseason i Buffalo, hvor største signing – hvert fald i fysisk fylde, er Rob Ryan som assistent for forsvaret. Sidste sæson havde Rob Ryan hoveddelen af ansvaret for et historisk dårligt New Orleans Saints-forsvar, så om Ryan er et godt valg til den post, eller om han er ansat grundet Rex Ryans plads som head coach, det må man selv bedømme.

Aftalen til Incognito – som er passende, at man har beholdt Cordy Glenn, og at man valgte at fyre Mario Williams trækker alt sammen op. Modsat trækker det ned, at man ikke har tilføjet noget som helst kvalitet til truppen. Dog har man lavet nogle omstruktureringen af aftaler, så man fremadrettet har mere plads på salary cappen. Alt dette giver en middelkarater for dette års offseason:

Karakter 5/10.

                                                                                                                   

Kan afvente i draften og se hvad der falder til dem

Bills drafter som nr. 19 i første runde, og kan derfor kun se til, hvad der sker tidligt i draften. Derfor vil deres ’draft board’ sikkert se tusind ændringer, og planerne kan blive lavet om mange gange. Derfor kan Bills måske gå til draften med tilgangen ’BPA’ – Best Player Available, og simpelthen tage den bedste spiller der er tilbage, når det bliver Bills’ tur. Skulle de alligevel helst have lyst til at drafte efter behov, kunne Bills godt bruge en playmaker på receiverpladsen, der kan komplimentere stjernen Sammy Watkins – især hvis receiver Percy Harvin ikke returnerer til holdet, samt bedre linebackers og måske en defensive end/tackle.

Positioner Bills bør forbedre: LB, WR, DE, S,

1: Leonard Floyd, OLB, Georgia.

Når man kigger Bills’ trup igennem, springer især linebackergrupper frem. Her mangler der i den grad profiler, og nu har Nigel Bradham også forladt holdet. Derfor vil mit førstevalg være en opgradering af denne gruppe, og her er den bedste spiller klart Myles Jack. Han er stensikkert væk, når Bills drafter, så vi kigger mod næste gruppe af spillere: Reggie Ragland, Darron Lee og Leonard Floyd.
Hvis Ragland er ledig her, tror jeg, han passer godt ind i Ryans’ system, men jeg tror Ragland er taget inden nr. 19. Derfor bliver valget Leonard Floyd.

2: Robert Nkemdiche, DT, Mississippi.

Et stort problem for Bills sidste år var manglen af sacks og pres på modstandernes quarterback. Bills formåede kun at lave 21 sacks, mod 54 sæsonen før. Det skal der rettes op på, og med Mario Williams’ fyreseddel, er der en plads ledig. Derfor ville jeg også helst vælge en defensive end med dette valg, men jeg tror de 3 bedste på den plads (Buckner, Bosa, Dodd) er draftet inden Bills, og derfor må Bills ”nøjes” med en defensive tackle. Det giver dog stadig god mening, da en legekammerat til Marcell Dareus, ikke er en dårlig ide. Valget i sidste ende bliver altså Robert Nkemdiche, der slår Jarran Reed og A’Shawn Robinson ved at være bedre i pass rush delen.

3: Corey Coleman, WR, Baylor.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg var i tvivl om dette valg. Bills kan som skrevet, gå i mange retninger, og med Rex Ryan ligger fokusset nok på forsvaret. Hvis de dog alligevel vælger at kigge på angrebet, bør valget være en receiver. Den offensive linje er god, en quarterback har Bills endelig fundet, og bag starter LeSean McCoy trådte Karlos Williams frem – Bills har altså styr på de områder. De kunne vælge at drafte en tight end højt – her er den eneste mulighed Henry Hunter (det ville dog være alt for tidligt). Det vælger de dog ikke, og for ikke at vælge en receiver der ligner Sammy Watkins fuldstændigt, kan de vælge Corey Coleman. Coleman er af gennemsnitlig højde, men kan strække banen dybt. Så kan man også skubbe Robert Woods ind som slotreceiver, og så har Tyrod Taylor pludselig rigeligt med våben at kaste til. 

ARZ | ATL | BAL | BUF | CAR | CHI | CIN CLE | DAL | DEN | DET | GB | HOU | IND | JAC | KC | LAR | MIA | MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SD | SF | SEA | TB | TEN | WAS