Vi fik to helt fantastiske semifinaler, som endte med sejre til TCU og Georgia. Jeg kan ikke huske, at jeg har set to semifinaler i samme sæson med så meget spænding, som vi fik i denne omgang. Forhåbentligt kan finalen leve op til samme høje underholdningsværdi, når kampen sparkes i gang klokken 01:30 dansk tid natten til tirsdag.

Vejen til finalen

Georgia har endnu til gode at tabe en kamp denne sæson, efter de gjorde rent bord i SEC og slog Ohio State i semifinalen. Kampen mod Buckeyes pressede Georgia til det yderste, men ellers har de set overbevisende ud i næsten alle andre kampe. De har blandt andet tæsket Oregon 49-3, vundet 27-13 over fremadstormende Tennessee og scoret 50 point mod LSU i en 50-30 sejr. TCU havde de absolut færreste gættet på ville slutte øverst i Big 12, hvor hold som Texas, Oklahoma og Kansas State også er. Sidstnævnte gav også TCU deres eneste nederlag, da de tabte 28-31 i overtiden og dermed tabte Big 12-mesterskabet til Kansas State. Det var stadig nok til at komme i slutspillet, og TCU beviste da også deres værd ved at ordne et ubesejret Michigan-hold. TCU har i løbet af sæsonen vundet 17-10 ude over Texas, tæsket Oklahoma hjemme 55-24 og hevet en kneben sejr over Baylor ude på 29-28 for at nævne et par stykker. De har været fremragende, men de har også været gode til at have marginalerne på deres side og været “clutch” i de vigtigste situationer.

Hvem skal du holde øje med?

Quentin Johnston, wide receiver, TCU:

Johnston skal levere nogle af de big plays, som han efterhånden er kendt for. Han er endelig brudt ud denne sæson efter to middelmådige år, og han er noteret for over 1000 yards i sæsonen. Ohio State viste, at Georgias secondary kan være til at tale med, hvis man altså kan købe tid nok mod de forreste. Her bliver Johnston et vigtigt våben for TCU, der gerne vil kaste bolden dybt og udfordre Bulldogs.

Max Duggan, quarterback, TCU:

Duggan var med i feltet om at blive årets Heisman, og det var helt fortjent. Han har ikke den bedste arm i College, men hans evne til at levere spil under pres er helt afgørende. Han kommer til at blive presset hårdt af Georgias forreste del af forsvaret, der vil være over ham hele kampen. Selvom Duggan ikke vandt Heisman-prisen, så mener jeg faktisk, at han er den spiller i College, der har den største værdi for sit eget hold.

Tre’Vius Hodges-Tomlinson, cornerback, TCU:

Horned Frogs har vinderen af sæsonens Jim Thorpe-award, som går til den bedste defensive back i landet. Hodges-Tomlinson er en af stjernerne på TCU-holdet, hvor offensiven får det meste af spotlightet.

Stetson Bennett, quarterback, Georgia:

Han har aldrig været det helt store prospect, men Bennett ved altså, hvordan man vinder. Så kan det være ligegyldigt, hvordan han har været rangeret i sin karriere. Hvis Georgia vinder finalen, så bliver Bennett den første quarterback til at vinde back-to-back titler siden A.J. McCarron gjorde det for Alabama i 2011-2012. Han ved præcis, hvad han skal i Kirby Smart’s angreb.

Brock Bowers, tight end, Georgia:

I det hele taget har Georgia et meget velrundet angreb, hvor mange spillere er med til at trække læsset. Hvis man til gengæld skal pege på én, der kan levere store spil, når det gælder, så er det Bowers. Han er bygget som en klassisk tight end, men han bevæger sig hurtigt og flydende som en wide receiver og er et mareridt at dække for linebackere. Bowers er en af de bedste tight ends i College, hvis ikke den bedste.

Jalen Carter, defensive tackle, Georgia:

Hans stats ser ikke voldsomme ud på papiret, men Carter startede sæsonen ud skadet og var først for alvor tilbage mod Florida Gators. Han er en af de bedste spillere i hele College, og han bliver umulig at holde styr på for TCU’s offensive linje. Hans fysiske tilstedeværelse er voldsom, og TCU skal forsøge at scheme uden om stjerne-pass rusheren.

Nøgler til sejren

Det er klart, at Georgia er store favoritter mod TCU. De kommer til kampen som forsvarende mestre, og de har endnu ikke tabt en kamp. TCU sluttede sidste år af med en record på 5-7, og de har tilmed en træner i Sonny Dykes, der har sin første sæson som head coach. Til gengæld beviste TCU mod Michigan, at de er taktisk velfunderede og kan være med på fysikken, som Georgia også er kendte for.

Jeg er lige så imponeret over TCU som alle andre, men i deres sejr over Michigan gik ALT deres vej. De vandt med én scoring, havde to pick-sixes og så formøblede Michigan hele to muligheder i red zone, hvor de forsøgte sig med et dumt trick-spil og fumblede på 1 yard-linjen. Jeg tror, at Georgia er for dygtige til at begå lige så store fejl og særligt i det omfang.

TCU’s forsvar får det hårdt mod Georgias offensiv, som genererer endnu flere yards per play end Michigans. Ohio States forsvar er stærkere og mere talentfuldt end TCU’s, og de opgav alligevel 9 yards per play mod Bulldogs. Man kan ikke bygge sin taktik op omkring held, men TCU får brug for turnovers igen i aften, ligesom dem der dumpede i deres hænder mod Michigan. Leverer Georgia en fejlfri kamp uden at give Horned Frogs noget, så kan det blive en lang aften.

Til gengæld beviste TCU mod Michigan, at deres offensiv kan operere under pres. Max Duggan skal spille sit livs kamp, når han skal op imod en vanvittig front seven fra Georgia. Kampbilledet, når bolden er i TCU’s hænder, vil formentlig være med en Duggan, der skal bruge benene til at købe sig tid og finde en receiver i back field. Quentin Johnston skal vinde nogle dueller mod Georgias secondary, for hvis der bliver lukket ned for ham, så ryger en stor del af TCU’s offensiv. Johnston havde 6 catches og 163 yards mod Ohio State – nogle tal der bliver nødt til at blive repliceret mod Georgia, hvis muligheden skal være der.

Jeg lægger også vægt på, at Georgia fik justeret så fremragende mod Ohio State, der altså har en bedre offensiv (trods skaderne) end TCU. Georgia lukkede godt ned for Ohio State i anden halvleg, hvor de holdt dem til 13 point og kun 3 point i fjerde quarter. TCU er nummer tre i nationen, hvad angår point scoret i tredje og fjerde quarter, og jeg ser derfor særligt frem til holdenes justeringer ved halvlegen.

Det ville være en fantastisk historie, hvis TCU vandt kampen. De historier får vi sjældent i College Football, men jeg tror personligt ikke på overraskelsen i nat. Der er talt meget om TCU-holdets mange år sammen og erfaring, men det er altså mestrene fra Georgia, der står på den anden side. Man kan dog som neutral håbe på, at underholdningsværdien kommer i nærheden af det, vi så i de to semifinaler.

Finalen spilles på SoFi Stadium i Californien, og det er som sagt klokken 01:30 dansk tid, at vinderen skal findes.