Sådan ser draften ud for Giants
Giants har hele ti valg i årets NFL-draft, men – desværre for dem – er fire af dem i syvende runde. De har dog deres eget valg tidligt i første og tidligt i anden runde, og det er her, Giants skal hente et par profiler. Deres eget tredjerundevalg er sendt til Jets i bytte for Leonard Williams, men de har fået et kompensationsvalg i slutningen af tredje runde.
Herunder får du et par bud på, hvem Giants kan vælge med deres første valg.
Giants vælger første gang som nummer fire i første runde

1) Tristan Wirfs, OT, Iowa
Giants har som nævnt brug for en offensive tackle, og buddet er også, at de ender med at vælge en her. Hvis det sker, er Tristan Wirfs et godt bud på valget. Wirfs er stor, men er også utrolig atletisk, og den 21-årige tackle vil starte på højre tackle, som han også spillede hos Iowa, fra dag ét. Giants kan dog sagtens forelske sig i en af de øvrige dygtige tackles i årets draft – eksempelvis Mekhi Becton fra Louisville, Jedrick Willis fra Alabama eller Andrew Thomas fra Georgia.
2) Isaiah Simmons, LB, Clemson
En linebacker? Hentede Giants ikke Blake Martinez i free agency? Jo, det gjorde de, og efter den tilgang er det ikke et stort problem hos Gettleman og co.. Men Isaiah Simmons er et helt utroligt talent, der kan næsten alt på forsvaret. I college spillede han linebacker, safety, cornerback og EDGE rusher, og han vil være en utrolig spændende brik på Giants’ forsvar. Desuden vil han og Martinez sagtens kunne spille sammen.
3) Chase Young, EDGE, Ohio State
Er det drømmescenariet for Giants? Det kan det meget vel være. Det virker til, at Chase Young bliver valgt i top tre af draften, men hvis der kommer en trade op for en quarterback, kan den utrolige pass rusher fra Ohio State potentielt falde til Giants. Og så falder han ikke længere. Young er et enormt talent og betragtes af mange som den bedste eller næstbedste spiller i dette års draft. Han er utrolig atletisk og teknisk dygtig, og i 2019 leverede han 16,5 sacks for Ohio State.
Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC







