Er Zac Taylor den rette? Har Brady timet topformen perfekt? Og Robert Saleh fortjener et cheftrænerjob. Det er nogle af tankerne efter 17. og sidste runde af grundspillet.
På trods af løbende corona-kaos lykkedes det NFL at færdigspille alle 17 runder af grundspillet. De sidste billetter til slutspillet blev sikret i en et par dramatiske kampe, og nu er der kun 14 hold tilbage til at kæmpe om Lombardi-trofæet.
Gul Kluds skribenter har her givet en tanke til alle 32 holds præstationer i 17. spillerund, og her er der blandt andet fokus på Zac Taylor, Robert Saleh, Tom Brady og Marvin Jones.
Cincinnati Bengals – Baltimore Ravens (3-38)
Bengals: Er Zac Taylor den rette mand til at genrejse Bengals?
Et hobetal af fans og medier kræver Zac Taylors hoved på et fad – og er der nogen, som kan bebrejde dem? Siden Zac Taylor overtog cheftrænerrollen – inden 2019-sæsonen – har Cincinnati Bengals tabt 25 af 32 kampe! Ydermere har Bengals’ angreb været blandt de dårligste i ligaen i de to sæsoner med henholdsvis 17,4 og 19,4 scorede point pr. kamp. Det er forholdsvis foruroligende, eftersom Taylor netop blev ansat på grund af sine offensive kompetencer og fortid i Sean McVays trænerstab. Ikke desto mindre har Bengals besluttet, at Zac Taylor fortsat skal stå i spidsen for at genrejse mandskabet og forløse Joe Burrows indiskutable talent. Baseret på de seneste to sæsoners elendigheder og manglende udvikling virker det som en perspektivløs beslutning. I opgøret mod Baltimore Ravens savnede Bengals-spillerne gejst og motivation, hvortil man tillod 404 løbede yards. Det er altså en ydmygelse af dimensioner.
Ravens: J.K. Dobbins har etableret sig som Ravens’ bedste running back
Baltimore Ravens’ angreb gjorde lige nøjagtigt, som det passede dem mod et hjælpeløst og motivationsforladt Cincinnati Bengals-mandskab. Afslutningsvis havde Ravens sat 38 point og 525 offensive yards på tavlen – herunder 404 (!!) løbede yards, hvilket er flest i en enkeltstående kamp i Baltimore Ravens’ historie. I den forbindelse er det værd at fremhæve rookie J.K. Dobbins, der har etableret sig som en frygtindgydende running back i NFL i sin debutsæson. Dobbins førte an i massakren af Bengals med 13 løb for 160 yards og to touchdowns. Sagt med andre ord; Dobbins løb i gennemsnit for 12,3 yards, hver eneste gang, han havde bolden i hænderne! Dobbins har vist sig som den mest effektive af Baltimore Ravens’ running backs og derfor bliver det interessant at se, om han – tilnærmelsesvis – kan fortsætte sin produktion i slutspillet, hvor Tennessee Titans venter.
-Nicholas Jørgensen
Tampa Bay Buccaneers – Atlanta Falcons (44-27)
Buccaneers: Brady timer topformen til perfektion
Buccaneers-angrebsmaskinen var igen særdeles velsmurt i sejren over Falcons, der sikrede holdet femteseed i NFC. Tom Brady spillede endnu en stor kamp ved at kaste for 399 yards, fire touchdowns og så en enkelt interception, der var ren uheld. Brady slutter dermed sæsonen med 40 kastetouchdowns (næstflest i ligaen) og 4.633 kasteyards (tredjeflest i ligaen). Har nogen fortalt ham, at han er 43 år?! At Brady har haft en rigtig god sæson og desuden peaker lige nu kunne ikke være bedre nyt for Tampa Bay. De har et fint forsvar, men det er offensivt-drevet hold. Og hvis de skal gå hele vejen til Super Bowl, hvilket bestemt er muligt, så kræver det storspil af angrebet. Ud over Rams og til dels også Bears – to hold som Bucs kun har en meget lille chance for at møde i slutspillet – så er der ingen top-forsvar i NFC. Der er derfor intet, som står i vejen for endnu et stort slutspil for Tom Brady, hvis han fortsat brillerer.
Falcons: Younghoe Koo er blandt NFL’s bedste
Den her tanke kommer ikke grundet Younghoe Koos præstation i denne uge, hvor han ramte begge sine to korte field goals og alle sine tre ekstra point-forsøg. Min tanke handler mere om, at Falcons’ sydkoreanske kicker hører til blandt kicker-eliten i NFL, hvor han har etableret sig i 2020-sæsonen. Koo har ramt flest field goals af alle med 37, og så har han været særdeles træfsikker ved at ramme på 95 procent af sine spark. Atlanta har brug for forstærkninger på flere positioner, men kicker-positionen er ikke en af disse. Men den nye trænerstab bliver til gengæld nødt til at sætte fokus på angrebet, der simpelthen skal kunne veksle de mange field goals til touchdowns, hvis Falcons skal spille med i den sjove ende af ligaen.
– Alexander Paaske
New York Giants – Dallas Cowboys (23-19)
Cowboys: Mike McCarthy har en kolossal opgave foran sig
Mike McCarthy har slet ikke imponeret i sin debutsæson som cheftræner for Dallas Cowboys. Sæsonen blev naturligvis besværliggjort af sæsonafsluttende skader til Dak Prescott og størstedelen af den offensive linje, men ikke desto mindre er det skuffende, at McCarthy ikke fik mere ud af Cowboys’ anseelige talentmasse – særligt på angrebet. I stedet har Cowboys været præget af intern splid i truppen, udisciplineret spil og et hav af personlige fejl på banen. Det falder i høj grad tilbage på Mike McCarthys ledelse og evner til at navigere sit hold gennem krisetider. Nu er det afgørende, at han formår at genvinde truppens tillid og tiltro til hans projekt, men det bliver ikke nemt efter en turbulent sæson.
Giants: Leonard Williams griner hele vejen ind i free agency
Leonard Williams ser ud til at have prioriteret sin foreløbigt bedste sæson i NFL til det helt rigtige tidspunkt – inden han skal ud at have sin første anseelige kontrakt. Den 26-årige defensive linjespiller har kontraktudløb og kan derfor forhandle frit efter en flot sæson for New York Giants. I sæsonfinalen mod Dallas Cowboys leverede Williams tre sacks, fem QB hits og tre tacklinger for tabte yards, mens han også leverede det afgørende pres, som forcerede en interception af Andy Dalton i kampens sidste øjeblik. Med den præstation in mente kan Leonard Williams grine hele vejen til d. 18. marts, hvor NFL-holdene kan begynde at skrive under med kontraktløse spillere. Det er ikke utænkeligt, at Williams bliver belønnet med en flot kontrakt efter en 2020-sæson, hvori han leverede 50 tacklinger og 11,5 sacks.
-Nicholas Jørgensen
New England Patriots – New York Jets (28-14)
Patriots: Cam Newton holdt liv i sin Patriots-karriere
Nogle New England Patriots-fans (inklusiv undertegnede) håbede lidt på, at Patriots ville tabe og dermed få et bedre draftvalg i første runde af 2021-draften. Men Bill Belichick og co. ville det anderledes og tog den 10. sejr i træk over New York Jets. Sejren kom i hus takket være den bedste præstation af Cam Newton, siden han i starten af oktober blev testet positiv for COVID-19. Newton fordelte sine 30 kast til otte forskellige spillere deriblandt de første grebne touchdowns af både tight end Devin Asiasi og runningback Sony Michel. Han ramte også James White for et touchdown og kastede dermed tre touchdowns i en kamp for første gang i sæsonen. Cam krydrede også den stærke præstation ved selv at hive et touchdown kastet af receiver Jakobi Meyers. Quarterbackens flotte optræden kom selvfølgelig mod et svagt Jets-forsvar, men som Patriots-fan varmede det at se sådan en præstation var Newton. Det er nok tvivlsomt, at Cam Newton er Patriots-spiller i 2021, men både Bill Belichick og hans holdkammerater taler kun godt om ham. Måske kan det faktum og det fine punktum mod Jets være nok til at forlænge Cam Newtons karriere i New England.
Jets: Sam Darnold må være færdig i Jets
Opgøret var en stor mulighed for Sam Darnold, hvis han skulle overbevise Jets-ledelsen og den kommende cheftræner om, at han stadig bør være i spil som holdets startende quarterback. Men i stedet gjorde Darnold det modsatte. Han spillede godt nok ikke en decideret forfærdelig kamp, men der skulle meget mere til mod et middelmådigt Patriots-forsvar. To skidte interceptions kombineret med flere andre upræcise kast efterlader bare en klar konklusion om, at Darnold ikke er fremtiden på spillets vigtigste position for Jets. Bundholdet i AFC East må sætte alt ind på at finde sin nye franchise quarterback i 2021-draften, hvor Ohio States Justin Fields er et oplagt bud.
– Alexander Paaske
Detroit Lions – Minnesota Vikings (35-37)
Lions: Flot farvel af Marvin Jones
30-årige Marvin Jones har i fem sæsoner tjent Detroit Lions flot. I alt er det blevet til over 3.000 yards, og Jones har været en fast del af et hold, der ellers har været igennem lidt af hvert. Nu står Jones foran et kontraktudløb i off season, og meget tyder på, at han kan forlade holdet og søg nye græsgange. Med imponerende 180 yards og to touchdowns leverede han et flot og værdigt farvel, der vidner om, hvordan han er en virkelig dygtig nummer to receiver i NFL. Hvis han forlader holdet, skal Lions i hvert fald ikke undervurdere vigtigheden i at finde en ordentlig erstatning.
Vikings: Jefferson fik sin rekord, resten var ligegyldigt
Stort tillykke til Justin Jefferson. Vi har flere gange i år hyldet receiveren, og søndag satte han kronen på værket. Med ni catches for 133 yards nåede han 1.400 yards i alt, hvilket er mest nogensinde af en rookie. Jefferson har været enestående og har vist en utrolig modenhed i hans spil allerede. Efter afskeden med Stefon Diggs må man virkelig ikke undervurdere, hvor vigtigt det har været for, at Vikings’ angreb har opretholdt et højt niveau. Resten af Vikings’ præstation var ganske ligegyldig, men Jefferson fik sin fortjente titel. Og tænk sig, at Jefferson ikke rigtigt var involveret i de første to uger af sæsonen.
– Teis Joranger
Cleveland Browns – Pittsburgh Steelers (24-22)
Browns: Endelig!
Jeg ved godt, at det er et lidt dovent take, men for pokker da, Browns er i slutspillet for første gang siden 2002. Det skal fejres, at den franchise endelig ser ud til at være kommet ud af den pøl af brunt væske, som de har lagret i nærmest siden holdets gendannelse i 1999. Bag en dygtig offensiv linje, et forrygende løbeangreb og en langt bedre spillende Baker Mayfield har Kevin Stefanski formået at gøre det umulige – bringe glæde til Cleveland. Om holdet så oplever mere succes i år, bliver spændende at følge, men for nu må de nøjes med at nyde, at holdet starter 2021 med tilbagevenden til det forjættede lang efter en 18 års ørkenvandring.
Steelers: Mason Rudolph så noget bedre ud
Sidste års udgave af Rudolph var en, der lignede, at han aldrig ville blive en NFL quarterback. Mod Browns så han dog meget bedre ud og formåede at føre et reservespækket Steelershold an i en tæt kamp. Han tilføjede Steelers et element, som de ikke har udnyttet så meget i år, nemlig de skud. Her ramte han på kast til både Johnson og Claypool, og det er et element, som Steelers nok er nødt til at tilføje, når Big Ben kommer tilbage. Det vil bare gøre deres dink og donk tilgang nemmere at eksekvere, hvis forsvaret frygter at blive brændt dybt. Alt i alt var det en godkendt præstation af Rudolph, der trods sine begrænsninger har udviklet sig og nok har tilføjet et par år til sin karriere i en backup-rolle. Jeg tror stadigvæk ikke, at han nogensinde bliver en starter.
– Anders Kaltoft
Buffalo Bills – Miami Dolphins (56-26)
Bills: Buffalo har ligaens bedste receivergruppe
Buffalo slutter deres sublime sæson af med en magtdemonstration mod divisionsrivalerne Miami Dolphins. Delfinerne har ellers haft en flot sæson med et særdeles velspillende forsvar, men holdet fra det kolde nord pillede dem fra hinanden, og endnu engang var det holdets receivergruppe, der stjal showet. Gruppen er dyb, alsidig og kan hver vende en kamp med få midler. I kampen mod Miami var det primært Isaiah McKenzie og rookie Gabriel Davis, der stjal showet. Den lille, lynhurtige McKenzie scorede tre gange i andet quarter, to gange greb han et touchdown, inden han mod slutningen af halvlegen returnerede et punt til touchdown. Davis, der er langt større, men også ganske hurtig, scorede fra 56 yards ude med Matt Barkley som quarterback. Foruden de to gjorde den skarpe John Brown comeback med et touchdown, og så cementerede Stefon Diggs sin fremragende sæson med syv catches for 76 yards. Diggs endte sæsonen som den spiller med flest grebne bolde (127) for flest yards (1535) og scorede otte touchdowns. Bills håber på at kunne tilføre Cole Beasley til slutspillet. Den lille, ufatteligt skarpe ruteløber sad ude med en skade, men var mindre end 50 yards fra at runde de 1000 i år. Det er en vanvittig god gruppe.
Dolphins: Lynn Bowden er ikke god nok til at være fokuspunkt
Der var en slutspilsplads i sigte for Miami, men det blev aldrig til noget, og med den offensive præstation i dette opgør in mente, så gør det vidst heller ikke noget. Angrebet brugte store dele af kampen på at være passivt, og der manglede en klar plan, der ikke involverede rookie alt-mulig-mand Lynn Bowden. Rookien, der som udgangspunkt er receiver, kastede en enkelt gang, løb en enkelt gang og blev kastet efter hele 12 gange. Rookien greb otte af de bolde for sølle 44 yards. Derudover var det ene løbespil også en katastrofe, som tabte syv yards. Bowden, der er tidligere quarterback i college, havde dog succes med sit ene kast, der endte med at være et “dobbeltkast”. Der var dog langt mellem succesoplevelserne for en spiller, der blev valgt i tredje runde af Raiders i denne sæsons draft, men tradet til Dolphins i september, fire måneder senere, for et sjetterundevalg. Den 23-årige angrebsspiller har bestemt noget talent, men han er endnu ikke god nok til at være fokuspunkt. Dolphins var kortvarigt skarpere i starten af tredje quarter, hvor DeVante Parker var den primære angrebsspiller.
– Jacob Graversen
Indianapolis Colts – Jacksonville Jaguars (28-14)
Colts: Har brug for mere fra Rivers mod Bills
Løbeangrebet har været flyvende hos Colts den seneste måneds tid, og det var nok mod Jacksonville Jaguars. Sejren sendte tilmed Colts i slutspillet som syvendeseed i AFC, men det var ikke en super overbevisende offensiv præstation mod et af ligaens absolut værste angreb. Quarterback Philip Rivers spillede en middelmådig kamp, og måske var Colts fint tilfredse med bare at løbe Jaguars over, men mod Buffalo Bills i første runde af slutspillet skal der altså mere til. I den kamp skal Philip Rivers ud og spille en stor kamp, så Colts kan følge med et forrygende Bills-angreb. På mange måder bliver det den ultimative test for Rivers, der tidligere i år er kommet til kort mod andre slutspilshold som Steelers og Browns.
Jaguars: God start og god afslutning på Shenaults første sæson
Forhåbentligt bliver 2021 mere positivt end 2020 på mange måder, og dette gælder også for Jacksonville Jaguars. Heldigvis startede 2021 i hvert fald godt for receiver Laviska Shenault, der spillede en god kamp mod Indianapolis Colts. I alt blev det til seks catches for 68 yards og to touchdowns, og han lignede generelt Jaguars’ bedste våben. Det kommer efter en længere periode, hvor Shenault ellers har været lidt mere anonym, men når man kombinerer Shenaults sidste kamp med den første måned eller halvanden af sæson, hvor han også så god ud, så ligner han et spændende våben til fremtiden med Trevor Lawrence under center.
– Teis Joranger
Kansas City Chiefs – Los Angeles Chargers (21-38)
Chiefs: Vigtigt hvil for stjernerne – og et par skader
Det var bestemt ikke overraskende, at Chargers vandt det her opgør. Andy Reid valgte at spare nærmest samtlige store stjerner. Patrick Mahomes, Tyreek Hill, Travis Kelce, Chris Jones og Tyrann Mathieu. Men i mine øjne var det den rigtige beslutning for et hold som Chiefs, der er så gode. Konceptet på holdet og især angrebet er så indgroet, at jeg ikke er bange for, at hele tre ugers kamppause vil resultere i rust i Divionsrunden af slutspillet. Og skulle der være en lille smule rust til at starte med, så viste Kansas City jo sidste år, at intet hold er bedre end dem til at vende et truende nederlag til sejr. Andy Reids beslutning om at sende B-kæden i aktion virkede endnu mere kløgtig i betragtning af, at både den atletiske rookie-linebacker Willie Gay Jr. og cornerback DeAndre Baker blev skadet. William Gay Jr. er et ærgerligt tab for Chiefs, men det havde været langt værre, hvis der var tale om en skade til en af holdets vigtigste spillere.
Chargers: Angrebet kan blive blandt NFL’s bedste i næste sæson
2020 vil blive husket som en skuffende sæson for Los Angeles Chargers, der igen (igen) under Anthony Lynn formåede at tabe flere kampe på grusom vis. Lynn er da også blevet smidt på porten nu, og der er god grund til optimisme for Chargers i forhold til fremtiden. Quarterback Justin Herbert har været dybt imponerende i sin rookie-sæson, og jeg er ikke i tvivl om, at han kan blive endnu bedre. At han kommer til være blandt de bedste i ligaen de næste 15 år. Angrebet er tilmed fyldt med offensivt talent med virkelig dygtige spillere som Keenan Allen, Mike Williams, Austin Ekeler og Hunter Henry. Hvis Chargers kan finde den rigtige træner – der ikke ønsker at løbe bolden for meget – og undgår skader, så får de et af NFL’s bedste angreb i 2021.
– Alexander Paaske
Chicago Bears – Green Bay Packers (16-35)
Bears: Angrebet er for svagt til slutspilssucces
Chicago Bears sneg sig med i slutspillet på trods af et komfortabelt nederlag til Green Bay Packers. Bjørnene producerede dog flere yards end Aaron Rodgers og co., men hvordan ender de så med at tabe klart? Forklaringen er relativt simpel. Bears kæmper ekstremt hårdt for at flytte bolden. Der er ingen store spil. Det er udelukkende løb og korte kast, og så er det tæt på umuligt at slå et fremragende angrebshold som Packers. Bedst symboliseret ved en afgørende angrebsserie i tredje quarter bagud 16-21. Her brugt Chicago 15 spil og otte minutter på at flytte bolden 51 yards og miste boldbesiddelsen via turnover on downs. For mig er det helt tydeligt, at selvom Bears-angrebet har været bedre mod slutningen af sæsonen med tilbagevendte Mitch Trubisky, så er det slet ikke godt nok til, at holdet kan få succes i slutspillet. Hvis du tager Allen Robinson væk, er der absolut ingen trussel. Bears skal tilmed møde et rigtig godt Saints-forsvar, og jeg kan kun se for mig, at det ender grimt. Tænk hvis Chicago havde et bare nogenlunde fint angreb til at komplementere forsvaret. Så ville de være et RIGTIGT slutspilshold.
Packers: God generalprøve uden Bakhtiari
Green Bay mistede i ugen op til kampen deres ekstremt dygtige venstre tackle, David Bakhtiari. Et kæmpe slag for Aaron Rodgers og angrebet. Derfor var det spændende at se, hvordan den Bakhtiari-løse offensive linje ville klare sig mod det stærke Bears-forsvar. Præstationen var meget opløftende. Rodgers blev generelt beskyttet ganske fint og kunne endda have haft cirka 50 yards mere, hvis Marqueze Valdes-Scantling havde hevet et oplagt touchdown ind. Khalil Mack noterede sig for Bears’ eneste sack, hvilket også må siges at være mere end godkendt. Løbespillet var okay med lige over fire yards i snit. Alt i alt var det positivt for Green Bay at se, at svækkelsen af den offensive linje umiddelbart ikke er særligt stor. Og hvis den offensive linje kan levere på samme niveau – eller måske endda bedre – i slutspillet, så ligner Packers stadig NFC’s bedste bud på en Super Bowl-deltager. I konferencen er det i mine øjne nemlig kun Rams og Saints (begge bedre end Bears) og Buccaneers (på niveau med Bears), der har et top-forsvar.
– Alexander Paaske
Carolina Panthers – New Orleans Saints (7-33)
Panthers: Bliver spændende at se Rhules retning i off season
Da Matt Rhule blev valgt som ny træner, stod det klart, at Panthers skulle gennem en længere opbygning. Selvom holdet i år har leveret nogle fine præstationer, så har det også været tydeligt, at der mangler meget, før Panthers rigtig kan lege med i den sjove ende. Talentmassen på forsvaret er yderst mangelfuld, mens angrebet har problemer på den offensive linje og fortsatte spørgsmålstegn på quarterback. Nu har Rhule haft en hel sæson til at vurdere truppen, og det bliver interessant at se, hvordan han vil håndtere en off season. Hvilke positioner fokuserer han på, og hvad skal være holdets identitet? Det bliver vi forhåbentligt klogere på henover foråret og sommeren.
Saints: Cruise control inden slutspillet
Panthers havde ikke noget at spille for, og de leverede også en ganske tam indsats. Omvendt må man også beundre Saints’ soliditet og alsidighed som hold lige nu. De har et topforsvar mod løbet, de har gode pass rushere, de har en playmaking secondary. Offensivt har de en erfaren quarterback, en god runningback (ikke mod Panthers dog) og en af ligaens bedste offensive linjer. Saints kan næsten vinde på alle tænkelige måder og er i stand til at udnytte alle holds svagheder. Nu er det bare spørgsmålet, om de kan forløse det i slutspillet, når det virkelig gælder. Mod Panthers virkede de i hvert fald slutspilsklar og skarpe.
– Teis Joranger
Los Angeles Rams – Arizona Cardinals (18-7)
Rams: Forsvaret og special teams vandt kampen
Det ville være oplagt at se på John Wolfords præstation og han gjorde det da hæderligt af en spiller, der tog sine første NFL snaps. Det var dog ikke ham, der gjorde forskellen. Endnu engang vandt Rams på baggrund af godt og opportunistisk forsvarsspil. Halvdelen af Rams’ 18 point kom efter scoringer af forsvaret. Først laver forsvaret en safety, da Cardinals, efter en Rams fumble, begår en holding i endzone. Dernæst smadrer Troy Hill kampen for Cardinals, da han intercepter Chris Streveler og returnerer den 84 yards for et touchdown. Det var Hills tredje defensive touchdown i år. Forsvaret tillod ét drive over 35 yards og holdt Cardinals til sølle 214 yards offense. Som prikken over i’et blokerede special teams-enheden også et field goal.
Cardinals: Kingsbury mangler at vise sin kreativitet
Da Kyler Murray forværrede sin skade, blev Chris Streveler sat ind, og det tydeliggjorde, at Kingsbury stadig mangler en del som offensiv spilkalder i NFL. Streveler, der sidste år vandt Canadas svar på Super Bowl, The Grey Cup, blev slet ikke anvendt på en kreativ måde. Når man har en backup inde, der er en fysisk løber, men meget begrænset kaster, og samtidig har Jalen Ramsay til at dække den eneste reelle trussel i luften, DeAndre Hopkins, så er det en smule underligt, at Cardinals ikke prøvede at udnytte løbespillet en smule mere. Angrebet så endnu engang tørt ud, når man ikke havde Murray til at lave spil på jorden. Men det vidste Kingsbury godt inden kampen, og derfor er det mig et under, at han ikke gjorde noget anderledes, når playoffs var på spil. Kingsbury får et år mere til at vise sit værd, men jeg begynder mere og mere at falde tilbage mod den skepsis, jeg havde, da de hyrede ham.
– Anders Kaltoft
Seattle Seahawks – San Francisco 49ers (26-23)
Seahawks: Wagner og Wright er deres vægt værd i guld
Seattles angreb blev holdt nede det meste af kampen, men så var det godt, at holdets genopstandne forsvar kunne præstere, og det var med et par kendte ansigter i hovedroller. Linebackerne KJ Wright og Bobby Wagner er nogle af de få spillere, der er tilbage fra Seattles ture til Super Bowl, og deres niveau et ikke faldet siden da, trods de har flere år på bagen. Mod San Francisco var de to linebackere flyvende og bestemt deres vægt værd i guld. De to veteraner havde sammenlagt ti tacklinger, hvoraf otte var defensive stops, hvor angrebet ikke fik en eneste yard. Wright missede en enkelt tackling, men ellers var der sikre, hårdtslående og lovlige hits dagen ud. De to spillere opgav fire catches, mens de var i opdækning, men det blev til sølle 14 yards på de spil. Vi har før rost Wright i denne klumme, men han fortjener endnu en ære inden sæsonen slutter. Seattle var ved at skille sig af med ham for to år tilbage, de draftede linebackers tidligt i både 2019- og 2020-draften, men alligevel er det den 31-årige, der bliver ved med at sætte sit positive præg på kampene.
49ers: Robert Saleh bør blive cheftræner
Der har været flere imponerende trænerpræstationer i år, men for mig, så tror jeg ikke der er nogen, som slår Robert Salehs indsats i år. På et hold, der sendte deres bedste forsvarsspiller (DeForest Bucker) til Colts inden sæsonstart og derefter pådrog sig større skader til centrale spillere som Richard Sherman, Nick Bosa, Dee Ford og K’Waun Williams. Holdet har også måttet undvære spillere som Jaquisky Tartt, Dre Greenlaw, Solomon Thomas og Ronald Blair i større eller mindre dele af sæsonen. Alligevel slutter holdet som ligaens sjettemest effektive hold ifølge ProFootballOutsiders respekterede DVOA-model. Mod Seattle dukkede det også op på skærmen. 49ers begrænsede Seattle til sølle tre yards i tredje quarter. Det var en del af en dag, hvor det første var mod kampens slutning, at det stjernespækkede Seahawks-angreb fik lidt tur i den, og 49ers var uden Bosa, Tartt, Greenlaw, Sherman, K’Waun Williams og rookie Javon Kinlaw. Det var en meget imponerende indsats og endnu en i en lang række af overpræstationer. Det bør gøre holdet defensive koordinator, Robert Saleh, til en åbenlys cheftrænerkandidat.
– Jacob Graversen
Houston Texans – Tennessee Titans (38-41)
Texans: Jøsses, hvor er løbeforsvaret ringe
Overskriften siger det hele. Texans’ løbeforsvar har simpelthen været under al kritik i år, og det slutter sæsonen som et af de absolut dårligste. De mangler bliver selvfølgelig ekstra tydelige mod et fysisk Titans-hold med Derrick Henry, men det her er NFL-spillere. Der er ingen undskyldning for at misse 15 tacklinger og bare blive tromlet over på den måde. Kun J.J. Watt og Zach Cunningham kunne rigtigt være deres indsats bekendt, og næsten samtlige andre bør granskes i off season. Lad os komme videre til 2021-sæsonen, og forhåbentligt byder det på mere hjælp til Watson.
Titans: Tid til at håbe på forsvarsmirakler i slutspillet
AFC South-titlen blev sikret for Titans, men det holdt hårdt, og det kan udelukkende tilskrives et virkelig tvivlsomt forsvar. Tannehill, Henry, Brown og Davis har alle spillet gode sæsoner offensivt, men næsten uanset, hvad Titans har prøvet, så er forsvaret ikke blevet bedre. Forsvaret har et af ligaens værste pass rushes, og det udstiller virkelig nogle af manglerne i bagkæden. Forsvaret endte med at sætte negativ rekord for det dårligste 3rd down forsvar i ligaens histori. Nu går man ind til slutspillet med uløste problemer, og det er kun mirakuløse forbedringer ud af ingenting, der kan redde Titans’ forsvar. Største håb er måske en stime af turnovers, da det er det eneste, som Titans’ forsvar ikke har været dårlige til i år.
– Teis Joranger
Denver Broncos – Las Vegas Raiders (31-32)
Broncos: Næsten hele angrebet vender tilbage næste år
Drew Lock har ikke brændt banen af i år, og han tog ikke det spring, man havde håbet på. Når det er sagt, så har der været fremskridt at spore hos Lock i løbet af sæsonen, og han spillede også udmærket mod Raiders. Det er dog grund til at tro på, at Lock kan tage et yderligere skridt næste år, da Broncos næste år kan mønstre et nærmest intakt angreb med flere spændende ung spillere. Receiver og tight end-gruppen vil være den samme og endda få Courtland Sutton tilbage. Den offensive linje vil have fire ud af fem startere tilbage med et spørgsmålstegn på højre tackle. Med andre ord er det mulighed for at kontinuiteten og udviklingen af de unge spillere for alvor kan tage angrebet til det næst skridt.
Raiders: En forsmag på Bryan Edwards
Det er ikke meget, vi har set til tredjerundevalget Bryan Edwards, men mod Broncos fik vi måske en forsmag på noget af det, som han kan bidrage med. Edwards er en stor og fysisk stærk receiver, og i et angreb med hurtige Henry Ruggs og Nelson Agholor samt vævre Hunter Renfrow, så har Edwards potentialet til at kunne give holdet en ekstra dimension. Det vil i hvert fald være håbet i off season, hvor Edwards forhåbentligt tager et ekstra skridt, så han kan finde mere vej til banen end i 2020, hvor det trods alt kun blev til 193 snaps.
– Teis Joranger
Philadelphia Eagles – Washington Football Team (14-20)
Eagles: Tabte Doug Pederson med vilje?
Rundens mest kontroversielle beslutning faldt i opgøret mellem Philadelphia Eagles og Washington Football Team, da Doug Pederson valgte at bænke Eagles’ startende quarterback Jalen Hurts til fordel for upåagtede Nate Sudfeld. Hurts havde ganske vist ikke haft tur i kastespillet, hvor han blot ramte på syv af 20 kast for 72 yards, men hans atletiske evner var derimod en konstant trussel, hvilket han beviste ved at score to gange via løbet. Doug Pedersons beslutning hæmmede Eagles’ angreb i en sådan grad, at han nu beskyldes for at have tabt kampen med vilje. Nederlaget betød netop, at Eagles gik fra det niende til det sjette valg i forårets draft. Særligt Giants’ spillere, trænere og fans har offentligt ytret deres foragt for Pederson, hvilket bunder i, at Giants kunne have sikret sig divisionstitel med en Eagle-sejr over Washington. Men det er svært at have ondt af New York Giants. Hvis ret skal være ret, så er der ikke et eneste hold fra NFC East, der har fortjent at spille med i slutspillet… Og da slet ikke på hjemmebane!
Washington: Alex Smith og Ron Rivera fortjener slutspilsavancementet
Den neutrale seer vil formentlig ikke bifalde, at et hold fra NFC East får både slutspilplads og hjemmebanefordel. Men når det skulle være, så er det passende, at det er Alex Smith og Ron Rivera, som løber med æren. De er vitterligt gået gennem ild og vand for at nå til denne milepæl. Alle der har set ESPN’s dokumentar om Alex Smith er klar over, hvilken kamp han har kæmpet for overhovedet at kunne gå igen. Alene det faktum at han dyrker elitesport efter, at han var ved at miste benet, er mirakuløst. Og i år har Ron Rivera gennemgået chemo-behandling for kræft i lymfeknuderne samtidig med, at han har skulle holde styr på Dan Snyders galehus. Det er alligevel – og ganske enkelt – prisværdigt, at de to får lov til at smage slutspillets sødme.
– Nicholas Jørgensen
