Efter ottende spillerunde er der ikke længere et ubesejret hold. Til gengæld er sejrsløse Detroit Lions stadig håbløse at se på. Ellers begik Carson Wentz nok en gang fatale fejl, mens Chargers’ angreb giver bekymringer.
Der er ikke længere et hold uden nederlag, efter Matt LaFleur imponerende fik sammensat en plan for at slå Cardinals. Til gengæld ser det håbløst ud i Detroit, hvor man efter en elendig præstation stadig er uden sejr.
Derudover smed Carson Wentz en sejr væk med flere dårligere beslutninger, mens Chargers-angrebet har fået en del bekymringer at tænke på. Her er en tanke til alle hold, der var i aktion i ottende spillerunde.
Green Bay Packers – Arizona Cardinals (24-21)
Packers: LaFleur lagde en perfekt gameplan
Det var ikke en nem situation for Packers, Aaron Rodgers og cheftræner Matt LaFleur, skader havde hærget holdet, og specielt angrebet så problematisk ud på forhånd inden torsdagsbraget mod Cardinals. Green Bay måtte undvære Davante Adams og Allen Lazard grundet COVID, de var uden startende venstre tackle og startende center og Cardinals var brandvarme. I sidste ende trak udeholdet dog det sidste strå, til dels grundt lidt held mod slutningen, men primært grundet LaFleurs gameplan. Uden deres bedste våben blev det til samlet 96 snaps fra holdets fire tight ends (Robert Tonyan udgik desværre med en skade) og da LaFleur kombinerede den tunge pakke med en masse bevægelse, så kunne de langsomt, men overvejende sikkert, snitte Arizona til døde. Udover en masse bevægelse inden snappet, så var der et tydeligt fokus på at få Aaron Jones i bevægelse og linjemænd og tight ends ud foran for at blokere. Runningbacken endte med syv grebne bolde, flest af alle i opgøret, men han greb i gennemsnit bolden blot tre yards foran line of scrimmage. Faktisk var Rodgers’ mål på de 37 kast i gennemsnit blot 4,7 yards nede af banen, til sammenligning er quarterbackens snit i denne sæson 8,3 yards, mens Kyler i opgøret lå på 9,2 yards. De hurtige, korte kast lod Rodgers og LaFleur udnytte deres taktiske styrker og kløgt fremfor, at de regnede med at reserverne kunne slå Cardinals med skarpe ruter, mens en skadet offensiv linje skulle beskytte mod et godt pass rush. Det blev eksekveret fremragende.
Cardinals: RedZone-forsvaret beviste sit værd, endnu engang
Vi har flere gange rost elementer af Vance Josephs forsvar i denne klumme, og denne uge bliver det til flere positive gloser til den gruppe. Selv om Packers endte med at vinde kampen, så gjorde forsvaret sit til, at Arizona kunne have holdt sig ubesejrede. Forsvaret leverer generelt et højt niveau, men specielt på banens sidste 20 yards har de vist sig stærke. Mod Packers så vi det igen. To gange stoppede Cardinals deres modstandere, da de havde under tre yards til touchdown. Mest imponerende var det i slutningen af fjerde quarter, hvor Green Bay havde seks spil fra Cardinals’ 5 yard-linje eller kortere, og de måtte gå derfra uden point. Og de gange, hvor Packers scorede var det bestemt ikke let. I andet quarter skulle der en fjerde down konvertering til, før Aaron Jones kunne sætte de første point på tavlen til udeholdet. Specielt Markus Golden og Jordan Hicks gjorde forskellen i disse situationer. I sidste ende var det ikke nok, men mod et hold så godt som Green Bay, var det flot trods alt.
– Jacob Graversen
Carolina Panthers – Atlanta Falcons (19-13)
Panthers: Stephon Gilmore viste sin potentielle værdi
Det blev kun til 17 snaps for Stephon Gilmore, men han fik hurtigt vist, at han sagtens kan blive en stor gevinst for Carolina Panthers i år. Fire gange blev der kastet mod ham, men to af gangene blev kastene completed, og det var for beskedne 19 yards i alt. Det helt store spil var selvfølgelig den sene interception, der lukkede og slukkede kampen endeligt. På det spil dækkede Gilmore Kyle Pitts op, og det viser også, hvordan Panthers kan bruge Gilmore på flere forskellige måder. Jeg glæder mig meget til at se, om Gilmore kan være den brik, der skubber Panthers tilbage på sporet og mod en slutspilsplads.
Falcons: Den offensive linje var ikke funktionel
Der er mange ting, man kunne ønske sig forbedret hos Panthers, men den offensive linje viste i søndagens kamp, at den forbliver en af de vigtigste ting at få forbedret. Der er investeret meget i linjen, men den er stadig ikke funktionel mod gode defensive linjer. I søndags havde venstre trackle Jake Matthews det ukarakteristisk svært, mens begge guards også spillede under middel. Især rookie Jalen Mayfield har haft en super svær sæson, og ingen guard i ligaen har tilladt flere pressures end ham. Nu har Falcons resten af året til at evaluere linjen i, men det skal fortsat være en prioritet fremover. Lige nu er den i hvert fald alt for ofte ikke god nok.
– Teis Joranger
Miami Dolphins – Buffalo Bills (11-26)
Dolphins: Flores er McDermott’s lillebror
Endnu en Bills-kamp, endnu et stort nederlag. Sådan har det været for cheftræner Brian Flores siden han overtog styringen af Miami Dolphins i 2019. På det tidspunkt var Tom Brady i slutningen af sin Patriots-karriere og AFC East-titlen var endelig i spil igen for andre end holdet fra Boston. Efter fire nederlag i Flores’ fire første opgør mod McDermott og Bills, skulle 2021 være året, hvor Dolphins tog det sidste skridt op på siden af Bills og kæmpe med om divisionen, som Dolphins ikke har vundet siden 2008. Det er helt åbenlyst gået grueligt galt og McDermott viste endnu en gang sin overlegenhed via en rodet, men i sidste ende sikker sejr i weekendens kamp. Begge opgør i 2021 er endt med store Bills-sejre og i de seks første opgør mellem de to trænere har McDermott vundet med gennemsnitligt 18,3 point!
Bills: Blev aldrig rigtig farligt, men heller ikke rigtig godt
Det var et noget tamt Bills-angreb, der trådte på banen i første halvleg. Hvis ikke forsvaret gjorde deres pligt og holdt Dolphins fra de store spil, så kunne kampen hurtigt have udviklet sig i en mere spændende retning. Josh Allen og angrebet scorede kun 3 point i de første 30 minutter, hvorfor en kedelig halvleg endte 3-3. Da Tua ikke formåede at udnytte sine chancer, kunne Allen stille og roligt skrue tempoet op og afgøre kampen mod slutningen af kampen. Bills scorede 23 point på de sidste fire drives i kampen, og så kunne Bills Mafia nyde søndagen med en god fornemmelse i maven. Lige nu er det dog Bills’ held, at resten af de store AFC-hold hoster og hakker sig gennem deres kampe. Angrebet ser generelt ikke super overbevisende ud, og lige nu har de ikke en sejr mod et hold, der har flere sejre end nederlag. Spørgsmålet er, om det overhovedet bliver nødvendigt, da også resten af Bills’ kampprogram ser utrolig nemt ud.
– Victor Ostenfeld
Tennessee Titans – Indianapolis Colts (34-31)
Titans: Tennessee har brug for Julio
Titans endte med at tage en vigtig skalp og kom et godt skridt tættere på at vinde AFC South, men med en langtidsskade til Derrick Henry, så ser angrebet særdeles sårbart ud. I sidste uge skrev vi om, hvor fantastisk AJ Brown er, men han er også småskadet og angrebet har i år været voldsomt afhængige af netop de to. Brown stod i sejren over Colts for 46% af holdet samlede offensive produktion. Julio har kun spillet fem af otte mulige kampe, og i to af disse har han kun spillet 50% af holdets offensive spil eller herunder. De kampe har været der, hvor Titans generelt har haft størst problemer med at kaste bolden. Julio har tilføjet et element eller trussel i det dybe kastespil, som holdet i den grad kan få brug for, hvis løbespillet mister noget af den kvalitet, som der trods alt har været. I de seneste år har Jonnu Smith eller tidligere Delanie Walker være trusler i kastespillet, men nu er det navne som Anthony Firkser, MyCole Pruitt og Geoff Swaim, der huserer på tight end-pladsen. Det er ikke på samme niveau, og med en Tannehill, der har været lidt under det niveau, vi har set de seneste to år, har de brug for alle de playmakere, de kan få.
Colts: Carson Wentz er sin egen værste fjende
Hvor ville jeg have elsket af have rost Colts-forsvaret for deres flotte nedlukning af Derrick Henry, der selv hvis han spillede uden en alvorlig skade, ville have haft en svær dag grundet spillere som Kenny Moore og Al-Quadin Muhammad, men Carson Wentz er det overskyggende element i kampen. Fraset en dum fumble mod 49ers, så har quarterbacken spillet ganske flot football den seneste måned, hvor Colts havde vundet tre af fire kampe. Men mod Titans viste quarterbacken, at det dumdristige gen ikke er coachet ud af ham endnu. Med halvandet minut tilbage i kampen, dybt i eget territorie og med stillingen 24-24 kastede quarterbacken en katastrofal interception i klassisk Wentz-stil. På vej til at blive sacket forsøgte han at holde spillet i live og sendte en desperat bold direkte i luften, den blev intercepted og Titans bragte sig foran.
Som set tidligere i denne sæson kom Wentz dog godt igen og ledte holdet til et touchdown, hjulpet godt på vej af en pass interference-straf, og dermed forlænget spilletid. Her fik Colts chancen for at vinde kampen, da de på anden serie stoppede Titans efter blot tre spil. Igen sendte den nye Colts-styrmand en forfærdelig bold afsted, da han forsøgte at ramme sin receiver, der var dækket af tre Titans-spillere. Det var med til at give udeholdet en god position, som de endte med at udnytte og sparke det vindende field goal. Som sagt før, så har Wentz alle de fysiske evner til at være en god quarterback, men han har for mange dårlige momenter, hvor han simpelthen slukker for hjernen.
– Jacob Graversen
Denver Broncos – Washington Football Team (17-10)
Broncos: Justin Simmons er stadig i toppen
Hvis man havde glemt det en smule, så var kampen mod Washington Football Team en fin påmindelse om, at Justin Simmons stadig er en af ligaens absolut bedste safeties. Kasteforsvaret som helhed har haft det sværere end forventet hos Broncos, og Simmons har deraf også haft sværere ved at sætte sit aftryk på tingene. Mod Washington var han tilbage i hopla, og han snuppede to interceptions på dagen. På et hold, der står foran en form for genopbygning, er det ikke skidt at have en dygtige safety som Simmons at bygge tingene op omkring. Ham og den meget lovende rookie Surtain bør være hjørnestenene i Broncos’ bagkæde fremadrettet.
Washington: Rookies på forsvaret havde det svært
En af de største overraskelser i år har været Washingtons forsvar, der slet ikke har kunne matche sidste års fine niveau. Mod Broncos havde forsvaret fortsat problemer og især to af de unge rookies havde en lang dag på kontoret. Cornerback Benjamin St. Juste havde det svært i opdækningen og tillod over 100 yards primært til Tim Patrick og Courtland Sutton, og linebacker Jamin Davis fik endelig en betydelig mængde snaps, men havde det meget svært. Davis læste ikke spillet godt nok og det gav problemer i løbespillet, hvor han for ofte var ude af position. Sæsonen er tabt for Washington, så det er fint at give de unge noget spilletid, men håbet fremover må være, at de leverer lidt bedre spil end mod Broncos.
– Teis Joranger
Pittsburgh Steelers – Cleveland Browns (15-10)
Steelers: Devin Bush har været bekymrende ringe mod løbet
Steelers-forsvaret spillede en solid kamp, og de stoppede løbet rimeligt. Linebacker Devin Bush var dog ikke grunden, og som vi har set hele året, havde han flere spil, hvor han simpelthen ikke ser spillet godt nok. Hele året har Bush haft problemer med at fylde de rigtige gaps, og der er slet ikke den beslutsomhed, som ellers prægede hans spil inden korsbåndsskaden sidste år. Både i rookieåret i 2019 og sidste år, inden skaden, var Bush meget bedre end i år, og selvom han i år gør det rimeligt mod kastet, så har han været en skuffelse i år. Steelers har brug for nogle af de eksplosive spil, som Bush leverede tidligt i karrieren, hvis forsvaret for alvor skal toppe.
Browns: Slut med Odell Beckham Jr. i Cleveland
Det her er ikke så meget en konklusion på kampen, men mere på efterspillet. Under kampen var Odell Beckham Jr. nok en gang en eftertanke i angrebet, men det er ikke noget nyt. Hvad, der til gengæld er nyt, er, at Beckham er blevet sendt hjem på ubestemt tid og ikke længere betragtes som en del af holdet. Tydeligvis er Beckhams tilstedeværelse blevet et større problem for Browns, end hans potentielle bidrag på banen. Utilfredsheden har virket til at have brygget længe, men det er alligevel voldsomt at sende ham på porten på den måde. Især fordi holdet ikke lige nu ønsker at fyre ham, fordi de måske økonomisk håber at få nogle penge tilbage grunden holdskadelig opførsel. Det er en bizar situation, men faktum virker til at være, at vi har set det sidste til Odell Beckham Jr. i en Browns-uniform. Og spørgsmålet er så, hvem der kunne være interesseret i den tidligere superstjerne.
– Teis Joranger
Philadelphia Eagles – Detroit Lions (44-8)
Eagles: Mere Dallas Goedert, Tak!
Ja, det var mod Lions, og det gør det lidt nemmere at løbe bolden en masse, som har været en mangelvare hos Eagles hidtil i sæsonen. Men det var godt og se, og det var også godt at se, at Eagles fandt en måde at involvere Dallas Goedert mere. Han greb i alt 72 ud af Eagles’ 114 kasteyards, og jeg håber for Eagles, at de fremover vil benytte sig mere af den dygtige tight ends evner. Hurts har nemlig haft problemer med at finde rytmen med Devonta Smith og Jalen Reagor på ydersiden, og det ville klæde hans spil, hvis han begyndte at finde Goedert mere henover midten. Jeg håber at se endnu mere til Goedert i denne uge mod Los Angeles Chargers, der har været svage imod tight ends.
Lions: T.J. Hockenson mod verden
Det er svært at sige ret meget om Lions. Holdet er forfærdeligt og mangler talent på nærmest alle positioner. Når man ser deres angreb, er der reelt kun en mand, man skal frygte, og det er T.J. Hockenson. Tight enden har spillet en flot sæson, og selvom han er den eneste reelle trussel, producerer han alligevel fine tal uge efter uge. Det får en til at tænke på, hvor god han ville se ud i et funktionelt angreb med en bedre quarterback, men det må vi vist finde ud af næste år. Holdet i år har nemlig ikke ret meget at byde på, og nu er spørgsmålet mere, om de kan sammensætte en præstation, der kan ryste en sejr af sig. Lige nu ser det dystert ud.
– Teis Joranger
San Francisco 49ers – Chicago Bears (33-22)
49ers: 2021 ligner Deebo Samuels store gennembrud
I sine første to sæsoner snittede Deebo Samuel omkring 55 receiving yards per kamp, og han virkede som et rigtig fint kompliment til en ægte nummer et wide receiver. I denne sæson har han dog fuldstændig vendt det billede til noget, der kan blive meget større end det. Efter weekendens kampe ligger Samuel nummer to over flest receiving yards efter Cooper Kupp (hvem havde troet på den duo på toppen af listen inden sæsonen?!), og han var ustoppelig mod et stærkt Bears-forsvar i søndags. 171 yards på otte grebne bolde var facit efter sejren, som bringer 49ers tilbage ind i kampen om slutspillet. NFC ser dog uhyre stærk ud, og det vil kræve flere af disse gode præstationer af 49ers, for at de kan kvalificere sig til de sjove kampe. Lige nu ligner Samuel en af de vigtigste spiller, hvis det mål skal opfyldes.
Bears: Resten af sæsonen skal handle om Justin Fields
Chicago Bears er bestemt ikke ude af kampen om slutspillet. Især med tanke på den ekstra syvende plads, som blev indført før sidste sæson i hver af de to konferencer. Der er dog ikke særlig mange spændende ting at snakke om vedrørende Bears – udover Justin Fields selvfølgelig. På nær den flotte 12-4 sæson i 2018 har Bears emmet af middelmådighed med Matt Nagy ved roret. Det har aldrig set katastrofalt ud, mens Nagy har været cheftræner. Men det har heller aldrig været super spændende. Bears har været garant for godt forsvar og et haltende angreb. De har bare aldrig rigtig været en trussel i forhold til Super Bowl, og det er samme historie i denne sæson. Derfor skal resten af sæsonen handle om Fields’ udvikling. Han er det fremtidige håb, som general manager Ryan Pace betalte dyrt for at hente til holdet under årets draft. Hvis han ser godt ud, får Bears et håb for fremtiden, som måske også kan redde både Pace og Nagys jobs efter sæsonen. Så må slutspillet komme i anden række – Bears har alligevel ikke holdet til at vinde noget i 2021.
– Victor Ostenfeld
Los Angeles Rams – Houston Texans (38-22)
Los Angeles Rams: Ernest Jones retfærdiggjorde Rams’ beslutning om at sende Kenny Young væk
Der var flere, som hævede øjenbrynene en anelse, da Los Angeles Rams sendte forsvarets startende linebacker Kenny Young til Denver Broncos efter syv spillerunder. Young havde etableret sig i hjertet af Rams’ forsvar og leveret 46 tacklinger, to sacks og forceret en fumble i sæsonen. Men i ottende spillerunde gav erstatningen, rookie Ernest Jones, svar på tiltale mod upåagtede Houston Texans. I sin første kamp som startende linebacker leverede Jones flest tacklinger af alle Rams’ spillere med ni styks, en interception og et halvt sack. Ernest Jones var her, der og alle vegne – i såvel opdækning som i presspillet – og dermed retfærdiggjorde han for nuværende Rams’ beslutning.
Houston Texans: Midt I håbløsheden viste Brandin Cooks et glimt af sin klasse
Det har været endnu en turbulent uge for Houston Texans. Holdet forsøgte efter sigende og ihærdigt at skille sig af med DeShaun Watson, men i sidste ende trak Miami Dolphins stikket. Derudover sendte man Mark Ingram retur til New Orleans, hvilket flere holdkammerater har udtalt sig kritisk om. Én af disse er receiver Brandin Cooks, der tydeligvis omsatte sin frustration på konstruktiv vis ved at levere en glimrende præstation mod Los Angeles Rams’ ellers stærke forsvar. I opgøret greb Cooks seks bolde for 83 yards og en scoring, hvilket var et tiltrængt glimt af dén klasse, der i sin tid gjorde ham til en af ligaens mest frygtede receivere.
– Nicholas Jørgensen
Cincinnati Bengals – New York Jets (31-34)
Bengals: Kunne slet ikke styre Jets’ runningbacks
Bengals har været en af årets positive overraskelser, især deres forsvar, der har smidt et godt produkt på banen i år. Indtil de mødte Jets. For en uge siden fik de Lamar Jackson til at se menneskelig ud, men mod Jets fik de Mike White, som vi jo alle kender, til at ligne Tom Brady. Men der var særligt et punkt, som Bengals bare opgav yards på igen og igen, og det var kast til runningbacks. Rookie runningback, Michael Carter, der havde en fin dag på jorden, var også Jets’ førende receiver med ni grebne bolde på 14 forsøg for 95 yards, mens den næste mest producerende spiller i luften hed Ty Johnson, Jets’ backup runningback. Igen og igen ramte White de to runningbacks på korte ruter, hvor de var matchet op mod Bengals’ linebackers, Logan Wilson og Germaine Pratt. Begge har været udmærket i år, særligt Wilson har fået sig et mini-gennembrud, men mod Jets var der liv og glade dage for runningbacks. Det var generelt en noget forkølet indsats fra Lou Anarumos tropper, der havde svært ved at dække midten op.
Jets: Se det var sjovt, Mike
Jeg nævnte i Det Ovale Kontor, at weekendes kamp godt kunne blive et “trap game” for Bengals efter deres emotionelt (og pointmæssige) store sejr over Ravens. Det blev det også, men havde aldrig troet, at den ville udfolde sig, som den gjorde, eller at Mike White ville ligne Tom Bradys fortabte søn. I sin kun anden kamp nogensinde gav White, for en enkelt søndag, Jets-fans noget, de har savnet i årtier – solidt quarterbackspil. Selvfølgelig var det ikke lutter lagkage og White kastede da også to interceptions, men samtidig smed han også 405 yards og tre touchdowns på tavlen. Særligt det til Braxton Berrios var var bare smukt som helhed.
White kommer næppe til at vippe Wilson af pinden, men hans indsats har nok gjort en bestemt herre relativt utilfreds. Den herre hedder selvfølgelig Joe Flacco, der blev hentet af Jets hos Eagles i sidste uge. Han kommer næppe til at starte i næste uge. Den ære vandt White mod Bengals.
– Anders Kaltoft
Jacksonville Jaguars – Seattle Seahawks (7-31)
Jaguars: Hvor er K’Lavon Chaisson?
Jacksonville valgte linebacker/pass rusher K’Lavon Chaisson i første runde af 2020-draften med håbet om, at han skulle udgøre en skræmmende pass rush duo med førsterundevalget fra 2019, Josh Allen. Det har dog ikke været tilfældet, og mod Seattle Seahawks var Chaisson igen ganske usynlig. Det er til trods for, at Geno Smith har været en af de mest sackede quarterbacks de seneste uger, og linjen har været under middel. Den unge forsvarsspiller har blot spillet 43% af alle holdets defensive snaps i år, selv om Jacksonville bestemt ikke har et imponerende forsvar. Josh Allen havde to sacks i opgøret og lignede en spiller, som angrebene skal frygte. Det kan ikke siges som Chaisson, der har to sacks i karrieren.
Seahawks: Quandre Diggs har været Seattles bedste forsvarsspiller
Seattle har de seneste uger haft bedre og bedre styr på det forsvar, der var historisk dårligt i sæsonens første uger. En del af forklaringen ligger i de hold og quarterbacks, de har mødt, men spillets fra holdets defensive backs har også været med til de fine takter. Specielt Quandre Diggs har været imponerende og har faktisk spillet bedre end sin væsentligt bedre betalte holdkammerat, Jamal Adams (som også har løftet sit niveau de seneste uger). Mod Jaguars fik den undervurderede saftey endnu en nøglerolle, da han skaffede sin tredje interception i denne sæson, hvilket betyder, at han har stået for samtlige af Seattles interceptions i denne sæson. Turnoveren kom efter et dårligt kast fra Lawrence mere end det var et godt spill fra Diggs, men han er nu den eneste spiller, der har haft minimum tre interceptions de seneste fem sæsoner. Safetyen har de seneste kampe været afbalanceret i opdækningen, disciplineret i løbespillet og sikker i sine tacklinger. Seattle bør kraftigt overveje, om han ikke snart skal have en kontraktforlængelse.
– Jacob Graversen
New England Patriots – Los Angeles Chargers (27-24)
Patriots: Mac Jones begynder at få mere mod
I starten af sæsonen var Mac Jones i høj grad en quarterback, der levede af de korte kast. Han turde sjældent at presse bolden ned ad banen, og det hæmmede Patriots-angrebet en hel del. De seneste par uger virker Jones dog mere og mere komfortabel med de dybere kast, og det har klædt Patriots’ angreb. I uge 8 var der kun tre quarterbacks, der i gennemsnit kastede bolden længere ned ad banen end Jones, og det var bestemt ikke billedet tidligere i år. Der er stadig nogle præcisionsting hist og her på de dybe kast, men overordnet gør det Patriots-angrebet markant farligere. Hvis forsvaret fortsætter med at blive mere solidt, og Mac Jones fortsætter med at blive mere komfortabel med dybere kast, så har Patriots rigtig fine slutspilschancer i AFC.
Chargers: Angrebet og våbnene passer ikke til Herbert
Der mangler noget talent på både forsvaret og den højre del af den offensive linje, men det mest irriterende problem på Chargers’ hold er, at angrebet ikke passer til Justin Herbert. Joe Lombardi har taget sit Drew Brees angreb med mange korte kast og mange timing kast med til Los Angeles, og det angreb klæder bare ikke Justin Herbert så godt som et vertikalt, play action-tungt, angreb gør. Herbert ser bedst ud, når han kan få lov til at vise sit fantastiske arm talent frem, og Chargers’ angreb gør det svært for ham at gøre det konsekvent. Det er dog ikke kun Lombardis skyld, men det er også grundet en udpræget mangel på fart i receiver-gruppen. Mike Williams, Keenan Allen og Josh Palmer er alle langsommere receivere, og Chargers’ manglende evne til at strække forsvaret, gør hele kasteangrebet meget kondenseret. Efter to nederlag i træk, hvor angrebet har haft det meget svært, bør det være tid til at overveje ændringer.
– Teis Joranger
Tampa Bay Buccaneers – New Orleans Saints (27-36)
Tampa Bay Buccaneers: Løbeforsvaret kunne ikke holde stand mod Kamara og Ingram
Efter syv spillerunder føltes det som, at Vita Vea, Ndamukong Suh og resten af Buccaneers’ forsvar havde jaget en skræk i samtlige modstandere i ligaen, der nærmest havde opgivet at løbe mod den frygtindgydende defensive linje. Derfor var det særdeles iøjnefaldende, at New Orleans Saints lykkedes med at etablere et velfungerende løbeangreb i Jameis Winstons fravær, hvilket utvivlsomt lettede Trevor Siemians tilværelse. Samlet set løb New Orleans Saints for 152 yards, hvoraf den ellers fortabte søn Mark Ingram noterede sig for 27 hårdt løbede yards på seks forsøg – altså 4,5 yards pr. løb – mens Kamara løb for 61 yards og en scoring. Det bliver interessant at følge, om New Orleans Saints fortsætter den løbeorienterede strategi med Jameis Winston på skadeslisten.
New Orleans Saints: Dennis Allen gjorde igen livet surt for Tom Brady
Siden Tom Bradys skifte til Tampa Bay Buccaneers har Dennis Allen og New Orleans Saints’ forsvar været én af de få kæpheste, som den levende legende ikke har knækket fuldkommen. Tendensen fortsatte i ottende spillerunde, hvor Dennis Allen kaldte en pragtkamp med et hav af varierede forsvarsformationer og kreative blitzes, som tydeligvis påvirkede Tom Brady. I sidste ende forcerede Saints’ forsvar tre turnovers og sikrede en flot 36-27-sejr over divisionsrivalerne. Dermed har Saints nu forceret iøjnefaldende otte turnovers i de tre seneste grundspilskampe mod Tom Brady og co.
– Nicholas Jørgensen
Dallas Cowboys – Minnesota Vikings (20-16)
Cowboys: Cedrick Wilson kan alt
Er der noget Cedrick Wilson ikke kan? Jeg tror, at svaret må være nej. Han startede sæsonen primært som returner, hvor han viste gode evner med bolden i hænderne. Mod Vikings fik han også lige vist sin fine fart, da han brændte Mackenzie Alexander på sit lange touchdown. Senere i kampen kastede han en laser af en bold til Ceedee Lamb på et trickspil, og han lignede en mand med bedre armstyrke end Cooper Rush. Efter kampen kom det så frem, at Wilson er reserve-punteren, hvis der skulle ske noget med ham. Kort sagt kan Cedrick Wilson alt, og det har været sjovt at se, hvordan hans rolle bare vokser og vokser i det her Cowboys-angreb.
Vikings: Utroligt så uambitiøst man spiller football
Jeg fatter ikke, hvordan Vikings taber den her kamp. Cooper Rush spillede virkelig ikke ret godt, og han gav Vikings et utal af muligheder for at tage en afgørende føring. Hver eneste gang forspildte Vikings dog chancen med uinspirerende og konservativt football, og det er absurd at se, hvor lidt liv, der er i deres kastespil. Cousins har udviklet sig til at en vaskeægte dumpoff-konge på alt for mange spil, og man formår slet ikke at iscenesætte en Justin Jefferson, der brændte banen af sidste år. Jefferson virker sågar mere og mere frustreret, og det kan jeg godt forstå, når Vikings’ angrebsserier gang på gang ender i punts efter to løb og et forsøg på et screen. Det er svært at se, hvordan Mike Zimmer er træner i Minnesota næste år.
– Teis Joranger
New York Giants – Kansas City Chiefs (17-20)
Giants: Adoree’ Jackson gør det fint
Jeg var meget skeptisk, da New York Giants gik ud og betalte Adoree’ Jackson en stor pose penge i off season. Jackson kom fra en elendig og skadesplaget sæson hos Titans, og jeg kunne ikke se, hvordan han havde gjort sig fortjent til en flot kontrakt. Hos Giants har Jackson dog spille en glimrende sæson indtil videre, og selvom der har været udsving, så har der været mere godt end skidt. Ham og James Bradberry udgør en rigtig fin cornerback-duo, og det var bestemt ikke deres skyld, at Tyreek Hill greb 12 bolde for små 100 yards i kampen. Jeg håber, Jackson kan holde skruen i vandet, for så har Giants fint styr på deres udvendige cornerbacks i de kommende par år.
Chiefs: Frank Clark viste liv!
En Chiefs-forsvarsspiller, der viste tegn på evner og liv! Nu har jeg aldrig. Chiefs-forsvaret har været en gigantisk katastrofe i år, men mod Giants viste Frank Clark endelig lidt af det talent, som han viste meget oftere hos Seahawks. Clark havde fem pressures og lavede også sit første sack i sæsonen efter fire kampe uden held. Clark har været præget af skader i år, og måske var Giants-kampen et tegn på, at han endelig er ved at være lidt tilbage i fuld vigør. Det ville være en kærkommen hjælp for et Chiefs-forsvar med uendelige problemer, og med tilføjelsen af Melvin Ingram i en trade med Steelers, kan Clark, Ingram og Chris Jones måske give Chiefs det pass rush, der har manglet. Men det kræver selvfølgelig, at Clark fortsætter det gode spil i de kommende uger.
– Teis Joranger
