Cornerbacks er vigtigere end nogensinde, men det er en lidt rodet årgang i år, hvor der mangler et absolut topnavn. Til gengæld er der en stor gruppe af spændende spillere, der kan gøre det godt i det rigtige system.

Natten til fredag d. 26 april skydes 2019-draften i gang, og de sidste tre-fire måneder har Gul Kluds drafteksperter, Dennis Cordsen og Teis Joranger, kigget nærmere på en lang række af de mest interessante spillere i draften. Det er derfor blevet tid til at afsløre deres rangeringer på de forskellige positioner. Vi er nået til næstsidste position, som er de altid vigtige cornerbacks.

OBS: Dette er Dennis Cordsen og Teis Jorangers egne rangeringer og vurderinger. Det er derfor ikke en forudsigelse for, hvornår og i hvilken rækkefølge de bliver valgt. I er velkomne til at stille spørgsmål på Twitter til Dennis og Teis

Læs også:

Top 10 quarterbacksTop 15 runningbacks, Top 15 wide receivere, Top 10 tight ends, Top 10 offensive tackles, Top 15 guards og centere, Top 15 defensive tackles, top 15 EDGE-rushere, top 15 linebackere, top 15 cornerbacks

 

 

Dennis Cordsens top 15 Teis Jorangers top 15
1) DeAndre Baker, Georgia
Rangering: Nr. 15 ud af 206
1) Byron Murphy, Washington
Rangering: Nr. 20 ud af 218
2) Byron Murphy, Washington
Rangering: Nr. 16 ud af 206
2) Amani Oruwariye, Penn State
Rangering: Nr. 22 af 218
3) Andraez ‘Greedy’ Williams, LSU
Rangering: Nr. 19 ud af 206
3) Andraez ‘Greedy’ Williams, LSU
Rangering: Nr. 23 ud af 218
4) Rock Ya-Sin, Temple
Rangering: Nr. 40 ud af 206
4) Rock Ya-Sin, Temple
Rangering: Nr. 36 ud af 218
5) Amani Oruwariye, Penn State
Rangering: Nr. 44 ud af 206
5) DeAndre Baker, Georgia
Rangering: Nr. 47 ud af 218
6) Trayvon Mullen, Clemson
Rangering: Nr. 55 ud af 206
6) David Long, Michigan
Rangering: Nr. 54 ud af 218
7) David Long, Michigan
Rangering: Nr. 66 ud af 206
7) JoeJuan Williams, Vanderbilt
Rangering: Nr. 60 ud af 218
8) Julian Love, Notre Dame
Rangering: Nr. 67 ud af 206
8) Trayvon Mullen, Clemson
Rangering: Nr. 71 ud af 218
9) JoeJuan Williams, Vanderbilt
Rangering: Nr. 89 ud af 206
9) Julian Love, Notre Dame
Rangering: Nr. 83 ud af 218
10) Justin Layne, Michigan State
Rangering: Nr. 91 ud af 206
10) Sean Bunting, Central Michigan
Rangering: Nr. 86 ud af 218
11) Jamel Dean, Auburn
Rangering: Nr. 116 ud af 206
11) Justin Layne, Michigan State
Rangering: Nr. 91 ud af 218
12) Brian Peavy, Iowa State
Rangering: Nr. 121 ud af 206
12) Xavier Crawford, Central Michigan
Rangering: Nr. 102 ud af 218
13) Sean Bunting, Central Michigan
Rangering: Nr. 126 ud af 206
13) Lonnie Johnson, Kentucky
Rangering: Nr. 120 ud af 218
14) Lonnie Johnson, Kentucky
Rangering: Nr. 131 ud af 206
14) Jamel Dean, Auburn
Rangering: Nr. 145 ud af 218
15) Tim Harris, Virginia
Rangering: Nr. 173 ud af 206
15) Iman Marshall, USC
Rangering: Nr. 158 ud af 218

Dennis Cordsens forklaring:
Jeg synes næsten altid, at der er noget uforløst over at kigge på cornerbacks i draften. De helt store talenter som Patrick Peterson, Jalen Ramsey og lignende giver tit sig selv, men efter dem er der oftest ret stor usikkerhed. Det skyldes, at nogle collegecornerbacks spiller roller, der er voldsomt  begrænsende i forhold til at se deres talent, ligesom størstedelen af quarterbacks i college ikke er i nærheden af at være ligeså skarpe som NFL-quarterbacks.

Årets klasse har ingen overskyggende stjerne, men i stedet 4-5 relativt sikre startere og så ellers bare en bunke voldsomme projekter. Det største og mest realistiske stjernepotentiale findes nok hos LSUs Andraez ‘Greedy’ Williams, som har vist alle de nødvendige ting til at blive en af de bedste i mandsopdækning, men som også viser mangelfuld teknik og en afslappet attitude til at takle.

Øverst har jeg DeAndre Baker og Byron Murphy. Murphy er nok det sikreste kort som starter, men hos Washington spillede han hovedsagligt en meget afventende cover 3-cornerback. Systemet minder nok mest om Seattles, men Murphy er umiddelbart en mindre cornerback end NFL-holdene foretrækker i dette system. DeAndre Baker er ikke super skarp i noget system, men omvendt tror jeg, at han fra start af kan hjælpe hold, der gerne vil mixe deres opdækningssystemer. Baker har ikke de bedste fysiske egenskaber og nedad banen er han for ofte på grænsen til pass interference, men indsatsen kan man aldrig klage over.

Julian Love, Rock Ya-Sin og Amani Oruwariye er ligesom de førstnævnte ganske gode bud på startere, men jeg vil her koncentrere mig lidt mere om spillerne fra 9. pladsen og ned.

Justin Layne, Jamel Dean, Sean Bunting og Lonnie Johnson har alle de atletiske evner og fin størrelse til at blive et holds førstecornerback, mens JoeJuan Williams’s størrelse også bringer ham i spil til samme rolle i enkelte forsvarssystemer. Fælles for dem alle er dog, at det er svært at gætte, hvem der bliver den næste Xavier Howard, hvem der bliver den næste Pierre Desir og hvem der bliver den næste Stanley Jean Baptiste (yikes…).

Her til sidst vil jeg slå et slag for Brian Peavy, der er en lille kæledægge for mig. Hans højde vil altid arbejde mod ham, men i slotten tror jeg, at han vil få en god rolle i NFL.

Teis Jorangers forklaring:
Jeg synes, at årets cornerback-årgang er svær. Der er ikke rigtig en cornerback, der kan det hele, men der er en pæn stor gruppe af spillere, som bør kunne udvikle sig til startere i det rigtige system. Byron Murphy er virkelig dygtig i off coverage, så i zone-tungt system, ville han være rigtig god, men han mangler noget fart til rigtig at spille mandsopdækning. Greedy Williams er rigtig dygtig i mandsopdækningen, men er sløset med den generelle teknik og vil ikke tackle. Jeg kan godt lide Amani Oruwariyes potentiale, og jeg tror måske, at han er den mest systemalsidige cornerback i år. Han skal dog udvikle sin spilintelligens og blive mindre forsigtig i sin opdækningsstil.

Herefter handler det meget om, hvilken type du kan lide. DeAndre Baker er en zone-cornerback, David Long en mand til man-coverage, måske primært som slotcornerback, mens JoeJuan Williams er til de hold, der kan lide høje cornerbacks til deres cover-3 forsvar.

Spillere som Justin Layne, Sean Bunting, Lonnie Johnson, Jamel Dean og Isaiah Johnson (sidstnævnte uden for listen) forventes alle at gå ganske højt, men jeg er egentlig ikke ret imponeret over deres spil. Layne og Dean virker ikke instinktive, mens Bunting lige nu ville være en pass interference-maskine. Lonnie Johnson og Isaiah Johnson er høje og atletiske, men deres teknik er helt til hundene lige nu, og det vil kræve noget seriøst trænerarbejde.

Så venter jeg hellere nogle runder og tager chancen på en type som Xavier Crawford, der ikke er den største, men er teknisk solid, klog og spiller med god timing i sit spil. Men NFL elsker upside, så Crawford bliver nok først taget i femte runde, mens Layne, Bunting og Lonnie Johnson alle kan gå i top 50.