Selvom forsvarsårgangen generelt er god, mangler linebacker-gruppen i år en del talent, og kommer du forbi de første fem stykker, er der ikke mange oplagte startere.

Natten til fredag d. 26 april skydes 2019-draften i gang, og de sidste tre-fire måneder har Gul Kluds drafteksperter, Dennis Cordsen og Teis Joranger, kigget nærmere på en lang række af de mest interessante spillere i draften. Det er derfor blevet tid til at afsløre deres rangeringer på de forskellige positioner. Vi er nået til folkene i midten af forsvaret og her er så Cordsen og Jorangers top 15 over linebackere.

OBS: Dette er Dennis Cordsen og Teis Jorangers egne rangeringer og vurderinger. Det er derfor ikke en forudsigelse for, hvornår og i hvilken rækkefølge de bliver valgt. I er velkomne til at stille spørgsmål på Twitter til Dennis og Teis

Læs også:

Top 10 quarterbacksTop 15 runningbacks, Top 15 wide receivere, Top 10 tight ends, Top 10 offensive tackles, Top 15 guards og centere, Top 15 defensive tackles, top 15 EDGE-rushere, top 15 linebackere, top 15 cornerbacks, Top 10 safeties

Dennis Cordsens top 15 Teis Jorangers top 15
1) Devin Bush, Michigan
Rangering: Nr. 6 ud af 206
1) Devin Bush, Michigan
Rangering: Nr. 3 ud af 218
2) Devin White, LSU
Rangering: Nr. 17 ud af 206
2) Devin White, LSU
Rangering: Nr. 16 af 218
3) Blake Cashman, Minnesota
Rangering: Nr. 37 ud af 206
3) Blake Cashman, Minnesota
Rangering: Nr. 59 ud af 218
4) Ben-Burr Kirven, Washington
Rangering: Nr. 47 ud af 206
4) Germaine Pratt, N.C. State
Rangering: Nr. 63 ud af 218
5) Germaine Pratt, N.C. State
Rangering: Nr. 79 ud af 206
5) David Long, West Virginia
Rangering: Nr. 100 ud af 218
6) David Long, West Virginia
Rangering: Nr. 98 ud af 206
6) Bobby Okereke, Stanford
Rangering: Nr. 101 ud af 218
7) Te’Von Coney, Notre Dame
Rangering: Nr. 99 ud af 206
7) Sione Takitaki, BYU
Rangering: Nr. 104 ud af 218
8) Deshaun Davis, Auburn
Rangering: Nr. 102 ud af 206
8) Jahlani Tavai, Hawaii
Rangering: Nr. 106 ud af 218
9) Mack Wilson, Alabama
Rangering: Nr. 105 ud af 206
9) Ben-Burr Kirven, Washington
Rangering: Nr. 107 ud af 218
10) Bobby Okereke, Stanford
Rangering: Nr. 127 ud af 206
10) Vosean Joseph, Florida
Rangering: Nr. 114 ud af 218
11) Cody Barton, Utah
Rangering: Nr. 128 ud af 206
11) Otaro Alaka, Texas A&M
Rangering: Nr. 117 ud af 218
12) TJ Edwards, Wisconsin
Rangering: Nr. 139 ud af 206
12) Deshaun Davis, Auburn
Rangering: Nr. 119 ud af 218
13) Jahlani Tavai, Hawaii
Rangering: Nr. 162 ud af 206
13) Te’Von Coney, Notre Dame
Rangering: Nr. 130 ud af 218
14) Justin Hollins, Oregon
Rangering: Nr. 167 ud af 206
14) Mack Wilson, Alabama
Rangering: Nr. 131 ud af 218
15) Drue Tranquill, Notre Dame
Rangering: Nr. 168 ud af 206
15) Drue Tranquill, Notre Dame
Rangering: Nr. 144 ud af 218

Teis Jorangers forklaring:

Lad os få det sagt med det samme, der mangler noget dybde på linebacker-positionen i år. De to gange Devin i toppen af draften er virkelig spændende, og jeg er kæmpe fan af Devin Bush. Jeg tror, han bliver en hjørnesten på et forsvar. Devin White er også talentfuld, men har nogle ting, han skal lære og lægge på sit spil.

Derefter er der et stort spring ned til de næste, og her har jeg Blake Cashman og Germaine Pratt. Jeg tror begge kan blive startere i NFL, men store profiler bliver de nok ikke. Cashman er atletisk og relativt klog, men mangler noget styrke og bør blive draftet ind en 4-3 weakside-linebacker-rolle. Pratt er stor og atletisk, men mangler lidt i forhold til at læse spille, da han ikke har spillet LB i så lang tid.

Herefter kommer der en lang række folk, der kan en ting eller to, men også har nogle mangler, så de næppe bliver fuldtidsstartere. David Long er atletisk og læser løbespillet godt, mens Okereke er ikke så inspirerende at se på, men har mange af de fysiske forudsætninger. Takitaki og Tavai bør passe udmærket ind i deltidsroller på et 4-3 forsvar.

Blandt de sidste vil jeg fremhæve Deshaun Davis, som jeg virkelig godt kan lide, da han er fysisk, klog og god mod løbet. Desværre er han bare virkelig uatletisk, så jeg er bange for, at han får det svært i nutidens kastetunge NFL. Det samme kan egentlig lidt siges om Otaro Alaka og Te’Von Coney.

Mack Wilson fortjener måske en kommentar, da han forventes at gå på andendagen af draften, men jeg ved ikke helt, hvad hans kvaliteter skulle være. Han virker til at spille med håndbremsen trukket og tager en del dårlige vinkler, når han spiller. Jeg tror, han får det svært.

Dennis Cordsens forklaring:
Som Teis siger, mangler dybden på positionen, og efter fire spillere virker resten i min optik ganske begrænsede eller med en del at lære. Devin Bush virker som en sikker spiller, og det gør Devin White på sin vis også. Om han bliver en spiller på Benardrick McKinneys niveau eller om han nærmer sig Leighton Van der Esch må fremtiden dog vise.

Efter de to Devin’er finder vi for mit vedkomne Blake Cashman og Ben-Burr Kirven. Begge er gode atleter, og selvom jeg finder det tydeligst på i Blake Cashmans kampe, har begge tydeligvis en del potentiale til at blive gode i både løbe- og kastespillet.

David Long, Te’Von Coney og DeShaun Davis var alle ganske produktive collegespillere, og de er alle gode mod løbet, men om relativt begrænsede atletiske evner og ofte tvivlsomme evner i kastespillet er nok for de tre, kan jeg godt have min tvivl om. Mack Wilson var længe rygtet til at gå i første runde af draften, men heldigvis er de rygter stoppet ganske brat. Om han draftes i runde to eller i runde fem har jeg intet begreb om.

Fra 10 til 13 har jeg fire spillere, som alle har muligheden for at blive startere i NFL, men jeg stoler ikke på nogen af dem. Omvendt stolede jeg ikke på Darius Leonard sidste år, så hvem ved?

Drue Tranqill er tidligere cornerback og har farten, men han er stadigvæk ved at lære at spille linebacker, og det samme kan egentlig siges om Justin Hollins, der har testet rigtig atletisk. Linebackerpositionen er dog ofte en position med lidt overraskelser fra mindre skoler, så lad os se om ikke draftweekenden kan byde på et par navne, som hverken jeg eller Teis kender.