Femte spillerunde bød på et par topbrag i AFC, og de skuffede ikke. Især Brandon Staley imponerede for Chargers, mens Chiefs’ forsvar nok engang var skrækkeligt. Derudover er der roser til en stribe cornerbacks i ugens tanker fra runden.
Femte spillerunde bød på et par store opgør i AFC, hvor Bills og Chargers endte med at trække de længste strå. Her var især Chargers’ unge cheftræner Brandon Staley imponerende med nogle af hans beslutninger.
Ellers er der roser til adskillige cornerbacks, der imponerede i ugens kampe. Her er en tanke til alle 32 holds præstation i femte spillerunde.
Seattle Seahawks – Los Angeles Rams (26-17)
Seahawks: Jamal Adams bliver brugt forfærdeligt
Seattle Seahawks har store problemer med skaden til Russell Wilson, men lige så problematisk er det, at holdet ikke kan finde ud af at bruge den rekorddyre forsvarsspiller, Jamal Adams. Seahawks sendte to førsterundevalg og et tredjerundevalg til Jets for spilleren, de efterfølgende gjorde til den bedst betalte safety i NFL. Men i år har været katastrofal for både Adams og Seahawks. Den hårdtslående safety havde massiv succes i sidste halvdel af 2020-sæsonen med at blive brugt som varmesøgende missil og som blitzer, men i år bliver det mere og mere til spil i opdækning, og her udnytter modstanderne den 25-årige safety gang på gang. Adams har før bevist, at han godt kan finde ud af at spille både mand-til-mand og zoneforsvar, men i Seattles i forvejen vakkelvorne bagkæde, så er det katastrofalt. Defensiv koordinator Ken Norton Jr. har mange problemer at se til, men han kan starte med at se på, hvordan han kunne få bare lidt ud af den tidligere All-Pro safety.
Rams: Robert Woods var en enmandshær
Efter Cardinals i den forgangne uge havde stukket vingerne på de højtflyvende Rams, så var offensiven ikke helt tilbage på det vanlige niveau trods en overlegen sejr over Seahawks. Løbespillet var fint, men en småskadet Matthew Stafford havde ikke den bedste dag med for mange misplacerede kast. Det gjorde dog ikke noget, for Seattle kunne ikke dække op, og receiver Robert Woods kunne gøre som han vil. Den dygtige receiver havde stået i skyggen af Cooper Kupp i år, men mod Seattle løb han sig konstant fri, skaffede yards efter catch og var en torn i siden på alle cornerbacks, han stillede op mod. Den erfarne receiver greb 12 bolde for hele 150 yards og var en katalysator for sejren.
– Jacob Graversen
New York Jets – Atlanta Falcons (20-27)
Jets: Mangler i den grad pass rush
Afhængig af den, der opgør statistikkerne, skabte Jets 12 pressures i løbet af kampen mod Falcons. Det er måske ikke overraskende, for Falcons har en lidt usikker offensiv linje. Men selv med et anstændig antal pressures, så er det tydeligt, at Jets ikke har en god udvendig pass rusher på rosteren lige nu, og de mangler én. For jeg kunne have snakket om angrebet. Med den mangel på talent, der er hos Jets, så bør man, med rette, kunne forvente mere af et angreb, der trods alt har lidt talent rundt omkring. Men det er bare ikke Jets eneste problem, selvom det er det primære. For hvor ville det have pyntet det her hold med en ægte pass rusher, der kan gøre forskellen for Jets, når kampene er tætte, og jagte de få statuer som Ryan, der nu er tilbage i NFL. Skaden til Carl Lawson i offseason er nok en af dem, jeg er mest træt af, for i guder han kunne have gjort en forskel.
Falcons: Jamen goddag, Kyle!
Så skete det endeligt! Spilleren, hvis atletiske lige nok aldrig er set, i hvert fald ikke på tight end, eksploderede ind på scenen i London. Fjerdevalget i årets draft, tight end Kyle Pitts, var her, der og alle vegne på græsplænen i den engelske hovedstad. Ni grebne bolde, 119 yards og et enkelt touchdown blev det til for Pitts, og for pokker hvor var det lækkert at se Arthur Smith endelig have ham som hovedfokus i gameplanen. Med Calvin Ridley ude var det måske tvungen, men stadig. Pitts er et monster, der kan så meget, og er så ufattelig svær for et forsvar at forholde sig til, at det flere gange i år har undret mig, at han ikke blev brugt noget mere. Men det gjorde han i søndags og Jets kunne intet stille op. Fed kamp af en fed spiller, som bliver hamrende spændende at følge i de kommende år.
– Anders Kalftoft
Cincinnati Bengals – Green Bay Packers (22-25)
Bengals: Chidobe Awuzie har været et lyspunkt
Det føles måske malplaceret, at rose en cornerback efter Davanta Adams greb for over 200 yards. Adams er dog bare et monster, og jeg synes egentlig, at Chidobe Awuzie gjorde det respektabelt mod Adams. Dette skal dog også ses i lyset af de første fem uger som helhed. Jeg har været ganske imponeret over Awuzie, som holdet hentede i free agency i foråret. Awuzie har altid været talentfuld, men det klikkede aldrig rigtig hos Cowboys. Hos Bengals har Awuzie konsekvent leveret solidt coverage samt lavet nogle store spil, selvom han er en af de 10 cornerbacks i ligaen, der får flest kast i sin retning. Jeg var bange for Bengals, da de mistede William Jackson, men Awuzie har overrasket og erstattet ham til fulde.
Packers: Rytmen på angrebet er stadig ikke fundet
Davante Adams var endnu en gang fænomenal og greb for over 200 yards. Alligevel føles det ikke som, at angrebet for alvor har fundet rytmen. Aaron Rodgers virker til at skulle bryde strukturen og opfinde noget på egen hånd for ofte, og der mangler i høj grad alternative våben til Adams. Allen Lazard og Robert Tonyan har været usynlige i år, og Randall Cobb har foruden enkelte fine spil ikke gjort nogen stor forskel. Aaron Jones er tydeligvis stadig god, men løbespillet kæmper også lidt mere med det grundet den unge indvendige offensive linje. Måske angrebet finder en bedre rytme, når David Bakhtiari og Elgton Jenkins kommer tilbage, men lige nu føles Packers’ angreb bare ikke så velsmurt, som vi så sidste år.
– Teis Joranger
Minnesota Vikings – Detroit Lions (19-17)
Lions: Respekt for god fight i svære tider
Det er svært ikke at have lidt ondt af Detroit Lions. Holdet var i forvejen ikke ret talentfuldt, men i løbet af de første fem uger har holdet fået en lang række profiler skadet. Frank Ragnow er ude for sæsonen. Taylor Decker har været skadet. Tyrell Williams er skadet. Romeo Okwara er blevet skadet. Jeffrey Okudah er færdig for sæsonen. Jeg glemmer muligvis nogle. Opsummeret er det en meget lang liste af spillere, der skulle spille bærende roller. Alligevel har Lions kæmpet godt i de første fem uger, og de har fortjent at vinde en kamp eller to. Mod Vikings kæmpede de sig flot tilbage og gav ikke op, og det lignede i de døende minutter, at de skulle snuppe sejren. Men ligesom mod Ravens for nogle uger siden, fik Vikings taget sejren tilbage med et langt field goal som de sidste sekunder løb ud. Det er hård kost, men jeg respekterer virkelig Lions’ fight og hjerte indtil videre i år.
Vikings: Nu må det være Christian Darrisaw tid
Så fik vi endelig mulighed for at se Vikings’ førsterundevalg Christian Darrisaw. Han endte med at spille 28 snaps, mens starteren i de første fire uger Rashod Hill spillede 39. Hill gjorde sig nok en gang uheldigt bemærket, da han særligt på et spil blev løbet over i en sjælden set grad. I alt har Hill tilladt 20 pressures i de første fem uger, og han har mildt sagt haft det svært. Derfor har jeg også set nok af ham på banen for nu. Darrisaw gjorde det hæderligt i sine 28 snaps, og hans fine styrke var synlig og en klar forbedring fra Hill fra første snap. Hvis ikke Darrisaw starter og spiller fast på venstre tackle meget snart, ville jeg næsten få sympati for Kirk Cousins. Men også kun næsten.
– Teis Joranger
Jacksonville Jaguars – Tennessee Titans (19-37)
Titans: Rashaan Evans har gang i en katastrofal sæson
Jeg har aldrig været Evans’ største fan, og jeg synes aldrig, han har været god nok til den ros, som nogle har givet ham. Det gælder både i draften og sidenhen i hans første NFL-sæsoner. Evans har altid været ganske dårlig mod kastet, men i det mindste var han da hæderlig mod løbet, så han kunne da bruges. I år har historien været anderledes. Her har Evans været uduelig i alle faser af spillet, og han virker bare mentalt helt checket ud. Han misser tacklinger, han tager forkerte beslutninger i løbespillet og han er stadig ringe i kastespillet. Han er en decideret liability i år, og Titans bør virkelig smide ham en tur på bænken. Nu vil en skade muligvis sende ham derud alligevel, men efter hans præstation mod Jaguars fortjener han ikke rollen som starter længere.
Jaguars: Hvor er James Robinson dog god
Der er ikke meget, der fungerer for Jaguars, og mange på holdet virker ikke særligt interesserede i at kæmpe for deres head coach. Én Jaguars-spiller overstrålede dog alle de andre mod Titans, og det var runningback James Robinson. På 18 løb samlede Robinson 149 yards op, og han virkede bare umulig at tackle for Titans. Han havde hele 126 yards efter den første kontakt, og han forcerede syv missede tacklinger. Det er helt vildt, at Jaguars tog en runningback i første runde, når man havde Robinson, der også var fantastisk sidste år. Jeg ser i hvert fald ingen grund til at reducere Robinsons rolle til fordel for andre runningbacks.
– Teis Joranger
Carolina Panthers – Philadelphia Eagles (18-21)
Panthers: Var Sam Darnolds sæsonstart blot en hurtig opblomstring?
Sam Darnold og Carolina Panthers startede sæsonen yderst lovende, men i de seneste to kampe har Darnold ikke været specielt overbevisende. I uge 4 mod Cowboys viste Darnold nogle bekymrender tegn, og mod Eagles var Panthers-quarterbacken skidt spillende. Eagles-forsvaret har talent, men det er ikke et af ligaens bedste forsvar. Alligevel var Darnold usikker og begik store fejl; han kastede blot for 177 yards på 37 kast, og han kastede tre interceptions. Det virker tydeligt, at Darnold savner McCaffreys betydning i løbespillet og ikke mindst McCaffreys vigtighed som en sikkerhedsventil i kastespillet. Jeg er spændt på at se, om de bekymrende Darnold-takter fortsætter, når stjerne-runningbacken er tilbage.
Eagles: Hargrave og Cox er en forrygende duo
Jalen Hurts og co. kan takke Eagles-forsvaret for, at kampen ikke var tabt ved pausen. Angrebet var helt ude af sync i første halvleg, men gæsternes defensiv holdt flot stand, efter angrebet første syv angrebsserier havde resulteret i fem punts, en safety og et enkelt field goal. De helt store helte på forsvaret var duoen på midten af den defensive linje: Javon Hargrave og Fletcher Cox. Hargrave og Cox dominerede mod Panthers’ offensive linje og sørgede dermed for, at Philadelphia lige nøjagtig holdt sig nok inde i kampen til at lave et comeback i anden halvleg. Endnu et nederlag havde været sæsondræbende for Eagles, men nu er holdet 2-3 og i live.
– Alexander Paaske
Denver Broncos – Pittsburgh Steelers (19-27)
Broncos: Kyle Fuller havde en dag, han helst ville glemme
Kyle Fuller blev hentet til Broncos for at agere en klar forstærkning til bagkæden, men han har endnu ikke helt slået til, og mod Steelers havde han en vaskeægte mareridtskamp. Han tillod kun fem catches, men de var for hele 113 yards, og han blev bare overmatchet i helt ukarakteristisk grad. Først blev han slået dybt af Diontae Johnson, inden han også tillod et par kast henover midten, hvor han end ikke var i nærheden af Chase Claypool og Johnson. Han havde også en dyr penalty, og lige nu ligner han lidt det svageste led i Broncos’ secondary, hvilket ikke var forventet for en mand med hans pæne CV. Hvis Broncos’ kasteforsvar skal leve op til de høje forventninger fra før sæsonen, er Fuller en af dem, der skal forbedre sig mest.
Steelers: Fremgang på den offensive linje
I sidste uge fik jeg sagt, at Dan Moore ikke lignede en mand, der var klar til at være starter i NFL. I denne uge bliver jeg nødt til at kravle lidt op ad den grøft, da Steelers’ offensive linje spillede sin klart bedste kamp. Især de to tackles Chukwuma Okorafor og netop Dan Moore spillede flot, og de tillod kun et pressure samlet. Noget af det var på grund af kampens udvikling, da Steelers ikke havde behov for at kaste bolden så meget, men Moore og Okorafor var tydeligt i bedre kontrol. Det er den fremgang, som Steelers har brug for, hvis angrebet skal blive mere slagkraftigt. Det er en ung linje, og efter en måned, hvor den har set overmatchet ud, var der endelig de fremskridt, man kunne håbe på. Nu vil jeg gerne se lidt mere til Dan Moore, i hvert fald indtil næste gang, han ser overmatchet ud.
– Teis Joranger
Miami Dolphins- Tampa Bay Buccaneers (17-45)
Miami Dolphins: Det ligner skakmat for Miami Dolphins i 2021
Efter fem spillerunder står Brian Flores og Miami Dolphins med kun en enkelt sejr og fire nederlag. Dermed er holdets slutspilschancer øjensynligt ved at være udspillet og dermed kan sæsonen være forbi, før den overhovedet havde fået vinger. Det kalder på selvransagelse i Miami – og umiddelbart bør hverken ledelse eller trænerstab kunne gemme sig bagved Tua Tagovailoas skade. Vi må huske på, at Tua også var inde og ude af holdet i fjor og samtidig understrege, at holdet – og især forsvaret – har underpræsteret massivt. Tampa Bay Buccaneers leverede 33 first downs, 558 offensive yards, konverterede otte ud af 11 tredje down-forsøg og scorede 45 point. I skarp kontrast vidnede vi, hvordan Brian Flores’ læremester Bill Belichick begrænsede Tom Bradys formåen i nu forrige spillerunde. Det ligner skakmat for Flores og Miami Dolphins i 2021.
Tampa Bay Buccaneers: Tom Brady bør italesættes i MVP-kapløbet
Medens yngre og mere spektakulære quarterbacks såsom Kyler Murray, Josh Allen, Justin Herbert og Lamar Jackson får en del opmærksomhed i 2021, har Tom Brady – i ro og mag – været fænomenalt velspillende. I opgøret mod Dolphins dikterede Brady på ny spillet og leverede 411 yards og fem touchdowns. Således byggede Brady videre på en foreløbigt flot sæsonstart, hvor han står noteret for 1.767 kastede yards, 15 scoringer og blot to interceptions. Det er til trods for, at hans offensive linje har vist relativt svagere takter end forventet, samt at receiverkorpset løbende har været decimeret. Samlet set bør den aldrende ged italesættes i MVP-kapløbet.
– Nicholas Jørgensen
Washington Football Team – New Orleans Saints (22-33)
Saints: Lattimore lukkede ned for Scary Terry
Nogle gange ser man frem til en duel, mano y mano, og kampen i kampen kan være sjovere, end alt det der foregår omkring to spillere. Sådan havde jeg det med Saints’ cornerback Marshon Lattimore mod Washingtons fremragende receiver Terry McLaurin. Der var dog en klar vinder af det opgør, og det var cornerbacken. Lattimore er på sine dage en af ligaens fremmeste opdækningsspillere, men har været ustabil de seneste par sæsoner. Han var dog i topform i søndagens kamp. Der var tydelig dominans, da man så opgøret, McLaurin var ganske usynlig i forhold til, hvad man kan forvente. Når man så efterfølgende dykker ned i de dybere statistikker, bliver øjentesten bakket op. Ifølge Pro Football Focus stod Lattimore over for McLaurin på otte kast, det blev blot til to completions for 31 yards. Derudover blev cornerbacken kaldt for pass interference på receiveren, men til gengæld var han klistret på ham de resterende kast. Hele fem battede bolde blev det til for Lattimore, der også fik hånden på en bold, der blev kastet mod tight end Ricky Seals-Jones. Det var en fremragende dag for forsvarsspilleren.
Football Team: Katastrofal dag for bagkæden
Der var inden sæsonen skrevet mange flotte strofer om Washingtons forsvar, og hvordan det kunne bære dem til succes i en middelmådig NFC East-division. Det har været alt andet end sandt, den defensive linje har fejlet de første mange uger, men de var oplagte mod Saints. Til gengæld fejlede holdets cornerback og safeties. New Orleans mangler for alvor playmakere på receivere og tight end-positionen, men Winston formåede alligevel at skabe flere store spil grundet massive fejl i opdækningen. Et 72 yard touchdown blev sat ind på grund af miskommunikation og en totalt brændt Landon Collins, men det værste var holdets præstation på sidste spil af første halvleg. Her tillod Collins og co. at flere Saints-receivere stod med perfekt position i end zone, da Jameis sendte end hail mary afsted. Det resulterede i et let touchdown og var en byggesten for sejren til New Orleans. At en rookie som Benjamin St. Juste bliver slået af mindre store navne som Marques Callaway er forventeligt, men den dyre tilføjelse i free agency, cornerback William Jackson III, har været en kæmpe skuffelse og var det også i dette opgør.
Houston Texans – New England Patriots (25-22)
Patriots: Matt Judon er Patriots’ bedste forsvarsspiller
New England sagde op til Texans-kampen farvel til cornerback Stephon Gilmore, der har været holdets bedste forsvarsspiller de seneste tre til fire år. I opgøret mod svage Texans var det derfor interessant at se, hvem fra Patriots-forsvaret der ville tage ansvar og træde i karakter. Langt ind i kampen var gæsternes defensiv rystende ringe og fik rookie-quarterback David Mills til at ligne en franchise-profil. Men én spiller kunne i høj grad være sin indsats bekendt. Outside linebacker Matt Judon sprang i øjnene med sin alsidighed og fysik, der førte til to sacks i en kamp, hvor Patriots-forsvaret ellers havde svært ved at kreere pass rush. Matt Judon er i mine øjne New Englands bedste forsvarsspiller i øjeblikket.
Texans: David Mills viste meget lovende takter
Houston Texans endte med et meget bittert nederlag, men Texans-fans kan glæde sig over to ting: For det første er og var det aldrig realistisk, at holdet skulle være kompetitivt i denne sæson. For det andet var præstationen af rookie-quarterback David Mills meget opmuntrende. Man skal ikke konkludere for meget efter en enkelt god indsats af Mills – specielt ikke efter et par dårlige første kampe – men den unge quarterback skilte sig hurtigt og klogt af med bolden, og leverede også flere, gode dybe kast, der førte til eksplosive spil og touchdowns. David Mills ramte på 21 ud af 29 kast for 312 yards og tre touchdowns. Det lover godt for, at Mills som minimum har potentialet til at blive en god backup i NFL.
– Alexander Paaske
Las Vegas Raiders – Chicago Bears (9-20)
Bears: Den offensive linje har været en positiv overraskelse
Jeg var hunderæd for Bears’ offensive linje inden sæsonen. Den indvendige offensive linje så usikker ud, mens man måtte hente gamle Jason Peters ind på venstre tackle for at lukke hullet ovenpå Teven Jenkins’ skade. Nu er der spillet fem kampe, og Bears’ offensive linje har slet ikke været dårlig. Det er på ingen måde en stærk offensiv linje, men den indvendige trio med Sam Mustipher, James Daniels og Cody Whitehair har alle været acceptable, og mod Raiders gjorde de det især godt. Derudover har Jason Peters været imponerende solid, selvom han mod Yannick Ngakoue kom i lidt problemer. Alt i alt har Bears har en offensiv linje, de sagtens kan være bekendt, og jeg frygtede ellers, at det ville være helt umuligt for Justin Fields at spille quarterback bag den.
Raiders: Gruden miseren virkede til at have taget luften ud af holdet
Selvom Jon Gruden først tog sit tog og sagde op efter kampen, så virkede Raiders-holdet påvirket allerede under kampen, og der manglede bare noget gnist på holdet. Pass rushet var ikke så insisterende som de første fire kampe, og angrebet virkede tandløst og uopfindsomt. Gruden har sandsynligvis også selv været ganske påvirket, så han måske ikke har kaldt sin bedste kamp. Hele situationen gør det svært at vurdere kampen og spillernes præstation i den, og jeg har mest af alt bare lyst til at sige, at det er godt, han nu er røget ud på røv og albuer, så Raiders kan komme videre. Det var nok for det bedste selv uden sagen. Personligt vil jeg ikke savne Gruden, hverken på eller udenfor banen.
– Teis Joranger
Los Angeles Chargers – Cleveland Browns (47-42)
Browns: Holdets tight ends er sublime
I sidste uge hylede jeg Cleveland Browns defensive linje, vi har tidligere hyldet deres runningbacks og nu skal vi hylde en helt tredje positionsgruppe, nemlig holdets tight ends. Så meget kvalitet er der, på det her hold. Kevin Stefanski, holdets cheftræner og offensive strateg, kommer med en tight end-glad filosofi. Derfor har Cleveland også tre dygtige af slagsen, og alle bidrager med en særlig alsidighed, der gør, at de ofte har dem på banen samtidig. Mod Chargers spillede både David Njoku, Harrison Bryant og Austin Hooper mere en 30 snaps. Njoku stjal overskrifterne blandt de tre med sin syv grebne bolde, 149 yards og ene touchdown, men de to andre var også produktive, selv om det eneste catch var Hoopers two point conversion i fjerde quarter. Både Bryant og Hooper havde flere fremragende blokeringer i løbet af kampen og deres bevægelighed blev brugt til at maskere en lang række spil og bringe Chargers’ forsvar på hælene.
Chargers: Brandon Staley var det rette valg
Der er nye boller på suppen i Los Angeles, også hvis man holder med Chargers. Efter en årrække med sort uheld og mærkværdige trænerbeslutninger ligner den nye styrmand et pletskud. Brandon Staley har været med til at føre Chargers til en 4-1 start, og selv når forsvaret, Staleys varetegn, bliver udspillet som de gjorde mod Cleveland Browns, er det svært ikke at være imponeret af den unge cheftræner. Staley har været med til at gøre hele holdet mere innovativt, mere analytisk og det har ført til sejre. Herbert spiller nu i et angreb, der bruger bevægelse, udnytter spillere som Ekeler, Mike Williams og Keenan Allen til perfektion. Staley taler om, hvordan han er glade for at spillerne får sacks, men i sidste ende handler det om, at få pres på og ramme quarterbacken, få ham ud af sit element. Mod Browns tog han også flere mandfolkebeslutninger. Holdet gik på den på fjerde down fire gange i kampen og konverterede alle fire, den ene via straf. Holdet scorede på alle drives, de konverterede en fjerde down på. Derudover gik Staley også efter en two point conversion to gange i opgøret, de missede den ene, men den første konvertering tvang Browns til at gå efter den senere i kampen. Det var, overvejende set, en smuk weekend med Staley ved roret.
– Jacob Graversen
Arizona Cardinals – San Francisco 49ers (17-10)
San Francisco 49ers: DeMeco Ryans beviser sit værd
Efter New York Jets’ udnævnelse af Robert Saleh som ny cheftræner har San Francisco 49ers’ forsvar skulle finde nye ben at stå på. Valget som ny defensiv koordinator faldt på DeMeco Ryans, der – på trods af en glorværdig spillerkarriere – ikke har mere end fire sæsoners erfaring med trænergerningen. Og efter et par halvsløje forsvarspræstationer mod bl.a. Green Bay Packers, lykkedes Ryans’ forsvar med at eliminere Kyler Murray løbespil og begrænse Cardinals’ ellers højtflyvende angreb til 304 yards og sølle 17 point. Det fortjener respekt og det bør give DeMeco Ryans arbejdsro i den kommende periode.
Arizona Cardinals: Budda Baker var her, der og alle vegne
Vi har skrevet og talt en del om Arizona Cardinals’ angreb, hvor Kyler Murray, DeAndre Hopkins og senest Rondale Moore er løbet med overskrifterne. Men i divisionsopgøret mod San Francisco 49ers og Kyle Shanahan var det forsvaret, der sikrede sejren. Særligt var Budda Baker en iøjnefaldende skikkelse, der konstant forårsagede uro hos rookie quarterback Trey Lance. Den alsidige safety sluttede opgøret med seks tacklinger og en interception på kampens indledende serie. Baker hører utvivlsomt til blandt ligaens bedre safeties, og det er lovende nyt for Kliff Kingsbury og co., at forsvaret også magter at træde i karakter, når angrebet ikke spiller på alle tangenter.
– Nicholas Jørgensen
Dallas Cowboys – New York Giants (44-20)
Giants: Hello Kadarius Toney!
Hold nu op for en kamp af Kadarius Toney. Tidligere på sæsonen kunne man klage over, at den unge receiver ikke fik nok chancer, men skader sikrede ham en stor rolle mod Cowboys. Og han brillerede med 10 receptions for 189 yards og hvis ikke for en skade, kunne han nok have haft flere. Den 22-årige receiver viste fantastisk adræthed og eksplosivitet, mens han brød visse tacklinger, og alt i alt var det formentlig den mest imponerende præstation af en rookiereceiver i år. Vi må håbe, at skaden ikke holder ham ude længe, for Kadarius Toney er underholdende.
Cowboys: Pass rushet er stærkt
Selvom de mangler deres pass rush-stjerne Demarcus Lawrence, får Cowboys lagt lidt pres på quarterbacken. Det gjorde de i hvert fald mod New York Giants, hvor de konstant lagde pres på quarterbacken, hvad end det var Daniel Jones eller Mike Glennon. Især Randy Gregory virkede som en mand, der konstant var aktiv – han noterede sig da også for hele ni pressures. Så kan det godt være, at de ikke lavede et sack, men det var stadig en god præstation. Og så er Trevon Diggs jo altså bare en klassecornerback, som vi også tidligere har beskrevet i dette segment.
– Victor Risager
Kansas City Chiefs – Buffalo Bills (20-38)
Chiefs: Ikke mere Daniel Sorensen. Please
Helt tilbage til sidste sæson har det været et emne, man har diskuteret. Hvorfor skal Daniel Sorensen spille alle snaps, mens Juan Thornhill er efterladt i en birolle. Efter Bills-kampen vil jeg gerne bede Chiefs om, at det ændrer sig med omgående virkning. Sorensen er sikkert erfaren og en god leder på banen, men han er simpelthen en alt for stor liability i opdækningen. Atletisk har han bare ikke evnerne, der skal til, og han blev mod Bills bare ydmyget på alt for mange spil. I alt har han tilladt 284 yards i opdækningen i år, og det er næsten 70 yards mere end den næstdårligste safety i år. Det er simpelthen en katastrofe at se på, og selvom der er mange ting, der skal ændres på det her Chiefs-forsvar, så ville jeg starte her.
Bills: Jeg elsker Taron Johnson
I sidste uge forlængede Buffalo Bills kontrakten med slotcornerback Taron Johnson, og det er ikke svært at forstå ovenpå de første fem kampe. Johnson har fløjet rundt i alle fem kampe og lavet vigtige og flotte tacklinger både mod løbet og kastet. Han er super fysisk på spil foran ham, mens han stadig leverer bundsolid opdækning ned ad banen. Han har været en af ligaens absolut bedste slotcornere i år, og hans forbedring er en af de største årsager til, at Bills er så meget bedre i opdækningen i midten af banen i år. Og når Johnson har fået sin ros, bør det selvfølgelig nævnes, at Josh Allen var forrygende og viste, at han og Bills for alvor er dem, man skal slå i AFC lige nu.
– Teis Joranger
Indianapolis Colts – Baltimore Ravens (25-31)
Colts: Wentz’ bedste kamp i den blåhvide uniform
Der har været skrevet meget om fornuften i at handle et første- eller andenrundevalg for en quarterback, der lige havde haft en af de absolut mest forfærdelige sæsoner i NFLs historie. Ikke desto mindre var det det, som Colts gjorde, da de hentede Carson Wentz i Philadelphia. Det har været en blandet landhandel indtil videre, men mod Ravens gjorde han det fremragende. Colts lignede længe en sikker sejrsherre anført af Wentz, der kastede for 402 yards til ni forskellige spillere, og havde to touchdowns og 0 interceptions. Han har stadig problemer med nogle lidt for høje kast og skal håndtere blitzen bedre, men kan han spille på dette niveau i flere kampe og få bolden i endzone lidt oftere, så det ikke afhænger så meget af kickeren, så er det ikke forfærdeligt det, som Colts sætter på banen. Det er ikke godt og kan snildt bide dem i bagdelen, men mere af det spil og så drafter Colts næppe i top 10.
Ravens: Rekordaften fra Lamar og kickere elsker Ravens
Jeg begynder efterhånden at tro en smule på karma. Allerede inden sæsonen blev Ravens onduleret af skader og det fortsatte ind i sæsonen. Men de har også været temmeligt heldige. Mod Lions slår Justin Tucker rekorden for længste spark i NFLs historie, men det burde have været fem yards længere, da dommerne ikke kalder en Delay of Game på Jackson. Det var heldigt, men kickere elsker tydeligvis Ravens og det blev også bevist mod Colts, hvor Ravens endnu engang var lidt heldige. Colts’ kicker ikke ville simpelthen ramme mellem stolperne, angiveligt døjede Rodrigo Blankenship med en skade. “Hot Rod” var lidt rusten og fik blokeret et spark, brændte et field goal og brændte et ekstra point, alle ting, der havde givet Colts sejren, hvis de var gået ind. Men det gjorde de ikke og på rykken af de missede chancer og bagud med 16 point søsatte Lamar Jackson et comeback af karat. 194 af Jacksons 442 yards i luften kom efter tredje quarter. Generelt stod der bare Jackson på slutningen af den her kamp og endnu engang beviste han, at folk med vrøvlede holdninger tog fejl om hans evner som quarterback. 442 yards i luften, mest i Ravens’ historie, fire touchdowns, en completion procent på 86%, det højeste nogensinde af en quarterback med over 400 yards, og 62 yards på jorden var det, som Jackson præsterede og det var imponerende.
– Anders Kaltoft
