2022-draften er overstået, og alle holdene i NFL har fået tilføjet et kuld af nye, unge talenter. På Gul Klud ser vi de kommende dage nærmere på, hvordan holdene har klaret sig, og hvilke spillere du skal holde øje med i fremtidige sæsoner. Vi lægger ud med AFC East.

Med 2022-draften pakket sammen er det blevet tid til at kigge nærmere på, hvad holdene foretog sig, og hvad vi synes om det.

Vi kommer i denne artikel med vores bud på, hvilke draftvalg hos AFC East-holdene, der udgør den bedste og dårligste værdi, og vi giver klubben en samlet karakter for 2022 draften.

Rd.PickNavnPositionCollege
123Kaiir ElamCBFlorida
263James CookRBGeorgia
389Terrel BernardLBBaylor
5148Khalil ShakirWRBoise State
6180Matt AraizaPSan Diego State
6185Christian BenfordCBVillanova
6209Luke TenutaOTVirginia Tech
7231Baylon SpectorLBClemson

Bedste værdi: Khalil Shakir, WR, Boise State
Jeg havde ikke haft noget imod, at Bills tog Khalil Shakir i tredje runde, så at Buffalo får den 22-årige receiver helt nede i femte runde er nærmest tyveri. Han skal kæmpe med Jamison Crowder om rollen som slotreceiver, men den rolle tror jeg sagtens, at Khalil Shakir kan vinde. Han er en dygtig ruteløber, som i gennemsnit var rangeret som draftens 94. bedste spiller af amerikanske drafteksperter, mens draftbeat.dk havde ham som nummer 71. At få ham med valg nummer 148 er klasse. 

Værste værdi: Terrell Bernard, LB, Baylor
Jeg bliver aldrig vild med, at et hold tager en runningback tidligt, som Bills gjorde ved at tage James Cook i anden runde. Men i modsætning til et andet AFC East-mandskab kan jeg bedre forstå det fra Bills’ side, fordi de har markant færre problemer i truppen. 

Det var ikke et godt valg, men valget af linebacker Terrell Bernard allerede i tredje runde er jeg endnu mere skeptisk over for. Jeg troede, at han først ville blive valgt på dag tre, og jeg havde hellere taget Leo Chenal. Terrell Bernard kan selvfølgelig modbevise mig, men jeg havde ikke taget ham i tredje runde. 

Samlet vurdering:
Der er både gode ting og knap så gode ting ved Buffalo Bills’ draft. Mest af alt synes jeg, at det er positivt, at de fik lukket nogle huller. De havde brug for en cornerback og tog Kaiir Elam; de havde brug for en runningback og tog James Cook; de havde brug for en linebacker og tog Terrell Bernard; og de fik også hentet tiltrængt hjælp til receiverpladsen og dybde til andre steder.

Problemet er så, at man ikke bør hente en runningback i anden runde, og at jeg havde taget en anden linebacker end Terrell Bernard. Jeg kunne også godt have tænkt mig, at de også havde taget en safety, men det trækker ikke super meget ned. I sidste ende havner vi på en middel karakter med et syvtal. 

Karakter: 7

Næste side: Hug til New England Patriots