Draften: Redskins vælger som nr. 2 i første runde.

Mulige valg i første runde af draften:

1) Chase Young, DE, Ohio State

Young regnes af de fleste for at være draftens bedste spiller, og han vil i høj grad hjælpe Redskins defensiv. En god pass-rusher gør ofte alle andres arbejde på den difensive side af bolden markant nemmere. Flere forudser Youngs mulige indvirkning lig den, Nick Bosa præsterede i 2019. Redskins burde ikke kunne gå galt i byen, hvis de vælger Young, der ville kunne fungere som en grundsten for den nye Redskins.


2) Tua Tagovailoa, QB, Alabama

Der florerer stadig skrubler over Tuas helbredsproblemer til følge af den grimme hofteskade, han pådrog sig i november 2019. Han melder sig dog 100% klar, og har ytret at han kunne spille i dag. Tager man ikke højde for skadeshistorik, mener mange at Tua er et af de bedste QB-føl, der har været i mange år. Det ville løfte nogle øjenbryn, hvis Redskins vælger en QB i første runde to år i træk (Haskins sidste år), men med ny HC, hvis tanker om Haskins vi kun kan gidsne om, er det en reel mulighed at Tua fremadrettet skal spille sine hjemmekampe på FedEx Field.

3) Isaiah Simmons, LB, Clemson – forudsat trade med Chargers

Redskins bliver ikke et meget bedre hold i 2020, uanset hvilken enkelt spiller i draften de vælger. Derfor kan det give mening at Redskins trader ned fra draftens andetvalg, hvilket gerne skulle give substantiel draft-kapital, der alt andet lige ville gøre Redskins bedre på mange positioner i stedet for én. I 2012 gav Redskins tre førsteundevalg og et andetrundevalg for netop andetvalget i draften. En sådan type handel ville i den grad hjælpe Redskins opnå den opstandelse, de håber. Sker et trade med Chargers, ville Issiah Simmons, en uhyggeligt agil og atletisk linebacker, være en god tilføjelse til Redskins forsvar. Hans evne til at stoppe løbet kan dog være en bekymring, men hans opdækningsfærdigheder opvejer for dette- særligt NFL-angrebs store fokus på kastet. 

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC