Sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og på Gul Klud vil vi gerne klæde dig godt på til sæsonen. 32 dage i træk giver vi dig derfor en skarp optakt til dit yndlingshold og ethvert andet hold i NFL. Glæd dig! Sidste hold i AFC West er Hard Knocks-mandskabet Oakland Raiders.

Det var en stor historie, da Jon Gruden overtog Raiders-mandskabet sidste år, men det har langt fra været en problemfri start for den tidligere Super Bowl-vindende træner. Den første sæson bød på mange nederlag, og holdet virker nu til at have startet forfra.

Nye navne på angrebet skal bære holdet
Træneren og quarterbacken er i Jon Gruden og Derek Carr de samme som sidste år, men rundt om Carr er angrebet betydeligt forandret. Raiders valgte runningback Josh Jacobs i første runde og betalte dyrt for offensive tackle Trent Brown. På receiverpositionen er Steelers-stjernen Antonio Brown, Tyrell Williams, JJ Nelson og Hunter Renfrow også hentet ind, mens den startende tight end Jared Cook og guarden Kelechi Osemele er blevet sendt videre.

Dermed har Raiders-angrebet kun 4 startere tilbage fra sidste år, og nu må holdet håbe at de store investeringer i angrebet bære frugt. Hvis ikke Jon Gruden kan løfte det, så vil mange nok begynde at stille spørgsmålstegn ved ansættelsen. Derudover er det værd at holde øje med, om den offensive linjetræner Tom Cable snart kan samle en ordentlig offensiv linje. Det har han ikke formået i snart 10 år som offensiv linjetræner.

Nye unge kræfter skal redde Guenthers forsvar
Defensivt er det år to for Paul Guenthers forsvar, og man må sige, at Raiders har forsøgt at hjælpe ham og forsvaret på vej. Overraskende for de fleste valgte Raiders Clelin Ferrell allerede med fjerdevalget, og Raiders brugte fem af deres første seks valg på den defensive side af bolden. Samtidig er LaMarcus Joyner hentet til fra Rams for at styrke kasteforsvaret. 

I den bageste del af forsvaret er der sådan set et håb for god opdækning, og på linebackerpositionerne er Vontaze Burflict, Tahir Whitehead og Brandon Marshall som minimum en erfaren gruppe. Dog er den defensive linje ikke stjernespækket og Clelin Ferrell og Johnathan Hankins er de med afstand største navne. Medmindre Ferrell blæser ind på NFL-scenen er det svært at forudsige, hvor quarterbackpresset skal komme fra. Sidste år havde holdet kun 13 sacks, hvilket er næsten utroligt.

Første år i Oakland var ikke en ubetinget succes for Jon Gruden, men Raiders-træneren fik sidste år en 10-årig kontrakt, så Raiders-fans må håbe, at han kan holde Gruden i kog – selv med et byskifte til Las Vegas ventende i horisonten. 

Realistisk målsætning: At træde ud af cirkusstatus
Raiders har været et af de hold, de fleste NFL-fans har grinet af i de senere sæsoner, og år 1 med Jon Gruden hjalp ikke synderligt. Nu har Gruden dog fået lov til at hente egenvalgte stjerner til holdet, så angrebet forhåbentlig kan sikre Raiders mindst en håndfuld sejre. Hvis tingene går dårligt har Raiders i Antonio Brown, Trent Brown, Richie Incognito og Vontaze Burflict imidlertid en række spillere, der kan være med til at skabe problemer både på og udenfor banen. 

Overblik: Hvad har Raiders foretaget sig i free agency og draften?

Nævneværdige tilgange:
Mike Glennon, QB (et år, 1,95 millioner dollar)
Isaiah Crowell, RB (et år, 2,5 millioner dollar)
Antonio Brown, WR (trade med Steelers)
Ryan Grant, WR (et år, 2,5 millioner dollar)
Tyrell Williams, WR (fire år, 44,3 millioner dollar)
Luke Wilson, TE (et år, 895.000 dollar)
Trent Brown, OT (fire år, 64 millioner dollar)
Brandon Marshall, MLB (et år, 4,1 millioner dollar)
Vontaze Burfict, LB (et år, 2 millioner dollar)
Nevin Lawson, CB (et år, 3,05 millioner dollar)
Curtis Riley, S (et år, 810.000 dollar)
Lamarcus Joyner, S (fire år, 42 millioner dollar)

Nævneværdige afgange:
A.J. McCarron, QB, Houston Texans
Marshawn Lynch, RB, kontraktløs
Jordy Nelson, WR, Pensioneret
Jared Cook, TE, New Orleans Saints
Donald Penn, OT, Redskins
Kelechi Osemele, OG, New York Jets
Frostee Rucker, DE, kontraktløs
Rashaan Melvin, CB, Detroit Lions
Marcus Gilchrist, S, kontraktløs
Reggie Nelson, S, kontraktløs

RundePickSpillerPos. Skole
1 4 Clelin Ferrell DE Clemson
1 24 Josh Jacobs RB Alabama
1 27 Johnathan Abram S Mississippi State
2 40 Trayvon Mullen CB Clemson
4 106 Maxx Crosby EDGE Eastern Michigan
4 129 Isaiah Johnson CB Houston
4* 137 Foster Moreau TE LSU
5 149 Hunter Renfrow WR Clemson
7 230 Quinton Bell EDGE Prairie View A&M

ARI |LAR SF | SEA | DEN | KC | LAC | OAK | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND | JAX | TEN | CHI| DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF |MIA | NE | NYJ