Efter en spillerunde, der trak ud næsten en hel uge, fik NFL endelig afviklet 16 kampe. Her blev der uddelt nogle gevaldige øretæver og hold som Broncos og Raiders gør begge klogt i bare at glemme rundens kamp.
Efter en meget sjælden onsdagskamp fik NFL endelig afviklet de 16 kampe i 12. spillerunde, og det var en runde, hvor hold som Raiders, Lions, Colts og Broncos alle led store nederlag.
Ellers var det en runde, hvor Quinnen Williams, Tyreek Hill og Joey Bosa alle brændte banen af, mens Darius Slay og Diontae Johnson begge havde en rigtig dårlig kamp. Læs her et take på alle 32 hold fra deres kamp i 12. spillerunde.
Houston Texans- Detroit Lions (41-25)
Texans: Will Fuller har fået gennembruddet
Inden sæsonen havde jeg ikke mange positive ting at sige om Houston Texans, som jeg spåede en lang sæson. Dog havde jeg et godt øje til receiver Will Fuller, der med Deandre Hopkins’ trade til Arizona havde muligheden for at blive Watsons bedste ven. Den forudsigelse holdt stik, og det viste den lynhurtige receiver i Thanksgiving-nedslagtningen af Lions. Den 26-årige receiver greb seks af syv bolde kastet sin vej, producerede 171 yards og scorede to gange. Derudover løb receiveren den hurtigste rute af alle i denne sæson ifølge NextGenStats. Han har spillet en kamp mere end de fleste andre på listen, men Fuller er i øjeblikket den femtemest produktive receiver i NFL i år og er også i top ti, når det angår yards per grebne bold. Det må siges at være et gennembrud. Nu viser det sig bare, at Fuller har været et kæmpe fjols og brugt ulovlige præstationsfremmende stoffer, så gennembruddet har ikke været helt rent.
Lions: Deprimerende opdækningsspil hele kampen igennem
Så blev Matt Patricia fyret, ydmygelsen mod Texans var meget passende dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den defensivt mindede træners forsvar sejlede endnu engang, og det var specielt opdækningsspillet, der fik mig til at græmmes. Holdets linebackers blev sat til at dække den dygtige Duke Johnson én mod én, det gik galt. Lions spillede stort set udelukkende mandsopdækning, og det skar Deshaun Watson igennem som en kniv gennem en mør Thanksgiving-kalkun. Justin Coleman er normalt dygtig, men også han var helt væk på det trickspil, der for alvor afgjorde kampen til Texans’ fordel. Holdets safeties havde ikke mange positive spil i sig, og med undtagelse af et flot spil fra Desmond Trufant, var der ikke nogle spillere for Lions, der kan være stolte af deres indsats mod kastet.
– Jacob Graversen
Dallas Cowboys- Washington Football Team (16-41)
Cowboys: Man kan udskifte 75% af forsvaret i off season uden at blinke
Det er bare ikke sjovt at se Cowboys spille i år. Offensivt er holdet ramt af et hav af skader, mens defensiven bare er skrækkelig talentløs. Når man sidder og ser Cowboys’ defensiv, er det slående, hvor få af de her spillere, som jeg føler, ville være svære at undvære. DeMarcus Lawrence er dygtig, og der er da et par andre, der ikke er forfærdelige, men der mangler seriøst talent på cornerback, safety, defensive tackle og linebacker, hvor Jaylon Smith og Leighton Vander Esch ikke har gang i gode sæsoner. Jeg håber virkelig, at Cowboys investerer tungt i forsvaret i off season, fordi lige nu er 75% definitionen af ligegyldigt fyld, og det er bare en alt for høj procentsats i NFL.
Washington: Jeg kan godt lide Kamren Curls intensitet
Antonio Gibson stjal med rette overskrifterne, men jeg kunne ikke lade være med igen i denne uge at nyde Redskins’ rookie-safety Kamren Curl. Syvenderundevalget bringer en herlig energi på banen, og han er utroligt fysisk i sit spil. Curl flyver rundt og tackler bundsolidt, og det har været tydeligt at se i løbet af året, at han vokser mere og mere med opgaven. I min optik har han ikke været dårligere end, hvad Landon Collins har præsteret over de sidste par år, hvilket jo ikke er ideelt, når man stadig hænger på Collins’ elendige kontrakt, der ikke vil være billig at komme ud af i 2021. Ikke desto mindre har Curl været et positivt bekendtskab i år, og jeg glæder mig til at se hans udvikling i NFL.
– Teis Joranger
Atlanta Falcons – Oakland Raiders (43-6)
Falcons: Angrebet kunne tage en sjælden fridag
Det forsvar, som Falcons kunne præstere i starten af sæsonen er milevidt fra det vi har set på det seneste. I de første fire kampe tillod de over 30 point i hver eneste, hvilket var en stor del af årsagen til Falcons’ overordnede forfærdelige start som hold. Siden da har forsvaret tilladt mindre end 30 point i hver kamp og denne uge var bestemt ingen undtagelse. Hele fem sacks, fire forcerede fumbles og en interception returneret for et touchdown blev det til i kampen mod Raiders. Det var mere end rigeligt til at sikre sig sejren, og angrebet behøvede ikke at gøre det store for en gangs skyld. Raheem Morris har en baggrund som defensiv træner, og han har fået sat skik på forsvarsenheden. Han får næppe jobbet efter sæsonen, men kan han få sit hold til at præstere på dette niveau, så har han måske en chance.
Raiders: I glemmebogen og videre
I Las Vegas bliver der (normalt) afholdt rigtig mange fester, hvorfor det nu er blevet muligt at ringe efter en “tømmermandsbus”, der kører ud og mobilt behandler dine tømmermænd efter en våd aften. Vi må håbe, at Raiders har nummeret, da det formentlig ville have været meget brugbart efter søndagens kamp i Atlanta. Fem turnovers inklusiv fire fra Derek Carr samt 11 penalties gør det stort set umuligt at vinde kampe i NFL. Alt gik galt, og nederlaget til Falcons var et stort slag for Raiders’ muligheder for at gå i slutspillet. De er dog på ingen måder ude af billedet endnu, så der er ikke andet at gøre end at smide kampen i glemmebogen og se frem mod næste uges modstander, New York Jets. Raiders får derfor den bedste mulighed for at vaske blamagen fra weekenden af sig.
– Victor Ostenfeld
Los Angeles Chargers- Buffalo Bills (17-27)
Chargers: Joey Bosa var en enestående enmandshær
Wow. Det ord er måske det mest rammende for Joey Bosas præstation mod Bills. Forsvarsspilleren var her, der og alle vegne og Buffalo havde ikke det, der lignede et svar på det kraftfulde spørgsmål Bosa stillede ved hvert eneste snap: Hvad vil i gøre for at stoppe mig?
På en dag, hvor angrebet langt fra fungerede for Chargers, var Bosa en af de primære årsager til, at holdet havde muligheden for alligevel at trække sig sejrrigt ud af kampen. Den 25-årige forsvarsspiller sackede Josh Allen tre gange i opgøret, fik fat på en fumble, havde halvdelen af holdets pressures, slog et kast i jorden og stod også for imponerende otte defensive stops. Det var umuligt ikke at få øje på Bosa, der gjorde, hvad han ville med Dion Dawkins og de invendige defensive linjemænd. Han har siddet ude et par kampe, men selv om der har været skadesproblemer og han var uden sin livsfarlige pass rush-makker Melvin Ingram, så gjorde Bosa det fremragende.
Bills: Er Jerry Hughes ligaens mest undervurderede pass rusher?
Der var fokus på en pass rusher fra det tabende hold, så vi sørger lige for at holde balancen ved lige og har fokus på en pass rusher fra det vindende hold. Defensiven for Buffalo Bills har i år været en anelse skuffende, men et af de elementer, der har fungeret hele sæsonen har været edge rusher Jerry Hughes. Mod Chargers var den vævre og lynhurtige quarterbackjæger endnu engang i sin bedste form. Mod Los Angeles’ ikke specielt prangende offensive linje var det ikke svært at få øje på Hughes, som konstant var inde omkring Justin Herbert, der havde en af sine få dårlige dage som startende quarterback. Den 32-årige forsvarsspiller har spille hele næsten sin karriere i Buffalo, fraset tre år hos Colts i starten af karrieren. Otte år i det kolde nordøst på middelmådige hold har ikke gjort profilen rødglødende, men han har bare været god i år. Veteranen blev krediteret for et halvt sack og er nu på 4,5 sacks for sæsonen. Det er ikke voldsomme tal, men han er nummer to i ligaen, når det kommer til hurries og blandt de ti bedste edge rushere i ligaen, når det kommer til totale pressures. Han fortjener mere opmærksomhed.
– Jacob Graversen
Cincinnati Bengals – New York Giants (17-19)
Bengals: I det mindste er Brandon Wilson en god kick returner
Det var generelt en uinspirerende indsats fra Bengals’ side, og Zac Taylor leverede ligeledes en uinspirerende trænerindsats. Det er dog værd at bemærke, at Brandon Wilson for andet år i træk gør sig fint bemærket som kick returner. Sidste år fortjente Wilson en tur i pro bowl, men fik det ikke. I år har han igen været god, og han gav en kort overgang Bengals noget håb mod Giants, da han returnerede et kickoff 100 yards for et touchdown. Når intet andet er værd at nævne, så er det godt, at man altid kan finde lidt special teams at snakke om.
Giants: Det går den rigtige vej for Andrew Thomas
Topvalget i Giants’ draft, Andrew Thomas, havde en svær start på sin NFL-karriere, hvor han tillod 36 pressures og fem sacks på de første syv kampe. Det er ganske enkelt elendigt. De sidste fire kampe har Thomas dog løftet sit niveau, og det er kun blevet til otte pressures tilladt over de sidste fire kampe. Mod Bengals leverede han sågar en kamp helt uden pressures tilladt, og selvom han havde en penalty, så er der virkelig markante fremskridt at spore for Thomas, som holdet valgte i top 5 af årets draft. Med tanke på, at Tristan Wirfs, Jedrick Wills og Mekhi Becton alle har fået gode starter på deres NFL-karriere, er det godt at se Thomas også få gang i sit spil.
– Teis Joranger
Tennessee Titans- Indianapolis Colts (45-26)
Titans: David Quessenberry leverede varen
Tennessee Titans’ offensive linje har været plaget af skader i år. I det sæsondefinerende opgør mod Indianapolis Colts manglede Titans både startende venstre tackle Taylor Lewan og førstereserve Ty Sambrailo. Det betød, at David Quessenberry blev kastet for løverne over for et – generelt – godt spillende Colts-forsvar. Quessenberry, der har misset tre år i NFL efter et cancerforløb, leverede varen og var afgørende med solide blokeringer i såvel løbespillet som i beskyttelsen af Ryan Tannehill. Det er ganske enkelt bemærkelsesværdigt.
Colts: Forsvaret blev løbet over ende
Normalvis har Indianapolis Colts’ forsvar været glimrende til at stoppe modstandernes løbeangreb i 2020, hvilket man bl.a. beviste mod Baltimore Ravens’ løbemaskine, som blev begrænset til forholdsvis sølle 110 yards. Men i opgøret mod Tennessee Titans var Colts-forsvaret magtesløs. Derrick Henry blev dagens mand med 178 løbede yards og tre scoringer på blot 27 løb. Det betyder, at Henry producerede 6,6 yards pr. løb, hvilket er vanvittigt. Titans’ angreb producerede samlet set 229 løbede yards, hvilket blev afgørende for, at Ryan Tannehill kunne boltre sig uden nævneværdigt pres.
– Nicholas Jørgensen
Minnesota Vikings- Carolina Panthers (28-27)
Vikings: Overvandt potentielt dødsstød på sæsonen
Mange Minnesota Vikings-fans må have været tæt på hjerteanfald flere gange under weekendens kamp mod Panthers. Først fumbler Cousins bolden, der bliver returneret til touchdown, på anden halvlegs tredje spil. Derefter fumbler Dalvin Cook på det efterfølgende offensive spil, som også ender med et return touchdown. Samtidig ligger Cook – Vikings’ klart bedste spiller – og vrider sig i smerte på banen, og jeg tror, at på det tidspunkt havde de fleste Vikings-fans mistet troen på drømmen om at komme i slutspillet. Cook og Vikings kom dog helt uventet tilbage i kampen, men så “muffer” Chad Beebe et punt med lidt over to minutter tilbage, hvor Vikings er bagud med tre. Forsvaret holder flot Panthers til et field goal, hvorefter Cousins er dirigenten på et drive for touchdown til den uheldige helt, Chad Beebe, med mindre end et minut tilbage. Bridgewater fører dog nærmest mirakuløst Panthers til et “game-winning” field goal-forsøg fra 54 yards, som Slye dog misser, hvorfor Vikings ender med at vinde en vanvidskamp. Det var ikke til at se, hvilket hold der har et kattedyr som maskot i denne kamp, da det var Vikings, som måtte tage alle ni liv i brug for at holde liv i håbet om en plads i slutspillet.
Panthers: Robby Anderson er en af de bedste free agency-tilføjelser i denne sæson
Jeg var stor fan af Robby Anderson, da han spillede for Jets, der ikke havde gode quarterbacks til at kaste bolden til ham. På trods af dette leverede Anderson på et rigtig fint niveau, og han viste sin evne til at lave det store spil og tage den hele vejen. Det var mig derfor en gåde, hvorfor der gik mere end en uge fra free agency startede før, han underskrev en kontrakt med et hold. Det er Panthers nok meget glade for, da de endte med at få ham til en løn, der ikke svarer til den produktion de har fået ud af ham. Anderson får det halve af Amari Cooper, men har flere yards og catches efter 12 spilleuger. Også i kampen mod Vikings spillede han godt, hvor han greb fire bolde for 94 yards og et touchdown. Det er svært at finde billige pro bowl-kaliber receivere i free agency, men det formåede Panthers, som måske underskrev forårets bedste kontrakt i hele NFL.
– Victor Ostenfeld
New England Patriots- Arizona Cardinals (20-17)
Patriots: Når alt andet er middelmådigt, kan man altid regne med Patriots’ special teams
Forsvaret er ikke lige så dominerende som sidste år, omend det var udmærket i kampen mod Cardinals. Angrebet har problemer, og Cam Newton spillede en rigtig dårlig kamp. Overordnet set er hverken Patriots’ angreb eller forsvar super inspirerende i år. Men når alt andet er middelmådigt, kan man vide sig sikker på, at Patriots’ special teams altid holder niveau. Mod Cardinals var special teams den afgørende grund til sejr, da enheden havde flere gode returns fra både Donte Moncrief og Gunner Olszewski, der gav gode udgangspositioner, inden Nick Folk kunne afgøre kampen med et stærkt langt field goal, som tiden løb ud. Uden de store spil fra special teams, vinder man ikke kampen.
Cardinals: Hvornår lærer Kingsbury at ikke spille for et field goal?
Man skulle tro, at Kliff Kingsbury havde lært lektien af nederlaget mod Miami Dolphins for nogle uger siden, men ak… Mod Patriots blev Kingsbury igen, igen alt for konservativ i sine spilkald, da han nåede field goal range med to minutter igen af kampen ved stillingen 17-17. I stedet for at aktivt forsøge at gøre field goalet kortere og tage mere tid af klokken, så løb Kingsbury den konservativt tre gange og spillede efter et langt field goal. Det field goal missede Zane Gonzalez, og så havde Patriots stadig en del tid at arbejde med og god field position. I stedet for tre intetsigende løb burde Cardinals have givet bolden til Kyler Murray, så han kunne sikre et kortere field goal. Når et kortere field goal på måske 30 eller 35 yards var sikret, så kunne man spille konservativt. Eller i det mindste vente med at spille konservativt, indtil man kunne sikre, at Patriots ikke ville få tid at arbejde med. Det er nu to nederlag, som Kingsbury må tage på sin kappe.
– Teis Joranger
Miami Dolphins- New York Jets (20-3)
Dolphins: Jason Sanders er blandt de bedste på sin position
Jeg indrømmer gerne, at det er lidt underligt at fokusere på en kicker, når han kun sparkede to field goals. Men i den her kamp var modstanderen simpelthen så ringe, at det er svært at hive et enkelt punkt ud. Dolphins spillede godt som hold, men det var også på en ufattelig billig baggrund. Derfor vil jeg smide lidt kærlighed efter Sanders, der har haft en fremragende sæson, hvor han har ramt på 24 af 25 forsøg, og i går var ingen undtagelse. Han sparkede to field goals, men begge var 50+ yards, og det skal da kaste lidt kærlighed af sig. Jets var elendige, Dolphins lagde en solid holdindsats og Jason Sanders fortsatte med at præstere.
Jets: Lidt guf fra Quinnen og Hewitt
Når man er 0-11, er det klart, at det ikke er den mest inspirerende omgang football, der bliver produceret. Jeg har fået nok af Adam Gase, og jeg gider simpelthen ikke se på ham længere, men for pokker, lad os kigge på nogle positive øjeblikke i stedet. For Jets har der været få af den slags i år, men to af dem kom i går med indsatsen fra linebacker Neville Hewitt og vores alles bamse Quinnen Williams. Hewitt har været et lille lyspunkt i den mørke skov, der er Jets’ 2020-sæson, og han var også ganske udmærket i går. Seks tacklinger, to for tab og en sack-fumble, som Dolphins dog samlede op, gjorde Hewitt til det ene tændte lys på Jets’ adventskrants. Det andet var Quinnen Williams, der fortsatte sin opadgående kurve. Williams har endnu ikke levet op til sin draftstatus, men har i år vist en positiv udvikling. Det gjorde han også mod Dolphins, hvor han havde 1,5 sack, to tacklinger for tab og forcerede en fumble, da han slog bolden ud af hænderne på Matt Breida. Jets’ angreb var dog igen hamrende ineffektivt, så de fik ikke noget ud af den turnover. Gase fortsætter sin triste rekord som cheftræner, men Jets kan trods alt glæder sig over Williams’ udvikling og så håbe, at organisationen foretager ændringer, som kan give positivt afkast i 2020.
– Anders Kaltoft
Jacksonville Jaguars – Cleveland Browns (25-27)
Jaguars: Den offensive linje lagde en solid indsats
Jacksonville startede tårnet Mike Glennon og han gav dem en chance for at vinde kampen med en fin indsats. Den indsats kom på baggrund af en linje, der gav ham masser af tid og holdt Browns’ pass rushers fra at ramme ham. Kun to quarterback hits blev det til for Cleveland, der godt nok også oftest satsede på opdækning frem for pass rush. Angrebet som enhed gjorde et fint stykke arbejde og kunne have udlignet til sidst, men Jaguars er et bundhold af en grund. Tidligere i kampen går Marrone efter to point efter Browns har begået en straf på et succesfuldt ekstrapoint. Marrone vælger at tage straffen, så Jacksonville skal forsøge at score fra Clevelands et-yard-linje. Jaguars kalder, af en eller anden spøjs årsag, en fade. Det gav ingen mening at tage straffen og så forsøge sig med et spil, der er i bedste fald er 50/50. Med det sagt, så gjorde den offensive linje det godt. De beskyttede Glennon og åbnede huller for James Robinson, der havde 128 yards på 22 forsøg. Fin dag på kontoret for de store drenge.
Browns: Mayfield har stadig problemer med teknikken og det koster
Jacksonville kunne have udlignet, hvis de havde formået at konvertere et topointsforsøg, men det burde aldrig være blevet så tæt. Flere gange i kampen kostede Mayfield Browns point, fordi han simpelthen er for sløset med sin teknik. Han misser en fuldstændig åben Rashad Higgins i endzone, hvor han kaster for højt, da han ikke får sat sine fødder og forsøger sig med et semi-sidehåndskast. På det efterfølgende spil tyrrer han igen for højt – denne gang til Jarvis Landry. På det kast var okay at give bolden fart, men han var igen alt for upræcis og gav ikke Landry en ordentlig chance for at lave spillet. Det gentog sig igen senere i kampen, hvor han havde Landry helt fri efter en roll-out, men kastede den for højt. Den sidste afgørende fejl af Mayfield kom i fjerde quarter, hvor han igen misser en åben receiver. Kareem Hunt har masser af plads og Mayfield skal nærmest bare skubbe bolden til ham. Han vælger dog igen at tyrre den, endda bagved Hunt, og giver ikke sin medspiller en ordentlig chance for at få en første down. Browns går efterfølgende på den på fjerde down, men får den ikke. På det følgende angreb scorer Jaguars touchdown, men konverterer ikke de to point, og redder dermed Mayfield. Kampen burde ikke have været tæt, men en række nøglefejl af Mayfield gjorde den lidt for spændende. Det skal han have styr på, hvis han skal forblive Clevelands franchise quarterback.
– Anders Kaltoft
Denver Broncos- New Orleans Saints (3-31)
Broncos: Glem den her kamp, Broncos
Den her kamp skal bare glemmes hurtigst muligt for Denver Broncos, og de skal videre i teksten. Når man stiller op med en receiver som quarterback, som Broncos gjorde med Kendall Hinton søndag, er chancerne for en sejr minimale. Kendall Hinton skal i den frad hyldes for at stille op i en så svær situationen, men godt var det ikke. Det gik præcis, som man kunne have forventet, for han ramte på blot et enkelt kast, mens de primært løb bolden i kampen. Og med et så begrænset – og mislykket – angreb går det forventeligt helt galt for hele holdet. Der var egentlig nogle positive ting i forsvarets bagkæde, hvor secondaryen gjorde det fint, men når angrebet slet ikke kan noget, taber forsvaret også pusten. Det gjorde de søndag.
Saints: Taysom Hill lignede en tight end
I sidste uge lignede han rent faktisk en quarterback, men i denne uge spillede Taysom Hill mere som en tight end, der blev bedt om at spille quarterback. Det var langt fra kønt, om end det var kønnere end Broncos’ quarterbackspil. Den 30-årige “quarterback” kastede bolden 16 gange for 78 yards med en interception til følge, og han havde et hav af missede spil. Det blev ikke dyrt for Saints, der kunne løbe sig til sejren uden problemer, men det må være bekymrende, at Taysom Hill gik fuldstændig ned i kampen mod et udmærket forsvar. I næste uge får han nok chancen for at vise sig frem igen mod Falcons, men hidtil har det været en blandet omgang bolscher.
– Victor Risager
Los Angeles Rams- San Francisco 49ers (20-23)
Rams: Tager man det lette væk, kollapser Goff alt for ofte
Rams har fået godt styr på forsvaret i år, og selvom angrebet også i lange perioder af sæsonen har været fint, så sidder man alligevel og bliver lidt bekymret for Jared Goff. Quarterbackens bundniveau er simpelthen for lavt, og når Rams møder gode forsvar, der tager de lette screens og korte Cooper Kupp-kast væk, så ser vi alt for ofte Goff kollapse. 49ers gik i kampen mod Rams helt op i receivernes ansigt og fortalte Rams, at hvis Rams skulle kaste bolden effektivt, så blev de nødt til at gøre det via dybere kast end normalt. Den evne har Rams ikke vist i år, og Rams har virkelig brug for at find ud af, hvad de gør, hvis deres løbespil og quick passing ikke virker. Med fem kampe tilbage af sæsonen er det den ting, jeg er allermest interesseret i hos Rams. Har de en plan B? For deres forsvar er godt nok til at få dem langt, hvis angrebet ikke kollapser mod de gode forsvar.
49ers: Sherman gør en kæmpe forskel
San Francisco 49ers fik endelig Richard Sherman tilbage fra den skade, han pådrog sig i første spillerunde, og det var tydeligt at se, hvor meget Sherman kan bidrage med. Hans spilintelligens er åbenlys og var essentielt for 49ers i deres plan om at tage Rams’ korte kast væk. I opdækningen tillod Sherman kun 8 yards, og det imponerende, hvordan cornerbacken næsten altid er i position. Derudover bidrager Sherman stadig strålende som tackler på spil foran ham, og han lignede på mange måder det sidste krydderi, der måske kan få 49ers-forsvaret tilbage mod toppen af ligaen. Hvis det sker, så skal man måske ikke udelukke, at 49ers kan snuse rundt omkring en wild card-plads, hvis Cardinals fortsætter deres slingrekurs.
– Teis Joranger
Tampa Bay Buccaneers- Kansas City Chiefs (24-27)
Buccaneers: Todd Bowles blev udstillet
Vi kunne sagtens bruge alverdens spalteplads på at kritisere Bruce Arians manglende omstillingsparathed og det nuværende angrebssystems mangler. Men i stedet er det relevant at pege spotlyset hen på den defensive koordinator Todd Bowles, som fik en lektion af en veloplagt Patrick Mahomes. Dertil var det rystende at se, at Todd Bowles ikke formåede at justere den tydeligt fejlslagne plan med at presse Chiefs’ receivere ved linjen uden nævneværdig zoneopdækning bagved. Det resulterede i, at stakkels Carlton Davis Jr. fik ødelagt sin sæson, da Tyreek Hill gentagende gange snød ham for store spil. Todd Bowles er kendt som en notorisk aggressiv koordinator – og hans manglende evne til at justere blev udstillet i søndagens opgør.
Chiefs: Er Tyreek Hill ligaens bedste receiver?
Er Tyreek Hill den bedste receiver i NFL? Det er et fair og oplagt spørgsmål at stille i kølvandet på Hills altoverskyggende præstation mod Tampa Bay Buccanneers. Her greb Tyreek Hill 269 bolde og tre touchdowns, hvilket bragte ham i spidsen af NFL’s receivere med 1.021 grebne yards i 2020. Den 26-årige receiver fra Florida har udviklet sig eksponentielt – og fra udelukkende at være en dyb trussel og et special teams-es til at være en mere komplet ruteløber og dermed receiver i NFL. Han besidder ganske vist ikke Michael Thomas’ hurtighed eller DeAndre Hopkins’ hænder, men kombinationen af Hills unikke acceleration, fart og fortsat bedre ruter og hænder gør ham til en dødbringende og forholdsvis unik trussel i ligaen.
– Nicholas Jørgensen
Chicago Bears – Green Bay Packers (25-41)
Chicago Bears: Tiden er kommet til at trykke ’genstart’
Matt Nagy har levet godt og længe på sin imponerende debutsæson som cheftræner for Chicago Bears i 2018, hvor han førte mandskabet frem til 12-4 og en slutspilsplads. Men siden da har Bears ingenlunde leveret nogen form for prangende, offensiv football. Det kom atter til syne mod Green Bay Packers, hvor Bears’ angreb først bed fra sig, da Packers var stukket afsted med en sikker føring. I 2020 står Matt Nagys tropper noteret for fjerde færrest point (19,6 pr. kamp) og næst færrest yards (305,5 pr. kamp). Bears’ forsvar skal have cadeau for, at holdet befinder sig i slutspilsræset, men det virker usandsynligt, at man står nogen som helst chance i det lange løb. Derfor må og skal det være en overvejelse, om det er tid til at trykke ’genstart’ i Chicago.
Green Bay Packers: Aaron Rodgers’ MVP-barometer batter igen
I det store og hele har Aaron Rodgers leveret en forrygende 2020-sæson. Han var igen på pletten mod Chicago Bears’ ellers forrygende forsvar, som rangerede i top 10, hvad angår færrest tilladte, kastede yards og færrest tilladte point i 2020. I ramte Rodgers på 21 af 29 kast for 211 yards og fire scoringer, hvilket bragte ham op på 3.100 kastede yards og 33 scoringer, mens han fortsat kun står noteret for fire interceptions. Hvis han fortsætter sin nuværende formkurve, er det ikke utænkeligt, at han slår sin personlige rekord på 45 scoringer fra 2011. Det er i hvert fald sikkert, at Aaron Rodgers hører til blandt favoritterne til titlens som ligaens mest værdifulde spiller anno 2020.
– Nicholas Jørgensen
Philadelphia Eagles- Seattle Seahawks (17-23)
Eagles: Darius Slay blev ædt levende af DK Metcalf
Inden sæsonen hentede Philadelphia den dygtige, rutinerede cornerback Darius Slay til klubben. Spilleren, der var blevet markant uvenner med (daværende) cheftræner Matt Patricia skulle rede holdets bagkæde, der længe havde været en akilleshæl. Den 29-årige forsvarsspiller har været okay det meste af året, men blev pillet fra hinanden af DK Metcalf i bedste sendetid, da Seahawks vandt over Eagles i ugens Monday Night-kamp. Seattles fysiske monster på receiver-positionen greb 8 af 11 bolde med Slay som sin nærmeste opdækker for 158 yards. Metcalf endte med 10 grebne bolde for 177 yards, så næsten hele receiverens produktion kom mod Slay. Cornerbacken havde et par solide tacklinger på receiveren, men blev grillet det meste af aftenen, også på bolde, som ikke endte som catches. Hvad værre var for Slay, så virkede det til, at den unge angrebsspiller også vandt den mentale kamp de to i mellem. Slay blev dømt for to fejl mod Metcalf, ulovlig kontakt samt en personlig fejl for at være lidt for nærgående efter spillet var blevet fløjtet af. Det resulterede to 20 yards til Seattle og to nye første downs. Dyr kamp for forsvarsspilleren.
Seahawks: Will Dissly har bare ikke været en faktor i år
Jeg havde store forventninger til Will Dissly inden sæsonen. Både i sin første og anden professionelle sæson viste den unge tight utroligt lovende takter, men skader ødelagde begge år. Han kom klar ind til denne sæson og med mere talent på angrebet, end der længe havde været i Seattle Greg Olsen var kommer til og kunne aflaste Dissly ved lejlighed. Det var næsten perfekte forhold, men den 24-årige angrebsspiller har næsten været usynlig. Med en skade til førnævnte Olsen og mod et Eagles-mandskab med elendige linebackers lignede det gode rammer for, at Dissly kunne få lov til at udfolde sig, men Russell Wilson kastede ikke et eneste kast i tight endens retning. Det blev derimod til fem kast (to af dem grebne) mod Jacob Hollister, holdets reserve tight-end. Det er femte kamp i træk, hvor reserven har fået mere opmærksomhed fra quarterbacken end Dissly, der ovenikøbet ikke har været så god i blokeringsspillet som tidligere.
– Jacob Graversen
Pittsburgh Steelers- Baltimore Ravens (19-14)
Steelers: Diontae Johnson er den dårligste gode spiller i NFL
Talentet er tydeligt Diontae Johnson. Han har spektakulær catches ganske ofte, løber gode ruter, og han er en af ligaens sværeste receivere og tackle, når han har bolden i hænderne. På alle de traditionelle måder, man vurderer en receiver, er han en god receiver. Alligevl er han utroligt frustrerende at se på, da han laver umådeligt mange mærkelig fejl. Mod Ravens havde han 3-4 drops, men han har også været plaget af at løbe de forkerte ruter, tage dårlige YAC-beslutninger i situationer, hvor tiden er vigtig, samt at fumble bolden. Det er utroligt at se, hvor sløset Johnsons spil er, og hvor høj varians, der er fra snap til snap. Hvis Johnson for alvor skal blive en rigtig god receiver i NFL, så skal han simpelthen pille de mange fejl ud af hans spil. Mod Ravens var det tæt på at koste meget dyrt.
Ravens: Stærk fight på trods af tydelig manglende rytme og talent
Det var en svær kamp for Ravens. Holdet manglede et utal af vigtige spillere, og det var tydeligt. Hvert eneste snap lignede en kamp for at eksekvere det på et tåleligt niveau, og vi også store fejl i starten af kampen, der tydeligt indikerede noget corona-rust. Holdet kunne næstn ikke kaste bolden med Robert Griffin som quarterback og uden holdets to mest producerende receiving-våben. Alligevel kæmpede holdet bravt og holdt kampen tæt hele vejen igennem. Forsvaret lavede flere afgørende stop, og på angrebet formåede man at finde en håndfuld fine spil, der flyttede Ravens i scoringsposition. Derudover vandt man kampen om special teams, og man må bare sige, at Ravens kæmpede flot med, hvad de havde. Hvis Luke Wilson havde grebet bolden på første halvlegs sidste spil, havde Ravens måske endda vundet. Flot kamp under de svære omstændigheder, og nu skal Ravens håbe, at de får nok af deres spillere klar til kampen mod Cowboys. Den skal vindes.
– Teis Joranger
