Forventet startopstilling
Angreb: (R) markerer rookies
QB: Patrick Mahomes
RB: Clyde Edwards-Helaire
WR: Tyreek Hill
WR: Mecole Hardman
WR: Demarcus Robinson
TE: Travis Kelce
LT: Orlando Brown jr.
LG: Joe Thuney
C: Creed Humphrey (R)
RG: Trey Smith (R)
RT: Lucas Niang
Som tidligere nævnt har Kansas City Chiefs investeret dyrt i at rekonstruere den offensive linje. Resultatet er en profilerede venstre side med Orlando Brown jr. og Joe Thuney og en ung, talentfuld højre side med Creed Humphrey, Trey Smith og Lucas Niang.
Set i lyset af Sammy Watkins’ afgang – og Chiefs’ manglende ageren herefter – er det vigtigere end nogensinde, at Tyreek Hill og Travis Kelce holder sig skadefri i den kommende sæson. Det er længe siden, at gabet i niveau mellem de to og resten af receiverkorpset – Mecole Hardman, Demarcus Robinson og Cornell Powell – har været så iøjnefaldende.
Forsvar: (R) markerer rookies
DE: Chris Jones
DT: Jarran Reed
DT: Derrick Nnadi
DE: Frank Clark
LB: Anthony Hitchens
LB: Willie Gay
CB: L’Jarius Sneed
CB: Charvarius Ward
CB: Rashad Fenton
S: Tyrann Mathieu
S: Daniel Sorensen
Jeg forventer, at Willie Gay overtager Damien Wilsons position som strongside linebacker, samt at Anthony Hitchens – i første omgang – holder Nick Bolton på sidelinjen. Bolton bør blive et væsentligt aktiv i rotationen og på sigt vil han utvivlsomt overtage Hitchens startplads.
Derudover kan I holde øje med konkurrencen mellem Daniel Sorensen og Juan Thornhill. Sidstnævnte spillede en flot sæson i 2019 med 55 tacklinger og tre interceptions, inden han rev sit korsbånd over. Thornhill spillede ganske vist i fjor, men han bør drage fordel af en komplet sæsonoptakt, hvortil han bør supplere og udfordre Sorensen i kampen om spilletid.
Det altoverskyggende tema for forsvaret er den manglende bredde og stabilitet på EDGE og cornerback-positionerne. Den manglende kvalitet og Jarran Reeds tilgang kan bevirke, at vi kommer til at se mere til Chris Jones på ydersiden, hvor han nærmest egenhændigt skal sætte fut under kedlerne på modstanderens quarterback. I de bagerste geledder skal Chiefs håbe på, at L’Jarius Sneed og Rashad Fenton kan opretholde niveauet fra i fjor, hvis opdækningen skal holde stand.
Læs optakterne – udgives divisionsvis1) NFC South: ATL | CAR | NO | TB 2) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN
3) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA 4) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC
5) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS 6) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ
7) NFC North: CHI | DET | GB | MIN 8) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT








