
Der er førsterundekvalitet på både center og guard positionen i dette års draft.
Når årets NFL draft løber af stablen i slutningen af april, så er det ikke kun på offensive tackle positionen, at de nye stjerner til den offensive linje skal findes.
For selvom valg af indvendige offensive linjemænd ofte bliver anset som værende mindre sexet end de store gutter på fløjene, så når du næppe til januar uden et solidt fundament i midten.
Flere indvendige offensive linjefolk har kvaliteterne til at gå i første runde, men der vil i de efterfølgende runder fortsat være fine muligheder for, at flere hold kan findes deres nye anker på midten.
Top 10 centers og guards 2024
1. Jackson Powers-Johnson, C, Oregon, 191 cm, 149 kg
Draftklassens bedste center skal findes i Oregon, hvor Jackson Powers-Johnson slog sine folder i det forgangne sæson – endda på så imponerende vis, at han snuppede Rimington-trofæet, som uddeles til den bedste center i college football. Powers-Johnson kan med sin styrke og spilintelligens bidrage til løbespillet såvel som kastespillet fra dag 1. Han har dog kun et enkelt års erfaring fra college, men hans loft er for højt til, at det for alvor kan blive en hæmsko for ham.
2. Graham Barton, OL, Duke, 196 cm, 142 kg
Barton kom egentlig i sin tid til Duke som en center, men endte for alvor med at gøre karriere som offensive tackle. Hans størrelse og relativt korte arme betyder dog, at de fleste hold tiltænke ham en plads på en af de indvendige positioner. Men hertil stopper den umiddelbare liste med begrænsninger også. Barton har en utrolig teknik og excellerer med hans blokeringer i løbespillet. Han kommer til at gå i den første runde.
3. Zach Frasier, C, West Virginia, 190 cm, 141 kg
Zach Frasier endte med at få en fantastisk collegekarriere i West Virginia, hvor han som den første siden 1980 tilkæmpede sig en starterrolle som førsteårsspiller. Fraiser er gammel wrestler, og det ses tydeligt i hans spil, hvor han formår at udnytte sin krop så det gør op for hans manglende størrelse. Han er mere stabil end flashy, og det vil nok forhindre ham i at gå i første runde, men han har potentialet til at kunne starte i NFL.
4. Cooper Beebe, G, Kansas State, 193 cm, 152 kg
De NFL-hold, som har haft problemer med at beskytte deres quarterback, må slikke sig om munden når de ser på Cooper Beebe. Den store guard fra Kansas State var sidste år fantastisk i netop denne disciplin, og endte også med en pressure rate på 0,5%! Det svarer til, at han i gennemsnit tillod en forsvarsspiller at påvirke quarterbacken én gang for hver 200. gang han skulle kaste. Hans spil begrænses en smule af hans korte arme og manglende styrke, hvilket kom til syne til dette års combine, hvor han endte med færrest repetitioner på bænkpressen blandt alle offensive linjemænd.
5. Christian Haynes, G, Connecticut, 188 cm, 142 kg
Startede fire år i træk som RG for UConn, hvor han endte med at spille 49 kampe i alt. Haynes elsker at spille med stor fysik, hvilket især kom til syne når først han fik lov til at blokere i løbespillet. Men på trods af en ganske udmærket karriere som blocker i kastespillet, så kunne man godt drømme om mere hurtighed, når bolden sættes i spil. Det gik i college, men kan blive et problem mod forsvarsspillere af NFL-kaliber.
6. Christian Mahogany, G, Boston College, 190 cm, 146 kg
Mahogany har både størrelsen og styrken, som du gerne vil have i din guard. Hans største udfordring i ligaen bliver, at få en bedre teknik i sit spil. Han har primært spillet på sin fysik, hvilket også har resulteret i, at han nogle gange har oversatset og derefter nemt forbigået. Men ingen kan benægte det rå potentiale. Kan blive en uhyggelig spiller med den rette træner.
7. Sedrick Van Pran-Granger, C, Georgia, 193 cm, 141 kg
Det offensive anker på det historiske Georgia hold. Van Pran-Granger kan med sin styrke ramme forsvarsspillerne som et godstog i løbet, hvilket man jo egentlig ville elske i ens center, hvis ikke det var fordi at han også bevægede sig som et. Det er især hans fodarbejde som gør, at han har svært ved hurtigt at komme op i fart.
8. Mason McCormick, G, South Dakota State, 194 cm, 140 kg
Havde en flot karriere hos South Dakota State, hvor han primært tørnede ud som guard på den højre side. Det var især som beskytter i kastespillet, at han fik mest ros. Hans største udfordring skal findes i hans manglende mobilitet, hvilket giver ham problemer med hurtigt at omstille sig. Spillede desuden hele sin collegekarriere som RG (med undtagelse af 14 snaps), hvilket skaber tvivl om hans fleksibilitet på linjen.
9. Dominick Puni, G, Kansas, 196 cm, 142 kg
Har både erfaring som tackle og guard fra hans tid i Kansas, men det er på den indvendige linje, at han bliver spået en fremtid i NFL. Han havde med sin fart, lange arme og hurtige fødder en stor ære i, at Kansas’ løbespil fungerede så godt sidste år. Dog bliver hans fortid på flere positioner også set som en mindre ulempe, da det fraholdt ham muligheden for at finpudse sin teknik på begge positioner.
10. Zak Zinter, G, Michigan, 198 cm, 140 kg
Bidrog i høj grad til det effektive Michigan angreb sidste år – også selvom han ikke fik slutningen med, da han måtte udgå af rivalopgøret mod Ohio State med et brækket underben. Det har holdt ham ude af optakten til draften, men på trods af dette, så kan holdene ikke være i tvivl om, hvad de får. Zinter har råstyrken til NFL, men kommer til at få det svært mod de hurtige pass rushers.
Se flere positons-rangeringer:
Angreb: Top 10 QB | Top 10 RB | Top 10 WR | Top 10 TE | Top 10 OT | Top 10 IOL
Forsvar: Top 10 EDGE | Top 10 DT | Top 10 LB | Top 10 CB | Top 10 S







