RundeValgNavnPositionCollege
19Charles CrossOffensive TackleMississippi State
240Boye MafeEdgeMinnesota
241Kenneth Walker IIIRunningbackMichigan State
372Abraham LucasOffensive TackleWashington State
4109Coby BryantCornerbackCincinnati
5153Tariq WoolenCornerbackUTSA
5158Tyreke SmithEdgeOhio State
7229Bo MeltonWide ReceiverRutgers
7233Dareke YoungWide ReceiverLenoir-Rhyne

Bedste værdi: Charles Cross, OT, Mississippi State

For første gang i umindelige tider, så har Seahawks op til flere spillere, jeg synes kunne være kandidater til denne pris. Både cornerback Coby Bryant og receiver Bo Melton var fremragende værdi på det tidspunkt de blev draftet. I sidste ende falder valget dog på Charles Cross. Venstre tackle er en de mest essentielle positioner i NFL, og Seahawks har haft alt for usikker fremtid på den position længe. Duane Brown har gjort det godt, men alderen har hvert år truet, men nu er arvtageren endelig klar. Cross er måske den bedste teknikker i draften, når det kommer til at beskytte i kastespillet og er samtidig en af de yngste. Det er en fremragende kombination. Der er spørgsmål om, hvordan han passer ind i Seattles løbespil, da han har spillet i et meget kastetungt angreb i college, men det er jeg overbevist om, at man snildt kan lære en talentfuld og atletisk spiller som Cross.

Værste værdi: Kenneth Walker III, RB, Michigan State

Jeg har lyst til at skrive ingen, for reelt set har draften for Seattle givet mening på alle parametre. Når vi snakker værdi, er det dog svært at komme udenom, at det er lettere at finde en runningback senere i draften end eksempelvis en center, cornerback eller quarterback, som alle var huller på Seattles holdkort. Når det er sagt, så giver Walker utroligt meget mening med Pete Carrolls (tvivlsomme) offensive filosofi in mente. Chris Carsons karriere kan være i fare grundet en nakkeskade, Rashaad Penny har også haft alt for mange skader, så Walkers fornemme kombination af fart og fysik er som skabt til Seattle. Anden runde har de seneste år også budt på runningbacks, der har været centrale figurer på deres respektive angreb, eksempelvis Nick Chubb eller Jonathan Taylor. Ingen af de to spillere har dog, trods der enorme kvalitet, kunne bære henholdsvis Browns og Colts til megen succes og har på kritiske tidspunkter ikke været brugt. Derfor vælges Walker, selv om jeg elsker spilleren.

Samlet vurdering:

Overordnet set er jeg enormt glad for Seattles valg i draften. Der var store huller på mange positioner, men man investerede picks på nogle af de absolut vigtigste positioner. Med Førnævnte Cross og Abraham Lucas har man måske de to fremtidige tackles på plads, Boye Mafe tilføjer noget hårdt tiltrængt ungdom og eksplosivitet til passrusher positionen. Coby Bryant og Tariq Woolen giver dybde på cornerbackpositionen, selv om de har meget forskellige profiler. Bryant vandt prisen som årets bedste defensive i collegerækkerne, mens Woolen har en af de mest vanvittige atletiske profiler i årets draft. Bo Melton kan blive lite versionen af Tyler Lockett og var et fremragende valg så sent i draften.

Måske burde man have taget chancen på en af de quarterbacks der faldt meget langt, forsøgt at kigge på centerpositionen eller gået efter en cornerback tidligere i draften. Seattle havde dog så mange huller, at de umuligt kunne være addresseret alle sammen. Jeg ender dog alligevel med at klappe i mine hænder, det er en del måneder siden, der sidst er sket noget positivt for Seahawks, på papiret ligner draften dog en gevinst.

Karakter: 10

Læs også: AFC East | AFC West | AFC North | AFC South | NFC East | NFC West | NFC North | NFC South