Forventet startopstilling

Angreb: (R) markerer rookies
QB: Andy Dalton / Justin Fields (R)
RB: David Montgomery
WR: Allen Robinson
WR: Darnell Mooney
WR: Marquise Goodwin
TE: Cole Kmet
LT: Jason Peters / Elijah Wilkinson
LG: Cody Whitehair
C: Sam Mustipher
RG: James Daniels
RT: Germain Ifedi

Chicago Bears’ offensive holdkort springer i øjnene i kraft af deres mangel på store stjerner. Allen Robinson er den eneste i den kategori, mens David Montgomery er en rigtig god runningback. Dette er de to største profiler som modstandernes forsvar kommer til at fokusere på. 

Derudover bliver det utroligt spændende at følge Darnell Mooney og Cole Kmets udvikling efter, at de havde fine rookie-sæsoner sidste år. Tight end er en notorisk svær position at gøre en forskel på i første sæson, hvorfor vi sagtens kan se et stort spring fra ham, mens Mooney var overraskende effektiv i 2020, hvilket lover godt for denne sæson. 

Den offensive linje er holdets helt store spørgsmålstegn, og den har været plaget af skader i løbet af preseason. Det ser dog ud til, at starterne så småt er ved at vende tilbage med udsigt til, at vi får en skadesfri enhed at se i uge 1. Meget af Bears’ offensive succes afhænger af stabilt spil fra de fem store drenge oppe foran. 

Forsvar: (R) markerer rookies
DE: Bilal Nichols
DT: Akiem Hicks
NT: Eddie Goldman
OLB: Khalil Mack
ILB: Danny Trevathan
ILB: Roquan Smith
OLB: Robert Quinn
CB: Jaylon Johnson
CB: Kindle Vildor
S: Tashaun Gipson Sr.
S: Eddie Jackson

Forsvaret bliver utrolig svært at danse med for modstandernes angreb. Især må ligaens offensive linjer ryste i bukserne med udsigten til at stå over for så kompetent en “front seven” (defensiv linje og linebackere). 

De skal stoppe løbet og lægge pres på quarterbacken for at give mere tid til den lidt svagere opdækning nede af banen. Med alle de penge allokeret til andre dele af forsvaret har Bears været nødt til at ofre talentmassen i de bagerste geledder. Den tidligere pro bowl-cornerback Kyle Fuller blev sendt på porten for at spare de nødvendige dollars på lønloftet.

Det ser dog bestemt ikke forfærdeligt ud for Bears med flere kompetente og rutinerede kræfter nede bagved. Især Eddie Jackson og Tashaun Gipson Sr. ligner en rigtig solid safety-duo, mens cornerback-gruppen selvfølgelig vil se et fald i niveau med Fullers afgang. 

Forsvaret skal levere i 2021 for at sikre Bears succes i løbet af sæsonen, men hvis de lever op til potentialet, kan Bears lukke ned for ethvert angreb.

Læs optakterne – udgives divisionsvis
1) NFC South: ATL | CAR | NO | TB              2) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN
3) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA               4) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC
5) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS            6) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ
7) NFC North: CHI | DET | GB | MIN             8) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT