Free agency er overstået og draften nærmer sig. På Gul Klud får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft. Næste hold på listen er Cleveland Browns, der har sigtekornet rettet mod toppen af AFC North.

Nævneværdige afgange:
DE, Adrian Clayborn (kontraktfri)
S, Tedric Thompson (kontraktfri)
DE, Olivier Vernon (kontraktfri)
CB, Terrance Mitchell (Texans)
OT, Kendall Lamm (Titans)
CB, Kevin Johnson (Titans)
DT, Larry Ogunjobi (Bengals)

Nævneværdige tilgange:
S, John Johnson (3 år, $33,75 millioner)
CB, Troy Hill (2 år, $9 millioner)
DE, Takk McKinley (1 år, $4,25 millioner)
LB, Anthony Walker (1 år, $3 millioner)
DT, Malik Jackson (1 år, $3,75 millioner)
OT, Greg Senat (1 år, $850,000)

Nævneværdige kontraktforlængelser:
WR, Rashard Higgins (1 år, $2,3775 millioner)
K, Cody Parkey (1 år, $1,2125 millioner)
LB, Malcolm Smith (1 år, $1,2125 millioner)

Der blev endelig fundet vand i ørkenen
For første gang i 17 sæsoner spillede Cleveland Browns sig i slutspillet og det skete på baggrund af en sæson, hvor førsteårstræneren Kevin Stefanski virkelig fik de brune helte til at ligne et tophold på mange parametre. Baker Mayfield lignede, efter en hård start på sæsonen, en mand, der godt kunne få Brownsfans til at tænke på de kronede dage med Bernie Kozar bag center.

De sluttede 11-5 inden playoffs var vært for en af de mest overraskende og dominerende indsatser, hvor Steelers blev slået på ketchuppens hjemmebane, inden sæsonen sluttede hos de kommende AFC-mestre, Kansas City Chiefs. Det var rent ud sagt en sæson, som ikke er set i Cleveland siden runningbacken hed Jim Brown og cheftræneren Blanton Collier. Nu skal Stefanski og Berry så se, om de kan overhale AFC North-rivalerne Steelers og Ravens i 2021.

Næste side: Andrew Berry havde fokus på bagkæden