Aaron Rodgers lagde sig i spidsen for MVP-ræset, Bears’ angreb har været bedre under Bill Lazor og flere kickere skuffede. 14. spillerunde bød på masser af interessante topkampe, der havde indflydelse på slutspilsbilledet.
Det begynder at spidse til for mange hold, og 14. spillerunde bød på flere topkampe, især i AFC, hvor slutspilsholdene skulle bevise deres værd.
Det resulterede i spørgsmålstegn ved blandt andet Raiders’ reelle niveau, mens Aaron Rodgers måske lagde sig i spidsen for MVP-ræset. Læs alle 32 takes til holdenes præstationer fra Gul Kluds skribenter.
Los Angeles Rams- New England Patriots (24-3)
Rams: Runningback-komitéen har fungeret
Inden sæsonen gik i gang, afslørede Rams’ cheftræner Sean McVay, at man ville gå ind til sæsonen med en anden tilgang på runningback-positionen. Efter flere års enedømme fra Todd Gurley var man nu blevet inspireret af den måde, som Kyle Shanahan strukturerede sit løbespil på. Her var filosofien “del og hersk”. Det har fungeret for Rams. I nedsablingen af Patriots var det rookie Cam Akers, der løbe over, under og gennem det rådvilde Patriots-forsvar. Akers startede sæsonen skidt og var ude med en skade i at par kampe. I mellemtiden var det sidste års tredjerundevalg, Darrell Henderson, der havde en fremragende dynamisk måned. Det var dog ikke Henderson, som startede sæsonen i topform, men derimod veteranen Malcolm Brown, der leverede flot spil de to første spillerunder. McVay er trods den skuffende 2019-sæson en meget dygtig taktiker og har designet et godt løbespil, der formår at udnytte sine spilleres talenter. Den varslede rotation har fungeret fremragende.
Patriots: Er det tid til at give Stidham chancen?
Med det store nederlag til Rams er sæsonen ved at være tabt for New England Patriots, der efter en flot start har plasket rundt i den lave ende af poolen offensivt. Fraset et par offensive eksplosioner mod elendige forsvar i kampene mod Texans og Jets har holdet været svære at se på efter deres bye week i spillerunde fem. Et par af spillerne på den offensive linje og Damien Harris har været lyspunkterne, men det bør efterhånden stå klart, at Cam Newton ikke gøre holdet specielt farlige. Den tidligere MVP har de seneste to måneder kastet tre touchdowns og otte interceptions og ikke været så dynamisk i løbespillet. Jared Stidham har de seneste to uger fået ti kast og spørgsmålet er, om det ikke er tid til i det mindste at se, hvad de har i den 24-årige quarterback? Manden som mange håbede kunne være Bradys arvtager har langt fra været imponerende i sin sparsomme spilletid, men med tre kampe tilbage kunne det være en oplagt mulig at se, hvad han kunne, hvis angrebet blev bygget op omkring ham. Newton har været en populær skikkelse i omklædningsrummet, men det ser usandsynligt ud, at han skulle vende tilbage efter en skuffende sæson som starter. Angrebet klikker bare ikke for tiden. Giv Stidham muligheden for at træne med førsteholdet og lad ham spille de resterende kampe mod divisionsrivalerne Dolphins, Jets og Bills og evaluer, hvor hårdt der skal gåes efter en quarterback i draften.
– Jacob Graversen
Chicago Bears – Houston Texans (36-7)
Bears: Angrebet er blevet bedre under Lazor
Bears er en Trubisky fumble fra at være 7-6 med en fod i playoffs. Matt Nagy har overgivet spilkalderrollen til Bill Lazor og det har haft en positiv effekt. Trubisky har produceret, Allen Robinson er som altid et bæst og David Montgomery er for alvor begyndt at vise sit potentiale efter tre kampe i streg med over 100 scrimmage yards. Jeg tror ikke, at Bears bliver en alvorlig trussel i playoffs, men hvis de fortsætter på samme måde i de sidste 3 kampe, så har de i hvert fald en chance for nå dem. Men finder forsvaret et pass rush, så kan de måske give et hold en omgang svensk pølseret som deres sidste middag i 2020-sæsonen.
Texans: Houston er skrald
Det var en skidt kamp på begge sider af bolden for Houston. Angrebet formåede kun at sætte 7 point på tavlen, mens forsvarede præsterede nær det ringeste fodbold, jeg har set i år, hvor holdet ikke hed Jets. De tillod 410 yards offense til et Bears angreb, der selvom det har set bedre ud på det seneste, kun har haft over 400 yards én gang inden kampen på Soldier Field. Samtidig tillod de over 100 yards til David Montgomery og det er også kun anden gang i år, at Bears har en 100 yard rusher. Oveni det fik de Trubisky til at ligne en over middel starter i NFL. Det ser ikke godt ud i Houston og det ser også svært ud med fremtiden for øje. De har DeShaun Watson, men det er næsten også det eneste positive, der er at sige. Forsvaret har brug for en opgradering, angrebet har brug for en bedre ligne og flere våben, så man ikke er afhængig af wide receivers med en massiv skadeshistorik. Det bliver en udfordring for den næste cheftræner og general manager, der også skal bide skeer med Jack Easterby, der af uransagelige årsager har fået tilraget sig meget magt hos Texans. Jeg er nervøs på Houstons vegne.
– Anders Kaltoft
Cincinnati Bengals – Dallas Cowboys (7-30)
Cowboys: Havde spillet fumbleitis-kortet inden kickoff
Det var selvfølgelig på en enormt billig baggrund, men stadig positivt at se den ofte kritiserede enhed præstere. Cowboys forsagede fumbles på Bengals to første drives. Eller de forsagede én fumble på det første, mens Trayvon Williams præsterede butt fumble 2.0, da han løb ind i Hakeem Adenjis bagdel på det andet. Når der butt fumbles, så skal det udnyttes og det gjorde Aldon Smith, da han samlede bolden op og løb 78 yards for et touchdown. Det var det længste defensive touchdown for Cowboys siden 1999 og Smiths første touchdown i karrieren. På det efterfølgende drive var det så Alex Ericksons tur til at fumble og Bengals scorede dermed fumble hattrick på deres tre første drives. Dallas derimod scorede 17 point og Daltons hævn var dermed fuldendt.
Bengals: Gio Bernards stime sluttede
Der er ikke meget positivt at snakke om i denne kamp set med Bengals øjne, og det er heller ikke noget direkte positivt, jeg hiver frem her. Der skete nemlig det, at Gio Bernard fumblede. At en runningback fumbler er som sådan ikke noget odiøst i, men at netop Bernard skulle gøre det, er ganske unormalt. Han har nemlig ikke fumblet siden uge 5 i sin rookie sæson. Det var i 2013 og siden han har haft 831 løb uden at tabe bolden inden han smed den på plænen mod Cowboys. Det er dæleme en imponerende stime. Men i en sæson, hvor alt ser ud til at gå alt andet end Bengals’ vej, er det næsten passende, at den skulle få en ende i en kamp, hvor det mest positive for Bengals var A.J. Greens touchdown og at Brandon Allen ikke blev sacked.
– Anders Kaltoft
Miami Dolphins- Kansas City Chiefs (27-33)
Dolphins: Ligaens mest opportunistiske forsvar fortsætter bare
Miami Dolphins var aldrig for alvor tæt på at slå Chiefs, men havde de gjort det, så havde det været den fremragende defensiv, der kunne have taget alt æren. Vi har sat fokus på flere fremragende individualister på Brian Flores og Josh Boyers forsvar, men kollektivet fortsætter med at levere turnovers og store spil. Chiefs havde blot givet bolden væk otte gange i denne sæson, men det antal steg med 33% efter deres besøg i Miami. Delfinerne er nu på en delt førsteplads i NFL, når det kommer til at skabe turnovers. 25 gange i 13 kampe har de taget bolden fra modstandernes angreb. Det var igen Xavien Howard, som var på banen med en interception for femte kamp i træk, Eric Rowe fik også fat på en bold fra Mahomes, mens Byron Jones forcerede en fumble og interceptede den tidligere MVP-quarterback. Det er simpelthen fortræffeligt at se, at et hold, som længe har været en fodnote i AFC er begyndt at levere på et kontinuerligt højt niveau.
Chiefs: Selv den sløje version af Chiefs er skræmmende
Hvis vi tager det store helikopteroverblik, så er det svært ikke at være skræmt af den præstation, som Chiefs leverede mod Dolphins. Kampen var tæt på pointtavlen og Miami spillede godt, men Kansas City var sløje og var alligevel totalitære i deres sejr. Mahomes lavede ukarakteristisk mange fejl, han kastede mere end dobbelt så mange interceptions i opgøret som han havde kastet i hele sæsonen indtil nu (Tre mod Dolphins, to i de resterende 12 kampe), han havde et fumblet snap, et dumt løb der resulterede i et 30 yard sack og generelt var han ikke så skarp, som vi er vant til. Resultatet? Travis Kelce leverede endnu en monsterkamp, Tyreek Hill scorede alligevel to touchdowns (et løb, et grebet), Tyrann Mathieu lavede en interception, Chris Jones forcerede en safety og Mecole Hardmann returnerede et punt til touchdown. En halvslatten indsats fra holdets absolutte stjerne og holdet fandt et hav af alternative veje til succes. Det bør skræmme alle andre hold i NFL, hvis ikke de allerede var det.
– Jacob Graversen
New York Giants- Arizona Cardinals (7-26)
Cardinals: Haason Reddick reddede dagen
Haason Reddick har ingenlunde formået at leve op til de forventninger, som mange havde til ham efter en flot college-karriere med 17,5 sacks og 47 tacklinger for tabte yards i tre sæsoner for Temple. Men i opgøret mod New York Giants var Haason Reddick fuldstændig ustyrlig. Reddick var her, der og alle vegne, da han præsterede fem sacks i samme kamp. Det blev afgørende for, at Cardinals fik en pligtsejr og holdt fast i deres nuværende slutspilsplacering. Samtidig havde Haason Reddick brug for at vise sit værd, da han endnu ikke er blevet forlænget af Cardinals og således står til at indtræde free agency til foråret.
Giants: Daniel Jones var ikke klar
New York Giants har fået nyt liv i kampen om den jammerlige NFC East-division efter fire sejre i træk. Den flotte stime har sågar bragt Joe Judge i spil til prisen som ’årets træner’. Men i opgøret mod Arizona Cardinals begik Joe Judge en graverende fejl, da han startede en skadet Daniels Jones bag center. Jones kunne ikke bevæge sig ordentligt – og dermed kunne Cardinals’ forsvar tæve løs på ham, som de lystede. Daniel Jones tog seks sacks og sluttede med sølle 127 kastede yards, inden han – endelig – blev skiftet ud til fordel for Colt McCoy.
– Nicholas Jørgensen
Tampa Bay Buccaneers- Minnesota Vikings (26-14)
Buccaneers: Forsvaret kom tilbage på sporet
For første gang siden uge 6 tillod Buccaneers under 20 point, da de holdt Vikings til 14 point. Det var selvfølgelig også takket være pinligt upræcise Dan Bailey (læs mere nedenfor), men det ændrer ikke på den positive præstation af Tampa Bay-forsvaret. Den flotte præstation skal især sættes i lys af, at NFLmings lilla helte havde bolden i næsten 40 minutter, hvilket uden tvivl har mærket Bucs-forsvarsspillerne. Bucs tillod blot 4,4 yards per spil og var især skarpe, når Vikings nærmede sig redzone. Gæsterne konverterede også kun 33 procent af deres tredje downs. Den største ros skal tilfalde den defensive linje, der ellers ikke har imponeret i denne sæson. De holdt Dalvin Cook i nogenlunde kort snor og sackede Kirk Cousins helt seks gange. For Buccaneers er det meget afgørende, at forsvaret kan bygge videre på den gode præstation, hvis de skal gå langt i slutspillet.
Vikings: Dan Bailey flopper fælt
Når du jagter en slutspilsplads og har hårdt brug for sejren, så har du brug for en bare nogenlunde pålidelig kicker. Det troede Vikings muligvis, at de havde inden kampen mod Buccaneers. Men det fik holdets rutinerede sparker, Dan Bailey, i den grad modbevist. Han brændt ikke bare et eller to spark. Nej, Bailey missede alle sin fire spark i kampen. Tre field goals og et ekstra point-forsøg blev sendt forbi de gule stolper. Han brændte field goals på henholdsvis 36, 46 og 54 yards, og hvis vi regner den lange afbrænder, så er det syv sikre point, som Bailey kostede Vikings i en ganske jævnbyrdig kamp. Minnesota havde faktisk 32 flere yards end værterne. Mike Zimmer har efterfølgende udtrykt sin tiltro til Dan Bailey, men det her burde være nok til en fyreseddel – også selvom julen er lige rundt om hjørnet.
– Alexander Paaske
Carolina Panthers- Denver Broncos (27-32)
Panthers: Taylor Moton skal være førsteprioritet i off season
Træner-mæssigt har 2020-sæsonen været en succes, synes jeg. Men det er tydeligt, at holdet mangler talent på begge sider af bolden – især defensivt. Derfor er det også vigtigt for holdet at holde fast i de talentfulde spillere, de har, og derfor bør det have førsteprioritet i off season, at holde fast i højre tackle Taylor Moton, der har kontraktudløb efter sæsonen. I et år, hvor meget har været svingende og ustabilt på den offensive linje, har Moton spillede 834 ud af 838 snaps i sæsonen med høj kvalitet. I alt har Moton tilladt pres på quarterbacken 13 gange, hvilket svarer til den fjerdebedste pass protection-effektivitet blandt tackles i ligaen. Sådan en mand kan Panthers ikke tåle at lade gå, når man har en aldrende tackle på den modsatte side og usikkerhed om flere pladser indvendigt på linjen.
Broncos: Hamler fik vist sit big play-potentiale
Det var utroligt spændende, da Broncos valgte de to receivere Jerry Jeudy og K.J. Hamler i de første to runder af draften. Sammen med Courtland Sutton lignede det en ung og sjov receiver-gruppe, der komplementerede hinanden godt. Desværre har Broncos‘ angreb haft en lidt ærgerlig sæson med en alvorlig skade til Sutton samt skader og svingende præstationer hos quarterback Drew Lock. De seneste uger har Lock dog løftet niveauet, og i søndagens kamp fik vi endelig at se, hvad K.J. Hamler kan bidrage med. Hamlers eksplosivitet og fart giver Broncos noget big play-potentiale, der to gange i kampen mod Panthers udmøntede sig i lange touchdowns. Især det sidste kom på et vigtigt tidspunkt, hvor Panthers flyttede bolden godt og lige havde gjort kampen tæt igen. Jeg glæder mig meget til at se Hamler samme med Jeudy og Sutton næste år, når de to første har fået lidt mere erfaring og Sutton er tilbage fra skade.
– Teis Joranger
Las Vegas Raiders- Indianapolis Colts (27-44)
Raiders: Hvor gode er Raiders egentlig?
Las Vegas Raiders er et mærkværdigt hold. Efter flotte sejre over New Orleans Saints og Kansas City Chiefs blev Raiders regnet som et slutspilshold. Men i de seneste tre uger har Raiders fået stryg af Atlanta Falcons, kun akkurat slået New York Jets på grund af en defensiv kortslutning af Gregg Williams og nu blev de udspillet af slutspilsrivalerne fra Indianapolis Colts. Raiders’ store akilleshæl er deres forsvar, der ikke evner at skabe kampafgørende spil. Raiders-forsvaret står noteret for sølle 1,2 sacks pr. kamp, 1,2 turnover pr. kamp i 2020, mens de tillader hele 384,2 yards pr. kamp. Det er ikke just opskriften til at avancere til slutspillet.
Colts: Den offensive linje satte sig i respekt
Indianapolis Colts trynede Las Vegas Raiders i skyttegravene. Philip Rivers tog ikke et eneste sack og havde rigelig tid til fordele boldene til otte forskellige receivere for i alt 244 yards, to touchdowns og nul interceptions. Samtidig leverede Jonathan Taylor sin foreløbigt bedste kamp som professionel med 20 løb for 150 yards og to scoringer. Hvad har de to fejlfri præstationer tilfælles? Colts’ offensive linje var ganske enkelt Raiders’ defensive ditto overlegen.
– Nicholas Jørgensen
Seattle Seahawks- New York Jets (40-3)
Seahawks: Pocic og Lewis har været en god duo invendigt
Seattle Seahawks formåede at sammensætte en komplet kamp, noget der virkede umuligt ugen forinden, da de tabte til Giants, men søsterholdet Jets giver de fleste mandskaber god selvtillid. Den offensive linje har været et kontinuerligt problem de seneste tusinde år for Seattle, men i år har gruppen spillet en ganske fin sæson. Specielt center Ethan Pocic og højre guard, rookien Damien Lewis, har været meget positive overraskelser. Mod Jets løb Seattle 36 gange for 174 yards (4,8 yards per løb) og et enkelt touchdown. Løbeforsvaret har ellers været et af de positive elementer ved sæsonen for New Yorkerne, men Chris Carson og Carlos Hyde havde en god dag på jorden og en stor del af æren skal tilfalde den offenisve linje. Pocic og Lewis teamede flere gange op og udførte nogle flotte dobbeltblokeringer og begge spillere var yderst dygtige til at komme til banens næste niveau, altså få blokeret en defensiv linjemand og bevæge sig videre og få deres krop på en linebacker. Det åbnede flere huller for Seattles runningbacks og var langt fra første gang i denne sæson, hvor de to har hjulpet deres holdkammerater. Damien Lewis er ifølge analysesitet Pro Football Focus blandt ligaens fem bedste guards, når det kommer til at blokere i løbespillet, tredjerundevalget har været en sjælden draftsucces for Seattle.
Jets: Tilføj kicker-problemer til denne miserable sæson
Endnu en uge, endnu et smerteligt nederlag til New York Jets. Adam Gases tropper scorede kampens første tre point, derefter scorede Seattle 40 point og hold New York fra fadet. De bedste spil fra Jets i opgøret var vel næsten de tre interceptions, som Seahawks-forsvaret tabte, mens der var en kavalkade af nye lavpunkter. Kicker-situationen har været langt nede af listen på problemer, men mod Seattle kom Sergio Castillo i rampelyset. Jets havde reelt flere muligheder for at score point og gøre nederlaget mindre pinligt, men den 30-årige specialist missede tre field goals, ingen af dem var tæt på at ramme målet. Den første blev sendt for langt til højre fra 37 yards ude, mens de næste to spark blev skæverter til venstre fra henholdsvis 41 og 43 yards. Det er tre spark en kicker i NFL skal lave, men symptomatisk for sæsonen, så fungerede det ikke for Jets.
– Jacob Graversen
Philadelphia Eagles- New Orleans Saints (24-21)
Philadelphia Eagles: Jalen Hurts og Miles Sanders løb hen over Saints
Der var ikke mange, som levnede Philadelphia Eagles en chance mod Super Bowl-favoritterne fra New Orleans Saints. Ikke desto mindre skabte Doug Pedersons tropper overraskelsen – og det var endda med rookie quarterback Jalen Hurts bag center. Dertil blev Jalen Hurts atletiske evner afgørende, da han – gentagende gange – lykkedes med at holde liv i ellers tabte angrebsserier via improviserede løbespil. Hurts sluttede kampen med 106 løbede yards på 18 forsøg. Samtidig leverede Miles Sanders en kraftpræstation med 115 løbede yards og en scoring. Det er særdeles ukarakteristisk for Saints’ forsvar, der ikke havde tilladt en eneste modstander at løbe for mere end 100 yards i 55 (!) kampe i træk.
New Orleans Saints: Fumbles og sacks bliver Taysom Hills endeligt
Lad os starte med at understrege, at det er imponerende, hvordan Taysom Hill har udviklet sig fra at være en lotterispiller i konstruerede trick-spil til at være en habil, startende quarterback i NFL. Når det er sagt, så lider Hill under, at han mangler den basale, instinktive fornemmelse i lommen. Det kom til syne adskillige gange mod Philadelphia Eagles’ glimrende defensive linje, der leverede fem sacks og forcerede en fumble. Taysom Hill står nu noteret for 10 (!) fumbles i 2020, hvilket er næst flest i NFL. Næste skridt i Hills karriere er at få styr på de mange tabte bolde og gradvist lære at håndtere modstandernes pres – ellers bliver problemerne hans endeligt.
– Nicholas Jørgensen
San Francisco 49ers- Washington Football Team (15-23)
49ers: Flere boldbesiddelser end point
16 angrebsserier. 15 point. Ja, det burde ikke være muligt, men det er faktum efter endnu et skuffende nederlag til 49ers. Samtidig er det en statistik, der helt perfekt illustrerer en sæson, hvor alt er gået galt for Kyle Shanahans mandskab. Du er virkeligt dårligt kørende, hvis du kun sætte 15 point på tavlen, når du har bolden 16 gange (!!!). Nick Mullins ser til tider god ud takket være Kyle Shanahans offensive hjerne, men Mullins’ mangleden talent kommer til udtryk kamp efter kamp, når han laver dyre turnovers – igen med to styks i denne kamp. Jimmy Garoppolo er ekstremt savnet, ligesom det er tilfældet med de mange andre profiler, der er ude på grund af den tsunami af skader, som har ramt holdet. Så mange skader, at det ikke giver mening at remse dem alle op. Helt konkret var kampen igen et symbol for 49ers’ rædselsfulde sæson, da wide receiver Deebo Samuel blev skadet på holdets første angrebsserie, mens runningback Raheem Mostert udgik senere i første halvleg. San Francisco skal glemme år 2020 hurtigst muligt.
Football Team: Chase Young har Lawrence Taylor-talent
Seks tacklinger. Et sack. To quarterback hits. To ‘passes defended’. En forceret fumble. En fumble recovery. Et touchdown. Chase Young var helt igennem fremragende i sejren over 49ers. Førsterundevalget tog et kæmpe stort skridt mod titlen som ‘Defensive Rookie of the Year’ med en altdominerende præstation, som kun en meget begrænset gruppe af forsvarsspillere har talentet til at lave. Young var overalt i opgøret bedst symboliseret ved et spil, hvor han træder i opdækning, og så snart Nick Mullins fjerner øjnene fra ham, så eksploderer Young fremad mod Mullins og nedlægger ham. Chase Young har været generet af en hofteskade det meste af sæsonen og har skullet vænne sig til NFL-niveauet, men nu skinner hans enorme kvaliteter igennem. Han er mentalt skarp og klog, og så har en ekstraordinær kombination af styrke, eksplosivitet og fart. Når han får sin pass rush-teknik helt på plads, så er han en komplet superstjerne. Washington har i den grad ramt plet med Chase Young. Han har Hall of Fame-talent.
– Alexander Paaske
Los Angeles Chargers- Atlanta Falcons (20-17)
Chargers: Luften er gået lidt af Herbert’s ballon
Justin Herbert tog ligaen med storm, da han lige pludselig stod bag center mod de forsvarende mestre fra Chiefs i uge 2, efter Tyrod Taylor fik punkteret en lunge af en holdlæge kort før kampstart. Siden kampen mod Dolphins i uge 10 har vi dog set lidt flere ridser i lakken. Han har stadig spillet på et fornuftigt niveau, men hans eneste reelle rigtig gode kamp var mod Jets, som ikke ligefrem er et hold, man blærer sig med at have slået. Ugens kamp mod Falcons var på sin vis godkendt med 243 yards, 2 TDs og 1 INT. Herbert skulle dog bruge hele 44 kast på at opbygge statistikkerne mod et forsvar, der præstationsmæssigt ligger i den nederste halvdel af ligaen. Overordnet set er sæsonen stadig super imponerende, men den sikre “offensive rookie of the year”-titel er efterhånden ikke så sikker længere med Tua og Justin Jefferson, der begynder at nærme sig.
Falcons: Tabte kampen, men vandt titlen som det mest underpræsterende hold i 2020
Dette var kampen mellem to hold, der nærmest uge efter uge har vist os nye mærkværdige måder at tabe football-kampe på. Og kampen forløb præcist som forventet, hvor Chargers og Falcons på skift prøvede at overgå hinanden i kampafgørende fejl. Jeg vil ikke gennemgå dem alle her men bare konstatere, at de 6 drives, der var i fjerde quarter, endte med punt(ATL), punt(LAC), interception(ATL), interception(LAC), interception(ATL), game-winning FG(LAC). Et helt igennem forrygende kaos leveret af to talentfulde mandskaber, der gik ind til sæsonen med ambitioner om slutspillet. De drømme forduftede dog hurtigt, hvilket var en kæmpe skuffelse for de to klubber, som formentlig begge skal lede efter nye cheftrænere til næste sæson. Med nederlaget til Chargers tog Falcons den uofficielle titel som NFL-sæsonens mest underpræsterende hold for næsen af netop Chargers. Præmien er en god draftposition, som vi må håbe, Falcons kan bruge til at få sat skik på tingene i Atlanta.
– Victor Ostenfeld
Detroit Lions- Green Bay Packers (24-31)
Lions: Løbespillet var endnu en gang skrald
Weekendens kamp var faktisk overraskende tæt med tanke på den store forskel i talentmassen på de to hold. Det kunne dog have set endnu bedre ud for Lions, hvis ikke de var så dårlige til at løbe bolden på angrebet. DeAndre Swift og co. formåede kun at skrabe sølle 51 yards sammen på 15 løb, hvilket var et stykke under deres sæson-gennemsnit på 90 yards, der heller ikke er i nærheden af at være godt nok. Matthew Stafford gjorde sit bedste for at holde Lions inde i kampen, men han var oppe imod overmagten. Det bliver spændende at se, hvad den kommende cheftræner har af planer på quarterback-positionen fremover, men på nuværende tidspunkt er det ikke Stafford’s skyld, at Lions ikke vinder nok kampe.
Packers: Aaron Rodgers lagde sig i spidsen af MVP-ræset
I begyndelsen af sæsonen var Russell Wilson den store favorit til at tage MVP-titlen efter en fremragende start af den lille atletiske quarterback. Wilson begyndte stille og roligt at levere mere svingende præstationer, hvorfor Mahomes overtog den gule førertrøje med sin elektriske spillestil. Efter weekendens kampe vil jeg dog påstå, at det nu er Rodgers, der har sat sig i førersædet som favorit til at vinde årets MVP med tre kampe tilbage. Mahomes vandt godt nok en svær kamp i Miami, men kastede tre interceptions i processen. Rodgers kastede derimod tre touchdowns uden turnovers. Packers ligger efter Saints’ nederlag nummer et i NFC, og Rodgers har samlet set kastet 39 touchdown med 4 interceptions. Aaron Rodgers har haft en enestående sæson, der sagtens kunne ende med hans tredje MVP-titel i karrieren.
– Victor Ostenfeld
Pittsburgh Steelers- Buffalo Bills (15-26)
Steelers: Diontae Johnson er nøglespilleren, der skal kickstarte angrebet
Steelers’ angreb er faldet fra hinanden de sidste tre uger, og Diontae Johnson har været en stor skuffelse, da han har haft et helt uvirkeligt antal drops. Desværre for Steelers, mener jeg også, at han er manden, der bedst kan få Steelers ud af problemerne. Han er klart den Steelers’ receiver, der løber de bedste ruter og skaber mest separation, og Big Ben har virkelig brug for en receiver, der kan hjælpe ham lige nu. Derudover er Johnson den største playmaker på holdet, når han har bolden i hænderne. Alle de andre Steelers-receivere har nogle begrænsninger i deres spil, som Johnson ikke har i samme grad, og jeg tror, at Steelers’ mest realistiske vej ud af de offensive problemer er at finde måder at fodre Johnson. Om Diontae Johnson så har tænkt sig at gribe bolden, ved jeg så ikke, og hvis han ikke gør, løses Steelers’ problemer næppe, men det er en risiko, man bliver nødt til at løbe, da han er deres bedste playmaker og deres mest pålidelige ruteløber.
Bills: Stefon diggs tog hele angrebet på ryggen
Bills’ angreb havde det meget svært i starten, og Josh Allen kastede et par tidlige interceptions, der kunne have kostet dyrt, hvis Steelers havde været bedre på angrebet. I anden halvleg viste Stefon Diggs dog, hvorfor Bills smed et førsterundevalg og mere efter ham, da han næsten ene mand satte sig for at flytte bolden ned ad banen. På de første to drives efter pausen greb Diggs seks bolde for 83 yards, og han satte næsten egenhændigt gang i Buffalo-angrebet og tog brodden af Steelers-forsvaret. Det er i sandhed kendetegnet ved en stjernespiller, at han, når det halter lidt, træder i karakter og tager resten af holdet på ryggen. I alt greb Diggs 130 af Bills’ 238 kasteyards. I sandhed en enmandshær mod et af ligaens bedst forsvar.
– Teis Joranger
Cleveland Browns- Baltimore Ravens (42-47)
Browns: Browns er stadig lillebror i AFC North
Ja, mit take her er ekstremt hårdt efter en vanvittig kamp, der lige så godt kunne være endt med en Browns-sejr. Men realiteterne er, at Cleveland har tabt begge opgør mod Ravens i denne sæson. Og selvom Browns efter al sandsynlighed kommer i slutspillet, så ender de nok under Ravens i divisionen, da Ravens har tre meget overkommelige kampe tilbage. Browns leverede ellers et stærkt comeback nede med 14 point, men på en eller anden måde gør nederlaget derfor ekstra ondt. At have oplevet så mange nedture de seneste 20 år, være så tæt på at slå Baltimore i en så vigtig en kamp og så tabe på et 55 yard field goal, det er ubarmhjertigt. For nu er Browns stadig lillebror i AFC North, men når nederlaget kommer på afstand, har de meget mere at glæde sig over i et større perspektiv.
Ravens: Et kasteangreb er overflødigt med Lamar Jackson bag center
Sikke en vild, vild præstation af Lamar Jackson. Ravens-quarterbacken var magisk, og det er sjældent man siger det om en quarterback, der i slutningen af fjerde quarter blot havde kastet for lidt over 100 yards. For igen var det tydeligt, at Baltimores kasteangreb er nærmest ikke-eksisterende. Lamar havde selv et par missere, men hans receivere havde også flere drops. Det magiske i Lamars præstation var selvfølgelig hans utrolige spil med fødderne og hans sindssyge playmaker-evner. Ni løb for 124 yards og to touchdowns er bare crazy. Og som det ikke var vildt nok, så hoppede Lamar Jackson i slutminutterne en tur i omklædningsrummet på kampens vigtige angrebsserie, da Ravens var kommet bagud. På fjerde down vendte han tilbage og kostede et touchdown til Marquise Brown. Med et minut tilbage førte han desuden Ravens ned ad banen og gav Justin Tucker muligheden for et game-winning field goal, som kickeren naturligvis udnyttede. En uforglemmelig aften for Lamar Jackson
– Alexander Paaske
