
Der er lang tid til Vince Lombardi-trofæet skal uddeles, men allerede torsdag aften var der et mesterskabstrofæ til stede i Green Bay.
Green Bay Packers og Carolina Panthers indledte torsdag nat ottende spillerunde, og til stor jubel trak hjemmeholdet det længste strå med en 27-19 sejr. En vigtig sejr på legendariske Lambeau Field som ironisk nok stod i skyggen af en begivenhed dagen før.
Mesterskab til Titletown
Der var engang, hvor Green Bay Packers spillede halvdelen af deres hjemmekampe i Milwaukee. Helt frem til 1994 var County Stadium i Wisconsins største by nemlig også hjemmebane for osteholdet fra nord.
Packers spillede en del af deres officielle hjemmekampe i Milwaukee i over 60 år (fra 1933 til 1994). Denne unikke ordning blev skabt for at sikre holdets økonomiske overlevelse og udvide fanbasen til Wisconsins største by.
Og der er masser af historie i Milwaukee. Packers vandt NFL-mesterskabet i 1939 (inden Super Bowl) i Milwaukee, og i den første Super Bowl sæson i 1967 vandt de en slutspilskamp på County Stadium.
Den 18. december 1994 spillede Packers deres uigenkaldeligt sidste kamp i Milwaukee. Kampen mod Atlanta Falcons blev afgjort på dramatisk vis, da quarterback Brett Favre løb det afgørende touchdown ind til allersidst, så Packers vandt 21-17, og Favre slog sit gamle hold.
Nu spiller footballholdet alle sine kampe i Green Bay, mens Milwaukee både har et NBA-hold og et hold i den profesionelle baseball-liga MLB.
Onsdag skete det så endelig. Baseballholdet Milwaukee Brewers vandt deres første mesterskab nogensinde, da de i finaleserien kaldet World Series vandt 4-1 i kampe over Tampa Bay Rays!
57 års ventetid var forbi, og sidst i første quarter kom Brewers-spillerne ind på banen med pokalen løftet over hovedet.
Vigtig sejr
Om Packers også bliver mestre i år, det er mere tvivlsomt, men torsdag nappede de en vigtig sejr. NFC North divisionen er måske NFLs hårdeste, og hvis grundspillet sluttede nu, ville alle fire hold faktisk være med i playoffs. Nu er Packers 5-3 og utroligt med sandt, så ligger de stadig sidst i divisionen bag Lions, Bears og ubesejrede Vikings (det nyder jeg at skrive, så længe det holder). Se stillingen her.
Packers gjorde ellers hvad de kunne for at tabe torsdag. De fumblede kampens første kickoff, receiver Christian Watson fumblede, quarterback Jordan Love kastede en interception på mållinjen, Matthew Golden har flere tabte bolde i sæsonen end 19 hold i NFL, rookie kicker Trey Smack missede endnu et extra point, men Panthers var ikke i stand til at udnytte de mange gaver.
Og for Panthers gør nederlaget ekstra ondt. For en uge siden lignede de en stensikker slutspilsdeltager, men efter to nederlag på fem dage, er NFC South divisionen helt åben igen.
Run Packers Run
Ethvert angreb vil gerne vil varieret og både kunne true med løb og kast. Det er ikke tilfældet for Packers i øjeblikket. De kan simpelthen ikke løbe på bolden.
På trods af de har fået Josh Jacobs tilbage.
Efter otte kampe har Packers sølle 485 rushing yards. Det er under 61 yards pr. kamp! Selv torsdag mod Panthers, der kom til Lambeau Field med NFL’s dårligste løbeforsvar, kunne de ikke løbe bolden.
66 yards på jorden blev det til. Josh Jacobs løb bolden 21 gange og fik 39 yards. Faktisk stod Savion Williams for 18 af holdets 66 yards på end-around, som selvfølgelig offcielt er et løb, men tager vi det play væk løb Packers bolden bolden 25 gange for 48 yards.
De har færrest løbeyards af alle hold og det dårligste snit pr. løb. De er også det første hold siden Indianapolis Colts i 1990 med under 80 yards løb i sæsonens første otte kampe.
Hvad nu?
Begge hold har nu 10 dage inden næste kamp. Panthers spiller hjemme mod Denver Broncos, mens Packers skal New England for at møde Patriots.










