Tampa Bay Buccaneers

Rd.PickNavnPositionCollege
132Joe TryonEDGEWashington
264Kyle TraskQuarterbackFlorida
395Robert HainseyOffensive linemanNotre Dame
4129Jaelon DardenWide receiverNorth Texas
5176KJ BrittLinebackerAuburn
7251Chris WilcoxCornerbackBYU
7259Grant StuardLinebacker Houston

Bedste værdi: Jaelon Darden, WR, North Texas
Det er noget af et arsenal af receivere, de har samlet i Tampa Bay. Chris Godwin, Mike Evans, Antonio Brown, Scotty Miller og Tyler Johnson. Nu er Jaelon Darden også kommet til, og han kan måske få svært ved at spille sig til en rolle, men han har talentet til at blive en yderst habil slotreceiver i NFL med sin fart og adræthed.

Og måske kan Bruce Arians alligevel finde plads til ham som slotreceiver, hvis Mike Evans og Chris Godwin spiller på ydersiden? Det må tiden vise, men jeg kan rigtig godt lide valget. Han kan blive et steal. 

Dårligste værdi: Kyle Trask, QB, Florida
Der er jo nogle ting, der giver mening ved det her valg: Tom Brady er 43 år og har nok kun fem-seks år igen, og Kyle Trask var af flere rangeret som den bedste af de quarterbacks, der ikke ville blive valgt i første runde.

Når det så er sagt, er jeg ikke vild med valget. Hvis alt går vel, kommer Kyle Trask overhovedet ikke til at spille i år – slet ikke da Buccaneers også har forlænget med reservequarterback Blaine Gabbert. Kunne man så ikke have hentet en spiller, der kunne bidrage? Mere dybde til den defensive linje? Mere dybde på den offensive linje eller en spiller, der på sigt kan afløse Donovan Smith på venstre tackle? Det havde jeg gjort i anden runde. 

Samlet vurdering:
Det var en svær draft for Tampa Bay Buccaneers, for hvad skal man gøre, når man har vundet Super Bowl og har et stort set komplet hold?

Der var nogle fornuftige valg. De tog fremtidens mand på pass rusher i form af Joe Tryon, der kan få en backuprolle i sin første sæson, hvor Shaq Barrett og Jason Pierre-Paul tager sig af den. Og de har fået dybde på nogle positioner som offensiv linje, receiver, linebacker og cornerback. Nogle af dem er fine spillere, men det er ikke noget, der blæser mig bagover – nogle af spillerne blev måske endda valgt lidt for tidligt. 

Samtidig forstår jeg ikke, hvorfor de – ja, undskyld mig – spilder et andenrundevalg på en reservequarterback. Det giver ingen mening, og i stedet burde de have brugt valget på en defensive tackle i mine øjne. Alt i alt skal der nok være et par fine spillere, men jeg er ikke vild med det hele.  

Karakter: 4