Vil du gerne se en NFL-kamp live? Så har vi en spændende nyhed til dig.

Gul Klud har fået ny rejsepartner. Og det kommer dig og alle andre rejselystne NFL-fans til gode.

I et spændende nyt partnerskab har Gul Klud slået pjalterne sammen med den førende ekspert i fodboldrejser, FootballTravel.dk om at udbyde NFL-rejser. Dette samarbejde vil give os helt nye muligheder for at skrue lækre NFL-rejser sammen til en fornuftig pris til både Europa og USA.

Gul Klud har i over 10 år leveret nyheder til de danske fans af amerikansk fodbold med vores omfattende dækning af NFL, college football og den danske Nationalligaen.

Samtidig har vi gennem årene sendt 1000-vis af fans til NFL-kampe i USA, London og Tyskland. Og nu opper vi den en tand.

Vores nye rejsepartner FootballTravel.dk har opbygget et stærkt ry som den førende udbyder af fodboldrejser i Danmark.

Med skræddersyede pakker til de største fodboldbegivenheder rundt om i verden har de hjulpet utallige fans med at realisere deres drømme om at opleve deres favorithold live på stadioner over hele kloden.

Det nye samarbejde mellem Gul Klud og Football Travel sigter mod at kombinere vores mangeårige erfaring til at lave de bedste NFL-rejser. Dette vil omfatte eksklusive tilbud på rejser til NFL-kampe, særlige arrangementer for Gul kluds læsere og adgang til unikke oplevelser.

For NFL-fans, både erfarne og nye, er dette samarbejde begyndelsen på et spændende eventyr, unikke oplevelser og uforglemmelige øjeblikke på tværs af landegrænserne, hvor vi kommer til at lave endnu flere, endnu større og endnu federe ture end nogensinde før.

Med Gul Klud og Football Travel kan du være sikker på at få den bedste oplevelse, når du skal se NFL i England, Tyskland, Spanien, USA eller for den sags skyld Brasilien.

Vi glæder os til at kunne præsentere vores første rejser sammen. Nu venter vi kun på NFL og kampprogrammet.

NFL i London 2024: Læs mere om kampene her
NFL i München 2024: Læs mere om kampen her
NFL-rejser til USA 2024: Læs mere om rejserne her