
| Runde | Valg | Navn | Position | College |
| 2 | 61 | Drake Jackson | Edge | USC |
| 3 | 93 | Tyrion Davis-Price | Runningback | LSU |
| 3 | 105 | Danny Gray | Wide Receiver | SMU |
| 4 | 134 | Spencer Burford | Offensive Tackle/Guard | UTSA |
| 5 | 172 | Samuel Womack | Cornerback | Toledo |
| 6 | 187 | Nick Zakelj | Offensive Tackle/Guard | Fordham |
| 6 | 220 | Kalia Davis | Defensive Tackle | UCF |
| 6 | 221 | Tariq Castro-Fields | Cornerback | Penn State |
| 7 | 262 | Brock Purdy | Quarterback | Iowa State |
Bedste værdi: Drake Jackson, Edge, USC
Ingen af spillerne fra 49ers skreg fremragende værdi i min bog, men spilleren med måske mest upside var deres første valg i draften. Drake Jackson var blandt de yngste edge rushere i dette års draft og har nogle lange arme og et imponerende wing span. Han mangler ifølge de fleste eksperter noget styrke og power i sit spil, men har til gengæld masser af fart i stængerne og har spillet flere roller i USC forsvaret, der krævede at han tabte sig eller to på. Det giver trods den unge alder et solidt fundament, og kan han tilføje noget mere styrke eller teknisk kunnen, så kan han blive en god spiller i 49ers’ defensive rotation.
Værste værdi: Tyrion Davis-Price, RB, LSU
Kyle Shanahan vil bare have en runningback, men man må endnu engang undre sig lidt over, hvorfor og hvorfor det skal ske så tidligt i draften. Davis-Price er fysisk og ganske hurtig, men blev af de fleste vurderet til først at gå i femte eller sjette runde af draften grundet manglende evne til at lave skarpe cuts og få forsvarsspillerne til at misse deres tacklinger. Runningbackens evner til at beskytte i kastespillet og tromle folk ned sent i kampe er helt sikkert noget, som Shanahan elsker, men man valgte sidste år Trey Sermon tidligt i draften til lidt samme rolle og bænkede ham hele året. Der var større needs for 49ers.
Samlet vurdering:
Fraset valget af Davis-Price, der trods alt ligner en produktiv spiller, så leverede 49ers en ganske habil draft. Man forsøgte at fylde nogle needs ved at vælge en edge rusher og receiver tidligt i draften, men holdet forsømte lidt cornerbackpositionen i lang tid. Når det er sagt er en spiller som Castro-Fields ret spændende og burde nok være valgt tidligere i året draft. Danny Gray kan give 49ers noget eksplosivitet og fart på receiverpladsen, som de måske har manglet lidt de seneste år, mens Spencer Burford har nok spændende atletiske evner til at kunne blive interessant om nogle år. Måske kunne man have gjort mere for at få forsvarets bagkæde opgraderet, men overordnet set ligner de en okay og velbalanceret draftårgang i San Francisco.
Karakter: 07
Næste side: Seahawks overrasker… på den positive måde?








