Gul Kluds draftrangeringer: De 15 bedste wide receivere

Årets receiver-årgang kan beskrives med ordet potentiale, men der er også store usikkerheder i gruppen af spillere. Her får du Dennis Cordsen og Teis Jorangers 15 bedste receivere.

Natten til fredag d. 26 april skydes 2019-draften i gang, og de sidste tre-fire måneder har Gul Kluds drafteksperter, Dennis Cordsen og Teis Joranger, kigget nærmere på en lang række af de mest interessante spillere i draften. Det er derfor blevet tid til at afsløre deres rangeringer på de forskellige positioner. Vi er nået til årets receivere, der har en del potentiale, men også store usikkerheder.

OBS: Dette er Dennis Cordsen og Teis Jorangers egne rangeringer og vurderinger. Det er derfor ikke en forudsigelse for, hvornår og i hvilken rækkefølge de bliver valgt. I er velkomne til at stille spørgsmål på Twitter til Dennis og Teis.

Læs også:

Top 10 quarterbacks, Top 15 runningbacks, Top 15 wide receivere, Top 10 tight ends, Top 10 offensive tackles, Top 15 guards og centere, Top 15 defensive tackles, top 15 EDGE-rushere, top 15 linebackere, top 15 cornerbacks, Top 10 safeties

Teis Jorangers forklaring
Igen i 2019 er der ikke et absolut topnavn, hvor man kan forvente, at spilleren udvikler sig til en Julio Jones eller A.J. Green-type. Til gengæld er der en lang række interessante typer, man kan håbe på kan indfri potentialet.

For mig er A.J. Brown den sikreste receiver i draften, og selvom han næppe har potentiale til at blive ligaens bedste receiver, forventer jeg, at hans intelligens, ruteevner og utroligt sikre hænder kan gøre ham til en rigtig dygtig receiver. Han vil nok være bedst som slotreceiver i en JuJu Smith-Schuster lignende rolle.

Derefter har jeg den lynhurtige Marquise Brown, der udover at være hurtig løber ret gode ruter og er elektrisk med bolden i hænderne. Nr. 3 og 4, Hakeem Butler og D.K. Metcalf, har nok det største potentiale af receiverne i år. De er store og super atletiske, men Butler har nogle usikre hænder, mens Metcalf skal forbedre både sine ruter og sine hænder.

En karakteristika ved årets receiver er, at vi har mange store receivere, og både J.J. Arcega Whiteside, Miles Boykin og Kelvin Harmon passer på den beskrivelse. Arcega-Whiteside og Harmon er gennemsnitlige atleter, der fungerede som jump ball-specialister i college, men jeg synes, at Arcega-Whiteside løber lidt bedre ruter. Boykin er stor, fysisk, atletisk og har gode hænder, han mangler dog en del ruteteknisk og i sine releases.

Diontae Johnson er en spiller, jeg er højere på end de fleste. Han har et naturligt flair for positionen, selvom han ikke er den højeste eller hurtigste. Han har en masse lækre nuancer i sine ruter, og han har nogle lækre, skarpe retningsskift. Jeg ser umiddelbart Johnson som værende en slotreceiver i starten af sin karriere, hvilket også er hvor jeg ser Deebo Samuel. Samuel er lidt bygget som en runningback og er dygtig med bolden i hænderne. Han skal dog lære at løbe andre ruter end slants.

Mange har N’Keal Harry til at gå i første runde, men selvom han kan levere spektakulære catches, kan jeg ikke se det specielle ved ham. Han er en gennemsnitlig atlet, hans ruter er ikke skarpe, så han har svært ved at skabe seperation.

Resten af listen indeholder folk som Andy Isabella, der ideelt set kan blive en T.Y. Hilton type i NFL, den atletiske Emmanuel Hall, den gode ruteløber Riley Ridley og lynhurtige Parris Campbell. Sidstnævnte har ikke meget erfaring som en reel receiver, men blev brugt meget som en gadget og screen-spiller. Til at starte med i NFL, er håbet, at han kan blive en Percy Harvin-type.

Der er altid mange receivere, der kan et eller andet i draften, og flere navne udenfor listen har nogle kvaliteter, der kan give NFL-succes.

Dennis Cordsens forklaring:
Hvis man skal beskrive årets recieverklasse med et ord, vil mit bud på ordet være ‘potentiale’. Spillere som D.K Metcalf og Hakeem Butler er atletiske bæster, men jeg ser ingen af dem som sikre kort i NFL.

Det sikreste kort tænker jeg er AJ Brown fra Ole Miss, og som en stor slotreceiver bør han ret hurtigt kunne udfylde en rolle a la Tyler Boyd i 2018-sæsonen. Sidste/første mand i min top 4 er Marquise Brown, der hos Oklahoma løb fine ruter samtidig med, at hans dybe fart er rigtig fin. Browns hænder er dog lidt usikre og samtidig er Brown en af de fysisk mindste receivere, jeg kan huske i NFL-draften i de senere sæsoner.

Bag de to ser jeg Kelvin Harmon og JJ Arcega-Whiteside ende i NFL som fine andenreceivere deres respektive hold. Harmon er ikke så eksplosiv, men han er relativt klog og så er han god til at justere til bolden i luften, mens hænderne generelt er fine. Whiteside har lidt mere fart i stængerne og er nok draftklassens bedste jumpball-spiller på dette tidspunkt.

Herefter kommer lidt forskellige spillere, og på min 12.plads har Darius Slayton sneget sig ind på trods af ganske betydelige problemer med at gribe bolden, når han er presset. 12. pladsen er udelukkende givet på potentiale, da Slayton har størrelse, fart og fornuftige ruter nedad banen til at blive førstereceiver, hvis han på en eller anden utænkelig måde får fikset sit gribeproblem…