2024-draftens første runde er overstået. Her er min hurtige (og totalt urimelige) vurdering af vindere og tabere!

Ja, det er på et fuldstændig urimeligt grundlag, at jeg vurderer vindere og tabere efter nattens draft, og naturligvis er det alt, alt for tidligt. Der resterer stadig to dage, seks runder og over 200 picks i 2024-draften, så der kan ske rigtig meget endnu.

Samtidig har de 32 spillere, der blev valgt i første runde, endnu ikke spillet en down for deres nye arbejdsgiver. Nogle slår til. Enkelte overrasker. Andre flopper. Facit kender vi langt fra. Men her er min umiddelbare vurdering.

Læs også: Liveblog: Første runde – alle 32 picks med karakterer!

Jeg kommer her med mine fem vindere og tabere efter første runde

Vindere i første runde af 2024 NFL draften

Chicago Bears

Det er selvfølgelig nemt at sætte Chicago Bears øverst. De havde to picks i top 10 og fik det maksimale ud af det. Et af de største quarterback-talenter nogensinde i form af Caleb Williams (der i øvrigt ankom til draften med en dansk kæreste). Og så endda med det pick 1 i draften, som de havde fået fra Panthers. Og som om det ikke var nok, så faldt kortene således, at Bears med pick 9 kunne få receiver Rome Odunze. Så Williams kommer ind i en fin situation med lækre våben i form af Keenan Allen og Dj Moore.

Minnesota Vikings

Ok, det er måske lidt for nemt bare at give top-karakterer til de klubber, der havde to valg i første runde, men Minnesota Vikings havde en vild torsdag. De var det eneste hold, der tradede op i top 20. Og så gjorde de det endda to gange. For det første faldt quarterback JJ McCarthy til plads 10, hvor Vikings lavede en trade med Jets og fik fremtidens styrmand. Og da forsvarsspillere blev ved med at blive overset, tradede Vikings op igen fra plads 23 til 17 for at tage Edge Dallas Turner. Jeg er ikke nødvendigvis hans største fan, men værdien kan ikke betvivles. Han var udset til draftens måske bedste forsvarsspiller og et top 10 valg.

Arizona Cardinals

Også Cardinals havde to picks i første runde, og det kom efter en handel sidste år med Texans, som de nu høster frugterne af. Med pick 4 valgte de draftens bedste receiver i form af Marvin Harrison Jr. Og virker navnet bekendt, så er han ganske rigtigt søn af Colts-legenden. Den unge Harrison er om muligt et større talent end sit fædrene ophav, og så må vi se, hvordan han og Kyler Murray fungerer sammen. Cardinals havde også pick 27, og der nappede de defensive tackle Darious Robinson. Det var måske en overraskelse for mange, men ikke for ham selv, da han var til stede til første runde i Detroit.

Seattle Seahawks

Seattle Seattle Seahawks har flere huller, som de håber at lukke i løbet af draften. Det største af dem var på defensive tackle, og på pick 22 var der ikke store chancer for at få en af draftens topspillere… sagde alle INDEN draften. Men stille og roligt kom turen til Seahawks, og så var han der minsandten stadig: Byron Murphy Jr. Sikke et valg. Og sikke en gave. I 10 år er Seahawks blevet plaget af Aaron Donald, nu får de selv den spiller i årets draft, der måske minder mest om ham. Faktisk mener flere eksperter, at han kunne være draftens bedste forsvarsspiller.

Indianapolis Colts

Måske er det lidt højt at have Colts her, men draften udviklede sig på en historisk måde, der endte med at tilgode se hesteskoholdet. Der blev valgt historiske 14 angrebsspillere i træk, inden det blev Colts’ tur. Dermed havde de i princippet førstevalg på forsvarsspillere, og kunne vælge lige nøjagtig den brik til forsvaret, som de synes var den bedste spiller. Lidt overraskende blev det Edge Laiatu Latu, som godt nok sidste år vandt alle de priser, han kunne komme i nærheden af, men har siddet ude to år med en nakkeskade.

Bonus: Philadelphia Eagles

Der skete noget underligt torsdag nat. Og som Eagles-fan ved du, hvad jeg mener. Eagles tog en cornerback i første runde. Det har de ikke gjort siden 2002, hvo de nappede Lito Sheppard. Men 22 år senere skete det igen. Med de mange angrebsspilere, der blev valgt tidligt, kunne Eagles ikke dy sig, og så fik de med pick 22!!! draftens formodet bedste corner i form af Quinyon Mitchell. Efter en katastrofal sæson for Eagles kaste-forsvar, så var corner en kæmpe mangel, og Eagles fik både en kæmpe gave og en dygtig spiller her.