
| Rd. | Pick | Navn | Position | College |
| 1 | 29 | Cole Strange | OG | Chattanooga |
| 2 | 50 | Tyquan Thornton | WR | Baylor |
| 3 | 85 | Marcus Jones | DB | Houston |
| 4 | 121 | Jack Jones | DB | Arizona State |
| 4 | 127 | Pierre Strong | RB | South Dakota State |
| 4 | 137 | Bailey Zappe | QB | Western Kentucky |
| 6 | 183 | Kevin Harris | RB | South Carolina |
| 6 | 200 | Sam Roberts | DL | Nortwest Missouri State |
| 6 | 210 | Chasen Hines | OL | LSU |
| 7 | 245 | Andrew Steuber | OL | Michigan |
Bedste værdi: Marcus Jones, CB, Houston
Jeg overvejede et øjeblik at skrive “Ingen” i denne kategori. Stort set ingen af deres spillere blev valgt for tidligt, hvis man kigger på, hvor drafteksperter i gennemsnit havde dem rangeret. Marcus Jones kan jeg dog trods alt meget godt lide, og han blev ikke valgt for tidligt i mine øjne. Han er undersized, så han skal nok være en slotcornerback, men jeg tror, at han kan være en god en og være en playmaker. Så kan han desuden også returnere punts og kicks, hvilet han nok også skal i New England. Jeg tror, at han bliver den bedste spiller fra deres draft i år.
Værste værdi: Cole Strange, OG, Chattanooga
Mens jeg overvejede at skrive “Ingen” under bedste værdi, overvejede jeg at skrive “Alle” her under værste værdi. Cole Strange får dog prisen, fordi Patriots brugte deres mest værdifulde valg på guarden, nemlig deres førsterundevalg. Cole Strange er først og fremmest en ældre spiller i draften og vil være 24 år, når sæsonen starter, og så var han i gennemsnit rangeret som den 71. bedste spiller i draften. Jeg tror, han bliver en udmærket spiller i NFL, men skal man ikke have lidt højere forventninger til et førsterundevalg? Det mener jeg, at man bør.
Samlet vurdering:
“In Bill we trust,” lyder det nogle gange fra Patriots-fans om cheftræner Bill Belichick, og med hans historik giver det god mening. Derfor tør jeg heller ikke sige, at den her draftårgang med sikkerhed bliver en katastrofe, men jeg har simpelthen svært ved at forstå meningen.
Først og fremmest blev stort set alle spillere valgt for tidligt i forhold til, hvad man forventede, og hvor drafteksperter havde spillerne rangeret. Derudover er det stort set kun ældre spillere, hvilket selvsagt betyder, at de er tættere på at nå deres fulde potentiale. Og så valgte man to runningbacks og en quarterback, når man allerede er godt besat på de poster?
Skal jeg fremhæve noget positivt, så er det, at Patriots samlede en god håndfuld valg sammen og derved har flere chancer for at ramme noget godt. Flere af de valgte spillere udfylder også huller på holdkortet – eksempelvis blev der valgt tre offensive linjemænd, to cornerbacks og en defensiv linjemand.
Karakter: 00
Næste side: Et minus i en flot Jets-draft








