Hvem er NFL’s bedste hold på papiret? Gul Kluds Teis Joranger og Dennis Cordsen har gennem hele august vurderet de forskellige hold i divisionerne. Her får de den endelige, samlede stilling.

Gennem hele august har Gul Kluds Dennis Cordsen og Teis Joranger udgivet divisionsartikler, hvor de løbende har vurderet de 32 hold. Her får du den samlede stilling, men du skal være opmærksom på, at der siden udgivelsen af divisionsartiklerne kan være sket ting, som har ændret nogle karakterer. En liste over trades/skader, der har ændret karakterer kan ses i bunden af artiklen.

Oprindeligt skulle artiklen være udgivet onsdag inden sæsonstart, men vigtige ting i dagligdagen kom i vejen. Vi beklager derfor, at artiklen først bliver udgivet efter den første kamp er spillet.

I den samlede karakter er special teams og trænere medregnet men ikke angivet i nedenstående tabel. For at se disse karakterer, kan man kigge i divisionsartiklerne.

Se begrundelserne for karaktererne i de originale otte artikler
NFC WestNFC SouthNFC NorthNFC East
AFC WestAFC SouthAFC NorthAFC East

ForsvarAngrebSamlet
HoldPointDEF placeringPointOFF placeringPoint
1Philadelphia Eagles36,67Delt-447,33Delt-1104,00
2New Orleans Saints33,67Delt-1647,33Delt-1101,67
3Los Angeles Rams36,67Delt-441,67Delt-10101,33
4New England Patriots35,00Delt-843,337100,67
5Kansas City Chiefs32,002446,67399,33
6Minnesota Vikings39,67240,331396,33
7Chicago Bears40,00137,002094,67
8Green Bay Packers34,671046,00494,33
9Cleveland Browns35,00Delt-843,00893,67
Delt-10Indianapolis Colts33,33Delt-1839,001692,33
Delt-10Dallas Cowboys35,67742,33992,33
Delt-12Pittsburgh Steelers32,33Delt-2243,67691,67
Delt-12Atlanta Falcons32,33Delt-2245,00591,67
14Carolina Panthers34,001541,331291,33
15Los Angeles Chargers34,33Delt-1141,67Delt-1090,00
16Seattle Seahawks31,332739,331589,33
17San Francisco 49ers31,67Delt-2538,671786,33
18Denver Broncos36,67Delt-433,332686,00
Delt-19Baltimore Ravens34,33Delt-1131,672985,33
Delt-19Detroit Lions33,33Delt-1839,671485,33
21Houston Texans34,33Delt-1138,001884,67
22Buffalo Bills33,002133,002783,67
23Tennessee Titans34,33Delt-1134,00Delt-2482,67
24Jacksonville Jaguars38,33329,673182,33
25Cincinnati Bengals33,67Delt-1636,002182,00
26Washington Redskins33,33Delt-1832,672880,33
27New York Jets28,672837,671976,67
28Arizona Cardinals31,67Delt-2531,673075,33
29Tampa Bay Buccaneers24,673134,00Delt-2474,33
30Oakland Raiders25,673035,332273,00
31New York Giants24,003235,002371,67
32Miami Dolphins26,332922,003260,67

Liste over skader/trades, der har haft en indflydelse på karakterer:
Derwin James (skade): Chargers’ safety-karakter sænket fra 8 til 4
Robert Alford (skade): Cardinals’ cornerback-karakter sænket fra 6 til 5
Avery Williamson (skade): Jets’ linebacker-karakter sænket fra 8 til 7
Tavon Young (skade): Ravens’ cornerback-karakter sænket fra 10 til 9
Jadeveon Clowney (trade): Texans’ EDGE-karakter sænket fra 9 til 7. Seahawks’ EDGE-karakter hævet fra 4 til 6
LeSean McCoy (fyring, skiftet til Chiefs): Bills’ runningback-karakter sænket fra 8 til 7. Chiefs’ runningback karakter hævet fra 5 til 6.
David Andrews (skade): Patriots’ offensive linje-karakter sænket fra 9 til 8
Laremy Tunsil (trade): Dolphins’ OL-karakter sænket fra 2 til 1. Texans’ OL-karakter hævet fra 4 til 5.

Sådan er vi gået til opgaven
At bedømme alle holds positionsgrupper er en halvkompliceret sag, hvor mange forskellige faktorer spiller ind. Vi vil prøve at forklare, hvordan vi er gået til opgaven, og hvilke ting vi har valgt at lægge vægt på, når vi laver sådan en øvelse.

Først og fremmest skal vi selvfølgelig understrege, at dette er vurderinger lavet af karakterartiklernes ophavsmænd (Dennis Cordsen og Teis Joranger). Derfor er der med garanti nogle, som vil være uenige i forskellige aspekter af vurderingerne. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker uddybning af et eller andet, er du derfor velkommen til at henvende dig på Twitter til @Valuefootball, @Teisjoranger eller på Gul Kluds facebookside, hvor vi også vil se din kommentar.

Karakterskalaen
Karakterskalaen er en simpel skala fra 1 til 10. Et 10-tal gives eksempelvis til de bedste positionsgrupper i NFL. Dette er positionsgrupper, der ikke har nævneværdige svagheder og både indeholder topkvalitet, sikkerhed og lidt dybde. Et 1-tal gives omvendt til en fuldstændig uacceptabel gruppe, der er en hån af holdets fans – denne karakter har heldigvis ikke været i anvendelse i år. 6-tallet svarer til, at den givne positionsgruppe er “middel” for NFL.

I kan se alle karakterbeskrivelser i tabellen i højre side.

Hvilke spillere giver hvilke karakterer?
Efter alle positioner har fået en karakter, finder vi et en summeret karakter, som er angivet i artiklerne.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Skærmbillede-2019-08-04-kl.-14.40.54.png

Ikke alle positioner i NFL er dog lige vigtige. For eksempel er quarterbacken klart vigtigst på banen. Derfor kan I også læse en “vægtet karakter” i tabellerne.

Hvordan vi har vægtet forskellige positioner, kan ligeledes ses i skemaet til højre.

Quarterbacken og trænerstaben er alfa, omega i NFL, så disse vægtes virkelig højt, hvorefter den offensive linje, pass rush og cornerbacks ligeledes er vigtige. Nogle positioner som eksempelvis tight end og linebacker er svære, da de allerbedste spillere på disse positioner betyder meget. Her snakker vi typer som Travis Kelce, George Kittle, Luke Kuechly og Bobby Wagner. Men kommer du først forbi de 2-5 allerbedste, så har det eksempelvis vis ikke ret stor betydning for holdet, om du har Trey Burton, Nick Boyle eller Austin Hooper.

I forbindelse med karaktergivningen er der også lagt vægt på reservernes niveau lidt afhængigt af positionen. På nogle positioner (Tight end, quarterback) er bredden oftest ikke så vigtig/relevant, og her vil karakteren oftest primært være givet til den startende spiller. På andre positioner (Runningback og Indvendig defensiv linje) spiller bredden en vigtigere rolle i holdets karakter. Som skrevet i indledningen er det en halvkompliceret sag at bedømme alle positionsgrupper fair og ens. Faktisk kan man ifølge kloge hoveder kun behandle folk (eller positioner) ens, ved at behandle dem forskelligt…

Det betyder for eksempel, at en WR-gruppe med en superstjerne og halvdårlige fyldspillere kan få 7, mens en offensiv linje med en superstjerne og 2-3 svage led kan få 5 eller måske endda 4. Hvis man skal oversætte det til europæisk fodbold kan en stjerneangriber som Messi (WR) gøre en del alene, mens en forsvarskæde (OL) sjældent er meget stærkere end det svageste led.

Special Teams
Special teams er ikke det område, der får mest opmærksomhed, og det er også et område, vi ikke kigger så meget på, når sæsonen folder sig ud. Dele af vores vurderinger læner sig derfor op ad tal og vurderinger lavet af analysehjemmesiderne Pro Football Focus og Football Outsiders. Det drejer specielt om holdets evner til at stoppe returns sidste år. Hvis der er kommet en ny koordinator til, forsøges dette medregnet.

Rookies og ukendte spillere
Til sidst er der selvfølgelig en masse ukendte spillere i form af rookies, hvoraf mange vil spille store roller for holdene. Hvem der slår igennem og bliver gode eller dårlige i år, har vi ikke forsøgt at forudsige i denne karaktergivning. Derfor vil alle førsterundevalg generelt være anset som et 5-tal eller et 6-tal, mens rookies, der er valgt senere, vil blive betragtet som mere usikre og ikke rigtigt tæller for noget andet end potentielt fyld/rotation. 
Helt nye og ukendte trænere vil blive betragtet som et 5-tal, men hvis de tidligere har bevist kvaliteter i et tidligere job, kan der gives en højere karakter. Offensive og defensive koordinatorer tæller med i karakteren for trænerstaben og kan både trække karakteren et par karakterer op eller ned.

Det er ikke en forudsigelse
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke skal fungere som en form for forudsigelse. Der er mange faktorer, som spiller ind i NFL, og dette er blot en vurdering af holdenes beviste talentniveau på vej ind i 2019-sæsonen. Der vil være en naturlig usikkerhed fra de nye træneres præstationer, overraskende udviklinger hos spillere og niveauet hos både rookies og andre ukendte spillere på NFL-niveau. Nogle spillere kan vi tro på vil løfte niveauet i 2019, men indtil vi ser det, kan vi ikke belønne dem i denne karaktergivning. Unge hold vil deraf naturligt have det svært i en øvelse som denne.

Derudover er der mange måder at vinde footballkampe på. Et hold som Cowboys lever på en fantastisk offensiv linje og en god runningback. Derfor er det ikke nødvendigvis så afgørende for dem, at de ikke har en god tight end, og at receivergruppen er set bedre andre steder. Deres offensive linje i sig selv giver dem en anden troværdig måde at vinde på.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, så smid dem til os på Twitter på @Valuefootballeller @Teisjoranger.