Collegesæsonen anno 2023/2024 blev sparket i gang i forrige weekend, da en håndfuld hold tog del i den lidt specielle indledningsrunde i college football, week zero. Men selvom den forgange Hawaii-runde officielt markerer sæsonens begyndelse, så er det dog først i den kommende weekend, at det sådan for alvor går løs. Inden vi kommer så langt vil vi dog i denne artikel beskrive de største begivenheder fra den netop overståede offseason, således at du er helt ajour.
Alabama sidder igen på rekrutteringstronen
For syvende gang på 10 år er det igen Alabama Crimson Tide, det kolossale powerhouse fra Tuscaloosa, som står noteret for den bedste rekrutteringsklasse på tværs af college football. I år er det lykkedes dem at lande 28 spillere fra high school, hvoraf 8 af dem er rangeret som femstjernede og 18 som firestjernede. Størrelsen på den maksimale rekrutteringsklasse plejede at ligge på 25, men er som følge af transferportalens indtog blevet øget til 32, hvilket efterlader døren på klem for potentielle muligheder senere på sæsonen.
Men selvom der hvert år er adskillige nye spillere i college – eller freshmens, som de også kaldes – så er det langtfra alle, som får spilletid i hver eneste kamp. Man skelner nemlig to typer af freshmens: true freshmens og redshirt freshmens. True freshmans vil være dem, som kommer til at spille i mere end 4 kampe i løbet af sæsonen, og som dermed også bruger et år af deres maksimale spillerkarriere i college, som også kendes som eligibility. Hos Alabama vil det sandsynligvis være spillere som OLB Keon Keeley og OL Kadyn Proctor, som er tiltænkt en rolle på trods af den store konkurrence på netop de to pågældende positioner. Redshirt freshmens er omvendt de spillere, som ikke kommer i aktion i mere end fire kampe, og som dermed kan udskyde deres collegekarriere med endnu et år sammenlignet med de førnævnte spillere.
Du kan på figuren nedenfor se de 20 hold, som har opsamlet rekrutteringsklasse anno 2023. Tallene er hentet fra 247sports.com, som har en ofte anvendt måde at score de forskellige holds rekrutteringsklasser. Værd at bemærke er dog også, at de regerende mestre fra Georgia også har haft en kanon rekrutteringsklasse, og der er virkelig lagt i kakkelovnen til en stor sæson i SEC.
Afslutningsvis skal det selvfølgelig også nævnes, at en god rekrutteringklasse ikke er garant for en god sæson. Bare spørg Jimbo Fisher og Texas A&M, som ikke engang endte i en bowl kamp sidste år, selvom de kunne bryste sig af den bedste rekrutteringklasse. Og det var altså 86 hold, som fik muligheden for at spille sådan én..
Transferportalen slog igen rekord
Det er at skifte hold i college er som sådan ikke noget nyt fænomen. Flere prominente NFL-navne såsom Troy Aikman, Russell Wilson og Randy Moss gjorde det alle, dengang de stadig selv var amatører. Men vi har aldrig set spillerne skifte mellem hold på sådan en måde, som vi gør det i dag, og det er der primært to årsager til.
For det første skyldes det den transferportal, som NCAA oprettede i 2018. Indtil da havde transferprocessen været stærkt kompliceret for at sige det mildt. For at skifte skulle en spiller søge om tilladelse hos sin træner, og såfremt han fik den og gennemførte sit skifte, så skulle han sidde den næste sæson over – altså var han ikke eligible. Oprettelsen af transferportalen gjorde, at spillerne nu kunne gå udenom deres trænere, og da NCAA så i 2021 annoncerede, at spillerene ikke længere ville skulle sidde et år over, så eksploderede antallet af holdskift. I denne sæson har 8,699 spillere valgt at søge nye græsgange – en forøgelse på 113 procent sammenlignet med 2018/19-sæsonen, som var det første år med transferportalen. Af de større navne kan blandt andet QB Sam Hartman og QB DJ Uiagalelei nævnes, som tager skiftet til henholdsvis Notre Dame Fighting Irish og Oregon State Beavers.
Den anden årsag til den markante stigning i antallet af holdskift skal selvfølgelig findes i de NIL-aftaler, som blev introduceret inden den seneste sæson. Det vil jeg dog ikke gå i dybden med, da vi gjorde det i sidste års collegeoptakt, men hvis du ikke kender til NIL og gerne vil vide mere, så kan du finde en hurtig oversigt i artiklen fra sidste år.
Og nu vi taler om transfers..
Deion Sanders og hans buffaloes
Det absolut mest profilerede skifte i denne offseason finder vi dog ikke blandt spillere, men derimod på trænerposten, da klokken har slået primetime i Boulder, Colorado. Deion Sanders sagde i sidste sæson farvel til hans projekt i Jackson State og goddag til PAC-12 (i hvert fald i første omgang). Til hans første møde med hans nye hold gjorde han det klart for alle, at han havde i sinde at tage “sin egen bagage” med, og det gjorde han i den grad. Hele 24 spillere fra Jackson State valgte at søge mod den føromtalte transferportal med et slet skjult ønske om fremtidig destination. Dette indebar blandt andet QB Shadeur Sanders, den bedste offensive spiller i den forgangne sæson i SWAC konferencen, og derudover også søn til Deion.
Sanders skifte har skabt en voldsom interesse for programmet i Boulder, som ellers ikke har haft meget at juble over i de seneste mange år. Holdet har ikke vundet mere end 5 kampe på en sæson siden 2016, og har netop færdiggjort deres værste sæson siden 2012, hvor holdet blot vandt en enkelt kamp. Det skal gamle Sanders forsøge at gøre noget ved, men han får med sikkerhed kun ét forsøg på, at gøre det bedre i PAC-12 end hans seneste forgængere.
College footballs egen sæbeopera
Det helt store cirkus i denne offseason har foregået på vestkysten, hvor PAC-12 konferencen ufrivilligt har spillet rollen som klovnen i manegen. Det startede egentlig allerede sidste år, da de to traditionshold USC og UCLA annoncerede, at de ville skifte til B1G-konferencen. I denne offseason kom det så frem, at både Oregon og Washington også havde intentioner om at søge om medlemskab, et ønske de fik opfyldt i starten af august i år. Gensynsglæden var dog ikke synderlig overvældende hos USC, som i lang tid prøvede at forhindre en yderligere forøgelse. Dog skal den primære årsag til det nok ikke findes i en gammel PAC-12 rivalisering, men derimod i det faktum, at Oregon i de seneste år har været største vestkystkonkurrent til USC hvad angår rekruttering.
Men det er ikke kun B1G-konferencen som har været på rov på vestkysten. Også Big 12 konference kunne annoncere, at de ville optage flere hold fra den blødende konference, bl.a. Deion Sanders nye arbejdsgiver. Vi er faktisk nået til det punkt, hvor det næsten er nemmere at nævne de tilbageværende hold fremfor at fortælle om alle de skift, som der har været: Stanford, Cal, Washington State og Oregon State.
Årsagen til, at vi snart skal finde på et andet navn til de store konferencer end power five skyldes, at der i de seneste år er blevet større og større forskelle på de medieaftaler, som de forskellige konferencer kan få i hus. Jo bedre medieaftale, jo flere penge til den enkelte skole, og det er trods alt noget, som de godt kan lide derovre.
En hurtig anbefaling
Her på falderebet vil jeg gerne slå et slag for en ny dokuserie på Netflix, som kunne have stor interesse for dem af jer, som læser med. Serien hedder Swamp Kings og er en del af Untold-serien, som Netflix har rullet ud. Den omhandler de legendariske Florida Gators hold, som vandt to nationale mesterskaber i 00’erne, og som introducerede os for typer som Urban Meyer, Brandon Spikes og Tim Tebow. Derudover viser den også fint, hvordan football i Syden bare er noget helt for sig selv.
