Free agency er overstået og draften nærmer sig. På Gul Klud får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft. Næste hold på listen er Tennessee Titans, der skal forsøge at holde slutspilsdampen kørende i 2021.

Nævneværdige afgange:
CB, Adoree’ Jackson (New York Giants)
DE, Jadeveon Clowney (Cleveland Browns)
TE, Jonnu Smith (New England Patriots)
WR, Corey Davis (New York Jets)
OT, Isaiah Wilson (Kontraktfri)
CB, Malcolm Butler (Arizona Cardinals)
WR, Adam Humphries (Washington Football Team)
DB, Desmond King (Houston Texans)
S, Kenny Vaccaro (Kontraktfri)
K, Stephen Gostkowski (Kontraktfri)
ILB, Will Compton (Kontraktfri)

Nævneværdige tilgange:
OLB, Bud Dupree (Fem år, 82,5 millioner dollars)
CB, Janoris Jenkins (To år, 15 millioner dollars)
DT, Denico Autry (Tre år, 21,5 millioner dollars)
OT, Kendall Lamm (To år, 6,8 millioner dollars)
CB, Kevin Johnson (Et år, 2,25 millioner dollars)
WR, Josh Reynolds (Et år, 1,75 millioner dollars)
LS, Morgan Cox (Et år, 1,2 millioner dollars)

Nævneværdige kontraktforlængelser:
ILB, Jayon Brown (Et år, 5,3 millioner dollars)
TE, Anthony Firsker (Et år, 3 millioner dollars)
OT, Ty Sambrailo (Et år 1,9 millioner dollars)
TE, Geoff Swaim (Et år, 2,5 millioner dollars)

Titanerne etablerede sig i det forjættede slutspilsland
På forhånd lignede det en ubarmhjertig opgave for Tennessee Titans at skulle bygge videre på forrige sæsons imponerende bedrifter. Her listede Titans sig med i slutspillet og chokerede efterfølgende NFL ved at slå Tom Brady og New England Patriots samt brandvarme Baltimore Ravens.

Sådanne resultater gjorde, at NFL fik øjnene op for Tennessee Titans og derfor var det imponerende, at Mike Vrabels tropper – delvist – gentog svendestykket, da de avancerede til slutspillet anno 2021. For selvom at titanerne faldt til hævntørstige Baltimore Ravens i den indledende runde, beviste Derrick Henry og co., at de hører til i det forjættede slutspilsland.

Næste side: Titans havde medbragt de store spenderbukser til free agency