Free agency er overstået og draften nærmer sig. På Gul Klud får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft. Næste hold på listen er New Orleans Saints, som i næste sæson for første gang i 15 år må klare sig uden Drew Brees.

Nævneværdige afgange:
QB, Drew Brees (Karrierestop)
DE, Trey Hendrickson (Cincinnati Bengals)
DT, Sheldon Rankins (New York Jets)
TE, Jared Cook (Los Angeles Chargers)
WR, Emmanuel Sanders (Buffalo Bills)
CB, Janoris Jenkins (Tennessee Titans)
DT, Malcom Brown (Jacksonville Jaguars)
LB, Kwon Alexander (Kontraktløs)
P, Thomas Morstead (Kontraktløs)
TE, Josh Hill (Detroit Lions)
LB, Alex Anzalone (Detroit Lions)
WR, Justin Hardee (New York Jets)
FB, Michael Burton (Kansas City Chiefs)

Nævneværdige tilgange:
DE, Tanoh Kpassagnon (2 år, 4,5 millioner dollars)
TE, Nick Vannett (3 år, 8 millioner dollars)
FB, Alex Armah (1 år, 1,13 millioner dollars)

Nævneværdige kontraktforlængelser:
QB, Jameis Winston (1 år, 12 millioner dollars)
DT/DE, Noah Spence (1 år, 1 million dollars)
S, Marcus Williams (1 år, 10,6 millioner dollars)
CB, PJ Williams (1 år, 2,3 millioner)


En næsten værdig afskedssæson for Brees
Allerede da sæsonen begyndte, stod det klart at 2020-sæsonen med stor sandsynlighed ville blive Drew Brees’ sidste i NFL. Og da han midt i sæsonen brækkede 11 ribben, virkede det endnu mere usandsynligt, at nu 42-årige Brees ville tage endnu en tørn for Saints. Selvom Brees ikke spillede godt mod Tampa Bay Buccaneers i divisional round af playoff, og Saints derfor røg ud af slutspillet, så var det alt andet lige en fin afsked, han fik med ligaen. Han fik en sidste mulighed for at spille football i januar, hvor det er allersjovest.

Nu står New Orleans Saints overfor en af de største beslutninger i 15 år. Hvem skal tage over for Drew Brees? Da Brees blev skadet i 2020 fik Taysom Hill muligheden for at vise, hvem han er som quarterback. Selvom det faktisk gik bedre, end de fleste havde forventet, så tyder meget lige nu på, at Jameis Winston i 2021 får sin chance for at bevise, at han er den fremtidige QB1 i New Orleans. Ikke mindst fordi han fik en 1 årig kontrakt, som potentielt kan være op til 12 millioner dollars værd. Den kontrakt giver man ikke til en spiller, som ikke er en del af planerne. Specielt ikke, når man som New Orleans Saints har været i lønloftsproblemer.

Næste side: Den store spareplan