Dem kan Bengals vælge

Bengals har igen et højt valg, da de vælger som nummer fem i årets draft. Her skal der formentlig en offensiv forstærkning om bord, og herunder får du tre bud på, hvem de kan vælge.

Foruden førsterundevalget har de et valg i hver af anden, tredje, fjerde, femte og sjette runde, inden de vælger to gange i syvende runde. I alt vælger de altså otte gange.

Bengals vælger første gang som nummer fem

1) Penei Sewell, OT, Oregon
Joe Burrow skal beskyttes. Det er det allervigtigste for Bengals, der kan vælge Penei Sewell, selvom de har hentet Riley Reiff i free agency. 20-årige Sewell betragtes som den bedste linjemand i årets draft, og han er både atletisk, stor og adræt, hvilket er en drømmekombination for en tackle. Hos vores übertalentfulde venner hos draftbeat.dk sammenlignes han med Taylor Lewan fra Titans og Trent Williams fra 49ers – det er ikke dumt. 

2) Ja’Marr Chase, WR, LSU
Det giver næsten for god mening, ikke? Joe Burrows bedste våben hos LSU, hvor han spillede college, var receiver Ja’Marr Chase. Da de spillede sammen i 2019, greb Chase for hele 1.780 yards og 20 touchdowns! Nu kan de genforenes i Cincinnati. Den 21-årige receiver er en af de allerbedste receivere i årets draft, selvom han måske mangler lidt fart for en receiver. Om ikke andet kan han bruges både i slotten og på ydersiden, og han kan blive et giftigt våben for Burrow. 

Også Devonta Smith og Jaylen Waddle fra Alabama er alternativer til receiverposten, men Ja’Marr Chase er som nævnt Burros gamle ven. 

3) Kyle Pitts, TE, Florida
Et unikt talent. Sådan kan man sagtens beskrive Kyle Pitts, der ligner det største tight end-talent, vi har set i mange, mange år. I 2020 spillede han otte kampe og greb for 770 yards og 12 touchdowns, hvilket er helt vilde tal. Han besidder utrolige atletiske egenskaber med en uhørt fart for en mand, der er godt to meter høj og vejer 110 kilo. 

Alle holdanalyser:
NFC: DAL | NYG | PHI | WAS | ARZ | LAR | SF | SEA | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB 
AFC: BUF | MIA | NE | NYJ | DEN | KC | LVR | LAC | BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND| JAX | TEN