Sådan ser draften ud for Vikings
Minnesota Vikings har hele to førsterundevalg, efter at de sendte Stefon Diggs til Buffalo Bills. Vikings har i alt 12 valg i årets draft, og der er rigeligt med huller, der skal udfyldes.
Da holdet har to tætte valg i førsterunde af årets draft, har jeg udvidet de mulige draft kandidater fra tre til fire. Dette er spillere som holdet kunne tage i første runde.
Vikings vælger første gang som nr. 22 i første runde og derefter som nr. 25
1) Josh Jones, T, Houston
Cousins er bundet op på en ny kontrakt, og hvad ville være en større gave end at give ham en ny venstre tackle? Holdets nuværende starter Riley Reiff har haft sine op og nedture, men med dette pick ville Vikings kunne lege med, at bruge ham som guard istedet for Pat Elflein. Josh Jones er en stor tackle, som har lange arme, men han er samtidig en offensiv linjemand, der har atletiske evner nok til at passe ind i Kubiaks zone-angreb. Jones børe være en reel mulighed ved valg nr. 22, og hvis holdet får chancen for at tage ham bør de tage den. Det kan give Vikings en af de mest atletiske offensive linjer i ligaen, og sikre deres fremtid på venstre tackle.
2) A.J. Terrell, CB, Clemson
Mike Zimmer elsker sine cornerbacks, og med en stor udskiftning på netop denne position, giver mening at Vikings kigger den vej i draften. Et oplagt valg kunne være A.J. Terrell fra Clemson. Terrell er 185 cm og vejer 88 kg og vil størrelsesmæssigt være en direkte erstatning for Xavier Rhodes. Terrell anes blandt toppen af dette års cornerback-kuld, og det er specielt hans kombination af fart og længde der gør ham interessant. Han excellerer i zone-coverage, men kunne godt blive bedre i man-coverage. Men med Mike Zimmer som cheftræner er der god mulighed for udvikling.
3) Denzel Mims, WR, Baylor
Med Stefon Diggs hos Buffalo Bills er det oplagt for Vikings at kigge mod en ny partner til Adam Thielen. Der bliver dog rift om de mange receivere, og Vikings vælger lige nu i den sidste halvdel af første runde. Baylor’s Denzel Mims havde en flot Senior Bowl og Combine. Mims er 190 cm høj og som tidligere baneløber har han en virkelig solid fart i stængerne. Han vil kunne strække banen som Stefon Diggs gjorde det, og være blive et dybt mål på de mange dybe play-action kast som Vikings elsker at køre. Han har stærke hænder og kan vinde 50-50 kampe. Et solidt mål til den ny-forlængede Cousins.
4) Trevon Diggs, CB, Alabama
Ja, det ville næsten være ironisk ikke? En Diggs ud og en ny Diggs ind. Det er Stefon Diggs bror, der snakkes om her, og han er bestemt en mulighed for Vikings. Den unge cornerback fra Alabama, vil som A.J. Terrell, kunne give Zimmer den store og fysisk cornerback, som kan erstatte Xavier Rhodes. Diggs har som sin bror et par virkelig solide hænder, og kombineret med hans fart og styrke kan han blive en interception-maskine.
Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC