Der er både bredde og talent på EDGE ifølge Dennis Cordsen og Teis Joranger. Her får I deres 15 EDGE-rushers i årets draft.

Natten til fredag d. 26 april skydes 2019-draften i gang, og de sidste tre-fire måneder har Gul Kluds drafteksperter, Dennis Cordsen og Teis Joranger, kigget nærmere på en lang række af de mest interessante spillere i draften. Det er derfor blevet tid til at afsløre deres rangeringer på de forskellige positioner. Efter at have været igennem hele angrebet og de defensive tackles, er det blevet tid til at kigge på pass rusherne på kanten af forsvaret.

OBS: Dette er Dennis Cordsen og Teis Jorangers egne rangeringer og vurderinger. Det er derfor ikke en forudsigelse for, hvornår og i hvilken rækkefølge de bliver valgt. I er velkomne til at stille spørgsmål på Twitter til Dennis og Teis.

Læs også:

Top 10 quarterbacksTop 15 runningbacks, Top 15 wide receivere, Top 10 tight ends, Top 10 offensive tackles, Top 15 guards og centere, Top 15 defensive tackles, top 15 EDGE-rushere, top 15 linebackere, top 15 cornerbacks, Top 10 safeties

 

Dennis Cordsens top 15 Teis Jorangers top 15
1) Nick Bosa, Ohio State
Rangering: Nr. 2 ud af 206
1) Nick Bosa, Ohio State
Rangering: Nr. 2 ud af 218
2) Josh Allen, Kentucky
Rangering: Nr. 3 ud af 206
2) Josh Allen, Kentucky
Rangering: Nr. 5 af 218
3) Brian Burns, Florida State
Rangering: Nr. 18 ud af 206
3) Clelin Ferrell, Clemson
Rangering: Nr. 10 ud af 218
4) Montez Sweat, Mississippi State
Rangering: Nr. 27 ud af 206
4) Montez Sweat, Mississippi State
Rangering: Nr. 21 ud af 218
5) Rashan Gary, Michigan
Rangering: Nr. 30 ud af 206
5) Brian Burns, Florida State
Rangering: Nr. 29 ud af 218
6) Chase Winovich, Michigan
Rangering: Nr. 31 ud af 206
6) Chase Winovich, Michigan
Rangering: Nr. 35 ud af 218
7) Anthony Nelson, Iowa
Rangering: Nr. 36 ud af 206
7) Zach Allen, Boston College
Rangering: Nr. 39 ud af 218
8) Clelin Ferrell, EDGE, Clemson
Rangering: Nr. 41 ud af 206
8) Jachai Polite, Florida
Rangering: Nr. 42 ud af 218
9) Maxx Crosby, Eastern Michigan
Rangering: Nr. 56 ud af 206
9) D’Andre Walker, Georgia
Rangering: Nr. 45 ud af 218
10) Jachai Polite, Florida
Rangering: Nr. 57 ud af 206
10) Rashan Gary, Michigan
Rangering: Nr. 53 ud af 218
11) D’Andre Walker, Georgia
Rangering: Nr. 58 ud af 206
11) Anthony Nelson, Iowa
Rangering: Nr. 55 ud af 218
12) Zach Allen, Boston College
Rangering: Nr. 62 ud af 206
12) Charles Omenihu, Texas
Rangering: Nr. 61 ud af 218
13) Christian Miller, Alabama
Rangering: Nr. 71 ud af 206
13) Maxx Crosby, Eastern Michigan
Rangering: Nr. 84 ud af 218
14) Charles Omenihu, Texas
Rangering: Nr. 82 ud af 206
14) Christian Miller, Alabama
Rangering: Nr. 95 ud af 218
15) Oshane Ximines, Old Dominion
Rangering: Nr. 115 ud af 206
15) Oshane Ximines, Old Dominion
Rangering: Nr. 110 ud af 218

Dennis Cordsen forklaring:
Bredden i klassen er, som rangeringerne viser, fremragende. 14 spillere i top 82 er ganske enkelt forrygende. Nick Bosa er nærmest den sikreste spiller og i min bog den bedste spiller i draften efter supermanden Quinnen Williams. Josh Allen er lige nu en smule upoleret som pass rusher, men han er en klog spiller, og kan også bruges i opdækning, hvorfor han virker som en mere sikker spiller end de efterfølgende.

Brian Burns har alle de atletiske kundskaber til at blive fremragende, men 18. pladsen på min liste afspejles i, at jeg synes, han er et stykke fra at sætte det hele sammen. Samtidig er det tvivl om, hvorvidt han vil være i stand til at opretholde den nødvendige vægt som EDGE igennem en krævende sæson.

Gary er endnu et upsidevalg, og for mig passer han bedst som en spiller, der ofte skal ind som DT. Gary har levet lidt for meget på sit ry og ikke så meget hans spil i college, og det skal ændre sig, da teknikken og spilforståelsen lader lidt tilbage at ønske.

Sweat og Winovich ser jeg som spillere, der får svært ved at blive superstjerner i NFL, men omvendt får begge nok 10 sacks i flere NFL-sæsoner. Egentlig vil jeg også gerne smide Anthony Nelson fra Iowa i den pulje, og han testede bedre til Combine, end jeg forventede. Clelin Ferrell er en relativt sikker spiller, men hans force ser jeg være i løbespillet.

Resten af listen her er også fyldt med spillere, der kan gøre det rigtig godt i NFL, men for ikke at dette skriv skal blive alt slutter jeg med at der bør være brugbare spillere udenfor top 15. Atleten Ben Banugo, Carl Granderson og Jaylon Ferguson har alle fine chancer for at få større eller mindre roller i NFL.

Teis Joranger forklaring:

Som Dennis skriver, er det en forrygende årgang. Nick Bosa har en fremragende teknik, og det er nok mest skaderne, som er et spørgsmålstegn ved ham. Josh Allen skal udvikle sit pass rush arsenal en hel del, men har alle forudsætningerne for at gøre det.

Jeg er større fan af Clelin Ferrell end Dennis, da jeg synes, at han har de tekniske egenskaber som pass rusher til at blive en habil spiller også mod kastet. Han er nok ikke en 15 sacks om året type, men 10 sacks og godt spil mod løbet kan også gøre det for mig.

Montez Sweat er talentfuld, men han spiller ikke lige så atletisk, som han testede, og han virker stadig til at få det hele til at passe sammen. Brian Burns er super atletisk, men den manglende styrke og evne til at arbejde gennem kontakt bekymrer mig meget.

Lidt længere nede har jeg god fidus til spillere som Zach Allen og D’Andre Walker. Zach Allen er halvt defensive end, halvt defensive tackle, der er stærk, god mod løbet og bruger hænderne rigtig godt. Han er en rigtig alsidig brik, du kan flytte rundt over hele linjen. Walker er teknisk rigtig dygtig mod løbet, en klog spiller og ganske atletisk. Han skal udvikle sig som pass rusher en hel del, men potentialet er der.

Jachai Polite og Rashan Gary er lottokuponer i år, efter min mening. Polites spil hos Florida var på meget højt niveau, men han testede forfærdeligt til combine, formentlig på grund af overvægt, så han er meget svær at placere. Gary er en utrolig atlet, men han producerede slet ikke i college, da den mentale og tekniske side af spillet virker ret underudviklet.