2021-draften er overstået, og alle holdene i NFL har fået tilføjet et kuld af nye, unge talenter. Vi på Gul Klud ser de kommende dage nærmere på, hvilke spillere du skal holde øje med i fremtidige sæsoner. Nu er det tid til se på NFC South.

Med 2021-draften pakket sammen er det blevet tid til at kigge nærmere på, hvad holdene foretog sig, og hvad vi synes om det. Her er det blevet NFC Souths tur til at blive analyseret.

Se alle gennemgangene:
NFC West | NFC North | NFC South | NFC East   
AFC West | AFC North | AFC South | AFC East

Atlanta Falcons

Rd.PickNavnPositionCollege
14Kyle PittsTight endFlorida
240Richie GrantSafetyUCF
368Jalen MayfieldOffensive linemanMichigan
4108Darren HallCornerbackSan Diego State
4114Drew DalmanCenterStanford
5148Ta’Quon GrahamDefensive tackleTexas
5182Adetokunbo OgundejiEDGENotre Dam
5183Avery Williams CornerbackBoise State
6187Frank DarbyWide receiverArizona State

Bedste værdi: Jalen Mayield, OG/OT, Michigan
Det var ikke mange af Falcons’ valg, der skreg “steal!” i mine øjne. Men jeg er vild med valget af Jalen Mayfield i tredje runde, og jeg havde faktisk forventet, at han ville gå noget tidligere. Han er kun 20 år og besidder et stort potentiale, mens han er alsidig nok til at spille guard eller tackle.

Det kan meget vel være, at han bliver Falcons’ startende guard i år, inden han senere overtager pladsen på højre tackle og bliver starter i de kommende mange år. Det er god værdi i tredje runde, synes jeg i hvert fald.

Dårligste værdi: Richie Grant, S, UCF
Jeg overvejede at være fræk og tage Kyle Pitts. Det er så sjældent, at tight ends er et fjerdevalg værd, men Kyle Pitts virker som en sandt unikum, så vi kigger andetsteds. 

Atlanta Falcons brugte deres andet valg på safety Richie Grant, og det var jeg ikke heeeeelt vild med. Først og fremmest var Trevon Moehrig stadig tilgængelig der, og han var rangeret som den bedste safety i årets draft af mange – heriblandt mig. Richie Grant er desuden også ældre end Moehrig, mens hans atletiske potentiale nok er begrænset.

Til gengæld må vi sige, at Falcons havde brug for hjælp i secondaryen, så valget giver mening på det punkt. Jeg havde nok bare valgt Trevon Moehrig og ikke valgt Grant før tredje runde.

Samlet vurdering
Jeg glæder mig helt utrolig meget til at se Kyle Pitts i NFL, og jeg synes ingenlunde, at det var et dårligt valg. De har en god quarterback i Matt Ryan og har sikret sig et nyt utroligt våben til ham i form af den superatletiske tight end. Jeg har også allerede rost tredjerundevalget og kritiseret andenrundevalget oven for.

De sidste par runder gav fra et strategisk synspunkt fin mening. De hentede blandt andet to tiltrængte cornerbacks i Darren Hall og Avery Williams, en center i Drew Dalman og en edge i Adetokunbo Ogundeji. Til gengæld kan man så tvivle på værdien i dem. Kigger man på det The Athletics Consensus Board, som samler eksperters rangering af spillere, blev næsten alle de spillere valgt lang tid, før de burde. 

Det gør mig lidt bekymret, men Falcons må altså have set noget. Jeg kan i hvert fald godt lide strategien.  

Karakter: 7

Næste side: Carolina Panthers