Søndag aften spillede NFL den første af mindst 20 kampe på det nye stadion i Tottenham.
Christian Eriksens hjemmebane er det første stadion i Europa, der er optimeret til NFL-kampe, og det kan mærkes over det hele. Næsten.
Alle sæder i huset har god udsigt til banen. De lange LED-bannere i tre niveauer giver info om down og distance mm. De fire HD-storskærme i hvert sit hjørne underholder før og under kampen, giver gode replays, og i søndags også highlights fra andre kampe. Ofte spilles kampene i London ikke samtidigt med andre kampe, men i søndagens premiere var der kickoff samtidig med de tidlige kampe i USA.
Super Bowl halftimeshow… Ikke helt!
Og netop det sene kickoff (kl. 18 lokal tid) betød, at der kom en anden stemning på stadion. Ved alle touchdowns af hjemmeholdet (der i søndags var Oakland Raiders) lavede projektører og spotlights et fedt lysshow, høj musik blæste ud af højttalerne, mens Super Bowl-stemmen Alan Roach fortalte, hvem der havde scoret.
I pausen var der lagt op til et “Super Bowl like halftime show”. Lyset blev slukket på stadion og lasere lavede et lysshow på banen, der var lidt svært at se fra vores pladser, mens den engelske rapper AJ Tracey rappede sin vej gennem fire numre.
OK, det var da fedt, men “Super Bowl like” var det ikke.
Inden kampen var der mere knald på forestillingen med både den engelske og amerikanske nationalsang. Meget symbolsk blev den amerikanske fremført af en ung mørk sangerinde i læderbukser, mens den engelske blev sunget af en lokal operasangerinde iført en kæmpe lyseblå kjole.
Dyrt stadion i skidt område
Tottenham Hotspur Stadium har kostet ca. 13 miliarder kr. og er inspireret af alle de bedste nye stadions i USA. Man kan genkende den buede bagende fra Seattle, og udenfor den almindelig fans’ synsvidde er omklædningsrummene lavet, så de kan huse 53 spillere plus det løse. Og også lavet, så farverne meget hurtigt kan skiftes fra f.eks. Raiders-sort i denne uge til Buccaneers-rød i næste uge.
Lidt overraskende for mig var det, at Tottenham vist roligt kan betegnes som et bad neighborhood, og virker lidt underligt at dette milliard-dyre slot af et stadion troner sig op mellem slum og små engelske huse.
Det var nemt at komme til stadion, men (lidt lige som i USA) tog det lang tid at komme hjem. Der var lange køer ved togstationerne, og selvom der var indsat ekstra tog, så tog det lang tid at fragte de over 60.000 tilskuere væk fra Tottenham.
Problemer med servering
I Premier League må man ikke drikke øl inde på stadion under en kamp. Det må man gerne i NFL, og det skabte en udfordring ved boderne i løbet af kampen. Faktisk er det nok den ting ved det nye stadion, der er dårligst lavet og ikke lever op til NFL-standarder. Der er for få kasser og udskænkningssteder og maden er ikke varieret nok.
Angiveligt har der været fokus på at lave bedre mad i Tottenham, men det kan ikke mærkes for den almindelige fan. Her var det burgers og hotdogs, og ikke nødvendigvis af gourmet-kvalitet, omend de har en sloppy joe hotdog med pulled pork på toppen, der reddede vores sult.
Men manglen på udskænkningsteder og den langsomme servering var en katastrofe. Hele kampen var der 10-meter lange køer og 10-minutters ventetid. Det er ikke godt nok, når man er der for at se football. Det var tydeligt, at det ny stadion ikke var gearet til et NFL-publikum, der konstant ønsker at læske ganen.
Kampen var fed
Oakland Raiders og Chicago Bears åbnede ballet i Tottenham, og de leverede en af de bedste kampe på engelsk jord siden den første kamp i 2007.
Det var jubilæumskamp nr. 25 i den engelske hovedstad, og kampen her havde alt. En stor føring, et comeback, en vild afslutning, flotte catches, lækre løb, en ung superstjerne ruuningback og en overraskende vinder.
Oakland Raiders vandt opgøret 24-21, og er denne kamp udtryk for kvaliteten af football i Tottenham, så er det klart en anbefaling værd, at besøge dette nye stadion. Og det skulle der være god mulighed. NFL har lavet en 10-årig aftale med Tottenham om mindst to kampe de næste 10 år. Brexit eller ej!
