Free agency er overstået og draften er næste store begivenhed på NFL-kalenderen. Derfor er det tid til, at vi på Gul Klud kigger nærmere på begge ting. Næste stop er Michigan og Detroit Lions.

Nævneværdige afgange:
WR, Calvin Johnson (karrierestop)
S, Rashean Mathis (karrierestop)
WR, Lance Moore
RB, Joique Bell (fritstillet)
S, James Ihedigbo
CB, Josh Wilson
G, Manny Ramirez (Bears)
S, Isa Abdul-Quddus (Dolphins)

Nævneværdige tilgange:
WR, Marvin Jones (Bengals)
S, Rafael Bush (Saints)
WR, Jeremy Kerley (Jets)

Resignings:
OLB, Tahir Whitehead
QB, Dan Orlovsky
DT, Tyrunn Walker
TE, Tim Wright
DE, Haloti Ngata

Trist offseason for Lions
På et hold, der offensivt set længe ikke har haft meget at byde på, var det nærmest en katastrofe, da wide receiver Calvin Johnson Jr. tidligere på måneden annoncerede, at han stopper karrieren efter ni år i NFL.

Johnson har været en af de bedste på sin position i mange år, og er måske en af de bedste receivere nogensinde. Faktisk har det til tider set ud til, at han har været den eneste brik på Lions-angrebet, der ellers ikke har haft mange våben. Det gør det på mange måder til en trist offseason i Detroit.

Nu har man hentet Marvin Jones ind på en stor kontrakt fra Bengals, og selvom Jones er en udmærket receiver, så er han ingen Megatron. Men det er svært at klandre Lions for at forsøge at finde en erstatning, og Jones skal nok blive en fin makker med Golden Tate på de yderste angrebspositioner for Lions. 

Det er udover Marvin Jones meget begrænset, hvad man har hentet ind af nye spillere, men holdet har 10 draftvalg i næste måneds draft, og meget tyder på, at man også kigger på runningbacks – f.eks. den tidligere New England Patriots Stevan Ridley.

Det er en fornuftig disposition med tanke på, at Lions i sidste sæson havde ligaens dårligste løbeangreb. På de fleste andre parametre var holdet nogenlunde middelmådige sammenlignet med resten af NFL, og det er svært at se, at de transaktioner, man har foretaget i den seneste tid, vil rykke meget op eller ned på den opfattelse. De mange draftvalg giver dog grund til optimisme, og de resignings man har foretaget har været solide.

Karakter (5/10)

Den står formentlig på linjemænd tidligt i draften
Ja, der er helt bestemt et hul på wide receiver efter Calvin Johnsons farvel. Men det er et hul, som man muligvis føler, at man har lukket midlertidigt med Marvin Jones. Det kan sagtens være, at Lions vælger en wide receiver i første runde, men mit bud er en spiller på enten den offensive eller defensive linje. På den måde kan man enten både styrke løbespillet og beskytte den ofte skadede Matthew Stafford, eller også kan man give stærke Ziggy Ansah en makker til at gå efter quarterbacken på forsvaret.

Draft needs: OT, DE, WR, S

Hvem kan Lions vælge?
1. DE Shaq Lawson, Clemson
Lawson er stærk mod både løb og kast og kan fra dag et hjælpe Lions-forsvaret, der i sidste sæson var midt i feltet. Med Lawson kan Lions prale af at have en af de stærkere defensive linjer i ligaen, og det er ikke dumt i en division, hvor du skal op imod både Aaron Rodgers og Adrian Peterson.

2. OT Jack Conklin, Michigan State
Som sagt er også den offensive linje et sted, hvor Lions kunne tænke sig at opgradere. Hvis Jack Conklin er ledig, når draftens 16. valg står for døren, kan jeg sagtens se holdet fra bilbyen forstærke sig med en spiller, der tilmed har gået på college kun omkring 140 kilometer fra det sted, Lions spiller sine hjemmekampe.

3. WR Laquon Treadwell, Mississippi
Vælger Lions at gå receiver-vejen kan Ole Miss’ Laquon Treadwell være et bud. Han er ikke den hurtigste receiver, men han har en god størrelse og er ikke bange for at kæmpe for bolden i luften – noget Lions har været vant til med Calvin Johnson. Med både Golden Tate og Marvin Jones på kontrakt kan valget af Treadwell give Lions’ modstandere hovedbrud, når de skal forsvare kastespillet.

ARZ | ATL | BAL | BUF | CAR | CHI | CIN CLE | DAL | DEN | DET | GB | HOU | IND | JAC | KC | LAR | MIA | 
MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SD | SF | SEA | TB | TEN | WAS