Derrick Henry er fortsat kongen, Justin Fields havde en svingende debut, og et par rookie-pass rushere imponerede. Det er nogle af de tanker, som Gul Kluds skribenter gjorde sig ovenpå anden spillerunde af sæsonen.
Syv hold er ubesejret og syv hold står uden sejr. Det er status ovenpå anden spillerunde af 2021-sæsonen. Anden spillerunde bød på drama, overraskelser, nogle ærgerlige skader og flotte rookie-præstationer.
Gul Kluds skribenter sætter her fokus på en tanke til alle 32 hold og deres første præstation i 2021-sæsonen. Du kan læse både om erfarne quarterbacks, unge rookies, gode gameplaner, ringe offensive linjer og behov for nytænkning.
New York Giants – Washington Football Team (29-30)
Giants: Daniel Jones har lækre stænger
Quarterback Daniel Jones har ikke haft den letteste start på NFL-karrieren. Et overraskende højt draftvalg i en sportsfanatisk by med en af de mest kritiske pressebesætninger i hele USA. Som ren quarterback har præstationerne været meget svingende, og som regel til den dårlige side, men Jones har bevist, at han har kvaliteter, der kan gøre ham til at farligt våben i NFL. Den 24-årige styrmand for Giants er nemlig en af de mest atletiske quarterbacks i ligaen i øjeblikket, og evnerne i løbespillet var næsten nok til at føre New York til sejr over divisionsrivalerne fra Washington. Både på scrambles og designede løb var Jones en konstant trussel, og Washingtons ellers dygtige forsvar havde ingen modsvar for den offensive strategi. Quarterbacken løb bolden ni gange for 95 yards og scorede et touchdown i opgøret, men der burde have været mere, da han i andet quarter løb til scoring fra 46 yards ude, en spillet blev kaldt tilbage grundet en tynd offensiv holding-straf. Jones har haft et problem med fumbles, men kan han få bugt med det problem, bør benene kunne bære quarterbacken i et stykke tid, såfremt offensiv koordinator Jason Garrett kan udnytte potentialet.
Washington: Samuel Cosmi fik vendt horribel start
Washington Football Team har forsøgt at opgradere den offensive linje inden sæsonstart, og det var blandt andet derfor, at holdet i anden runde valgte Samuel Cosmi fra Texas. Den store rookie spiller som højre tackle i Washington, men mod Chargers i første spillerunde, hvor han tillod et sack og en håndfuld pressures. Kampen mod Giants startede også skidt for den store rookie. Cosmi blev slået af en anden rookie, nemlig Azeez Ojulari, på første drive og det førte til et sack. Efterfølgende fik han to dumme straffe mod sig på kritiske tidspunkter i opgøret, offensiv holding og en unødvendig hård blokering førte til i alt 25 negative yards for Washington. Derudover var rookien dog ganske habil, både i løbe og kastespillet. Ifølge Pro Football Focus, snittede holdet 6,5 løbeyards, når de løb på højre side af centeren, altså Cosmis side, og blot 2,5 yards, når de løb ved venstre side.
– Jacob Graversen
New England Patriots – New York Jets (25-6)
Patriots: Josh Uche ligner en legit pass rusher
Man kunne snakke om, at Mac Jones egentlig spillede en ret ringe kamp, men lad mig i stedet fokusere på en ung Patriots-spiller, der har bemærket sig positivt. Josh Uche, som Patriots valgte i anden runde i 2020, har fået en super god start på sæsonen og mod Jets var han Patriots’ farligste pass rusher. I alt blev det til seks pressures og en enkelt gang fik han også fat i Zach Wilson. Også i uge 1 fik han fat i et sack, og selvom han måske ikke bliver fuldtidsspiller, fordi han er lidt klejn mod løbet, så ligner han et perfekt pass rush-våben for Bill Belichicks kreative rush-planer.
Jets: Endnu en rookie-quarterback agerer offer for Belichick
Det er svært at snakke om ret meget andet end Zach Wilsons store problemer. Det er måske ikke så overraskende, at en rookie-quarterback kommer i menneskehænder hos Bill Belichick, men Wilson viste præcist nogle af de bekymringer, som jeg havde med ham ud af college. Flere af søndagens interceptions skete på spil, hvor han nærmest slet ikke ser banen og bare kaster den i blinde. Han havde en tendens i college til ikke altid at følge strukturen på spillet og bare lidt improvisere og gøre ting, og den går bare ikke rigtigt i NFL. Det er ikke kritisk, at han havde en dårlig kamp, og det sker ofte mod Patriots, men Wilson må gerne vise en bedre mental proces, end han har gjort i de første par kampe.
– Teis Joranger
Denver Broncos – Jacksonville Jaguars (23-13)
Broncos: Bundsolidt hold
Det har ikke været den hårdeste start for Broncos, idet de har mødt Giants og Jaguars, som er sammenlagt 0-4 i kampe. Til trods for den relativt lette start på årets sæson, så er det stadig svært at vinde kampe i NFL uanset modstanderen. Derfor skal man også være varsom med at underkende Broncos’ styrke med et angreb og forsvar, der komplementerer hinanden rigtig flot. Bridgewater er ikke prangende, men han er en rutineret og effektiv quarterback, der ikke laver fejl. På den anden side af bolden står et stærkt forsvar, hvor Von Miller er tilbage fra sidste års skade, og Pat Surtain II giver mindelser om, da hans far spillede. Uanset hvad bliver det svært for selv de bedste mandskaber at besejre det, der ligner et bundsolidt Broncos-mandskab.
Jaguars: Stadig LANG vej tilbage for sidste års dårligste hold
Med al den hype, der har været omkring Trevor Lawrences indtræden i NFL, har vi måske glemt, hvor svært springet til NFL i virkeligheden er. Til trods for en tidligere stjerne-træner og stjerne-quarterback fra college-rækkerne ved roret har Jaguars endnu ikke formået at vende skuden ift. holdet, der kun vandt en enkelt kamp i 2020. Den sejr kom i spilleuge 1, og dermed har Jaguars tabt 17 kampe i streg, og det ligner ikke, at den stime bliver brudt lige foreløbigt. Talentmassen på holdet er simpelthen ikke god nok, og hverken Lawrence eller cheftræner Urban Meyer har endnu ikke leveret den x-faktor, der potentielt kunne gøre forskellen for Jags, som stirrer direkte ind i et nyt top-5 valg til næste års draft.
– Victor Ostenfeld
Buffalo Bills – Miami Dolphins (35-0)
Buffalo Bills: Jamen hej med jer, Greg Rousseau og AJ Epenesa
Når man vinder en kamp 35-0, gør man noget rigtigt både på forsvaret og angrebet. For Buffalo Bills var det mest på forsvaret, at der var fremragende takter, og i stort set alle geledder var der fine præstationer. Især pass rushet var helt og aldeles flyvende, hvor rookie Greg Rousseau samt AJ Epenesa sprang meget i øjnene. Førstnævnte havde hele otte pressures og to sacks, mens sidstnævnte havde otte pressures og ingen sacks. Man kan dog rose hele forsvaret for pass rushet, da i alt fire spillere noterede sig for sacks, og de havde i alt 46 (!!!!) pressures.
Miami Dolphins: De kunne bruge fem nye startere på den offensive linje
Det hænger sammen med det ovennævnte, men Dolphins kunne sagtens bruge en helt ny offensiv linje, for hold da k… hvor var de ringe mod Buffalo. Bills’ pass rushere løb om hjørner med Miamis offensive linjefolk hele dagen, og Miami tillod hele 33 pressures ifølge ProFootballFocus. Det er ganske enkelt ikke godt nok – hverken af Austin Jackson, Liam Eichenberg, Jesse Davis, Robert Hunt, Solomon Kindley eller Michael Deiter. Hvis Tua Tagovailoa skal have nogen chancer, skal han beskyttes bedre.
– Victor Risager
Philadelphia Eagles – San Francisco 49ers (11-17)
Eagles: Javon Hargrave gjorde det svært for 49ers
Philadelphia endte med at tabe opgøret til San Francisco, men Javon Hargrave kan gå fra kampen med oprejst pande. Der var store forventninger til de defensive linjemand efter skiftet til Eagles i fjor, men han formåede slet ikke at leve op til niveauet, han viste i sine år for Steelers. Han spillede en fremragende kamp mod Falcons i første spillerunde og var instrumentel i forsvarets overvejende gode spil mod 49ers. Hargrave endte kampen med seks tacklinger, hvoraf fem af disse var defensive stops, hvor angrebet altså endte med ikke at få nogle yards ud af spillet. Den 28-årige forsvarsspiller havde også to spil, hvor han pressede Jimmy Garoppolo og fik hænderne på ham, trods det ikke førte til sacks. 49ers’ tackles spillede en fin kamp, men Hargrave gjorde det svært for de indvendige linjemænd i løbespillet.
49ers: Deebo var den eneste friske ingrediens på et noget muggent angreb
Det var alt andet en overbevisende, da 49ers trak sig sejrrigt ud af opgøret mod Philadelphia Eagles. Angrebet lignede ikke noget den taktisk dygtige cheftræner Kyle Shanahan havde drømt op, faktisk var det nærmere et mareridt. Løbespillet fungerede ikke, holdet snittede kun 3 yards per løb og med 38 forsøg så er det pænt skidt, og Jimmy Garoppolo var rusten som bare pokker i kastespillet. Derfor var det op til Deebo Samuel at redde dagen. Efter en skadesplaget og skuffende 2020-sæson har han for alvor fået gang i sit spil igen. Samuel stod for en tredjedel af alle holdets yards, og havde flere store spil med bolden i hænderne, hvor han på egen hånd fik tingene til at ske.
– Jacob Graversen
Los Angeles Rams – Indianapolis Colts (27-24)
Rams: Bør Kelly Stafford være jaloux?
Det virker til, at Stafford har fundet sin sjæleven for livet i Los Angeles, og det er ikke Sean McVay eller hans kone Kelly, der ser ud til at have vundet Matthews kærlighed. Det er derimod en behåret gut fra Yakima, Washington, der hedder Cooper. Cooper Kupp drev gæk med Colts’ bagerste kæde hele aftenen på Lucas Oil Stadium og endte med ni grebne bolde for 163 yards og to touchdowns. Ikke ligefrem en ringe aften på kontoret.
Det er tydeligt, at Kupp står højt på listen over ting, som Stafford kan lide. Han scorede både kampens første og sidste touchdown, men var konstant en mulighed for Stafford under hele kampen. De to har fundet en særlig kemi på rekordtid, der gør, at hvis jeg var en defensiv back i NFL, eller Kelly Stafford, ville jeg holde en smule ekstra øje med Cooper Kupp fremover.
Colts – Carson bliver nødt til at drømme heltesyndromet
Carson Wentz har set væsentligt bedre ud end sidste års skrækkelige sæson, hvor en død hamster kunne have præsteret bedre som quarterback for Eagles. Nu har han skiftet de grønne uniformer ud med Colts blåhvide, men selvom der er sket forbedringer, hænger nogle tendenser ved. 2,9 sekunder tog det Wentz i snit mod Rams før bolden var ude af hans hænder. Selvom Colts egentlig så fornuftige ud i store dele af kampen, så resulterede det i 16 pressures, heraf seks hits, og det er Carson bare for skrøbelig til. Samtidig mangler Colts, trods en imponerende aften fra Michael Pittman, playmakers med lidt fart i støvlen. De mange hits øger også sandsynligheden for skader, og det skete altså endnu en gang for Wentz. Han fik en hilsen af Aaron Donald og lander uheldigt med sin ankel.
Derefter fik vi et klart eksempel på, at Colts har brug for ham, hvis sæsonen skal ende positivt. For Jacob Eason er ikke manden, i hvert fald ikke nu. Derfor er Wentz simpelthen nødt til at droppe drømmen om at blive Brett Favre 2.0.
– Anders Kaltoft
Las Vegas Raiders – Pittsburgh Steelers (26-17)
Raiders: Casey Hayward ligner en stor gevinst
Raiders har gjort meget for at forstærke forsvaret i 2021, og indtil videre er forbedringen da også til at se. Forsvaret ser ikke fantastisk ud, men det hænger sammen, og nogle profiler begynder at vise sig. En af de profiler har indtil videre været rutinerede Casey Hayward, som den defensive koordinator Gus Bradley tog med fra Chargers. 32-årige Hayward kendte systemet i forvejen, og modt Steelers var han blændende, da han ikke tillod en eneste completion på tre kast i hans retning. At få Hayward på en etårig aftale med en værdi på 2,5 mio. dollar ligner et kæmpe kup for Raiders.
Steelers: Pat Freiermuth har fået en flot start
Der er ikke meget ved Steelers’ angreb, der har set godt ud, men et af de få lyspunkter har været rookie tight end Pat Freiermuth. Den 22-årige tight end har spillet flere snaps end Eric Ebron, og han har været stensikker, når bolden er kastet i hans retning. 5 grebne bolde for 60 yards er ikke nogen fantastisk statline, men det har bare set solidt ud, og Freiermuth har været åben til en del mere, hvor Roethlisberger bare ikke har kigget hans vej. Derudover har Freiermuth været ret god i blokeringsspillet, hvor han kommer med en del mere end Ebron. Alt i alt har det set godt ud de to første uger, selvom tight end-positionen traditionelt set er en af de sværeste at lære for rookies.
– Teis Joranger
Cincinnati Bengals – Chicago Bears (17-20)
Cincinnati Bengals: Endelig en ordentlig linebacker i Cincinnati
I nogle år har Bengals manglet kvalitet på linebacker, og det har de måske fundet i Logan Wilson, som de valgte i NFL-draften i 2020. Hans start på den nye sæson har været fremragende, og imod Bears leverede han en yderst habil indsats imod både løbet og kastet. Højdepunktet var hans fine interception, mens lavpunktet var den potentielt afgørende fumble, han ikke fik fat i. Trods den fejl er Logan Wilson en profil på et forsvar, der har vist fine takter hidtil.
Chicago Bears: Op og ned for Justin Fields i debuten
Så fik Justin Fields rigtig debut for Chicago Bears. Den unge quarterback spillede godt og vel en halvleg, efter at Andy Dalton udgik med en skade, og det bød på både op- og nedture for Justin Fields. Der var nogle problemer, som man kan forvente i en NFL-debut: Han virkede ikke helt på samme side som sin offensive linje, hvilket kostede nogle “false starts”, og så kastede han også en Grim interception. Der var imidlertid også flere positive takter, hvor han læste banen godt – blandt andet kastede han en fin bold til Allen Robinson, der burde være endt i et touchdown, men som receiveren tabte. Alt i alt viste han nok til, at Bears ikke bør gå tilbage til Andy Dalton.
– Victor Risager
Houston Texans at Cleveland Browns (21-31)
Texans: På sin plads at rose Tyrod Taylor (igen)
Vi sendte anerkendende ord i retning af Tyrod Taylor efter uge 1, og vi gør det samme i denne udgave. Selvom det ikke blev til en sejr over Browns, fortjener Taylor i mine øjne endnu større klapsalver i denne uge. Tyrod Taylor ramte på 10 af 11 kast for 125 yards og et kaste-touchdown og krydrede det med et løbe-touchdown på 15 yards. Det gjorde han på under en halvleg, før han på den sidste angrebsserie i andet quarter blev skadet. Her var stillingen 14-14, men herefter var angrebet slet ikke det samme med David Mills bag center. Tyrod Taylor har spillet langt over forventning som en solid startende quarterback, og jeg håber, at han snart er tilbage på banen igen.
Browns: Det fysiske løbespil sikrede sejren
Kampen mod Texans var en hård omgang for Browns, og havde det ikke været for skaden til Tyrod Taylor, så havde slutresultatet også været tættere. Når det er sagt, kan Browns glæde sig over en pligtsejr, der tilmed kom på den måde, som de foretrækker det; med fysisk football og et stærkt løbespil. Specielt Nick Chubb var flyvende i anden halvleg bag en dominerende offensiv linje, og det var tydeligt, at den fysiske football tærede på Texans-forsvaret i anden halvleg. Browns er afhængige af et godt løbeangreb, hvis de skal være med, hvor det er rigtigt sjovt i AFC.
– Alexander Paaske
New Orleans Saints – Carolina Panthers (7-26)
Saints: Når Kamara ikke virker, ser vi begrænsningerne
Fra et kæmpe højdepunkt mod Packers til et kæmpe lavpunkt mod Panthers. Offensivt skal meget af forklaringen findes i, at Alvin Kamara blev lukket ned af Panthers, men løb løbsk mod Packers. Mod Panthers blev det nemlig tydeligt, hvor afhængige Saints er af, at de kan løbe bolden og Kamara kan rykke kæderne. Der er ikke ret meget kvalitet hos angrebets andre våben, og Jameis Winston var også tydeligt begrænset af både ham selv og Sean Paytons forsigtige spilkald mod Panthers. Der virker bare ikke til at være en tro på, at angrebet kan flytte bolden, hvis ikke det er Kamara, der kan gøre det. Og når forsvaret så er ramt af skader, så ser det pludseligt sort ud for Saints. Offensivt ville en Michael Thomas virkelig hjælpe, men der går nok stadig noget tid, før vi ser ham.
Panthers: Sjovt forsvar i de to første kampe
Sam Darnold har spillet solidt i de første to kampe, men jeg synes stadig, at der er nogle spil, der bekymrer mig, så jeg venter med at skrive om ham, indtil Panthers møder et kvalitetsforsvar. Derimod er jeg imponeret over Panthers’ forsvar, der har fløjet rundt og virket utroligt sammentømret. Forsvaret er utroligt alsidigt og giver angrebene meget at forholde sig til. Holdet blitzer en hel del, men gør det på mange forskellige måder, og der er næsten ikke et spil, hvor deres front giver et eksotisk look, som den offensive linje skal tænke over. Derudover har deres secondary præsteret, og rookie Jaycee Horn har set ud til at være top 10-valget i draften værd. Alt i alt har det været sjovt at se Panthers’ forsvar i de to første kampe, og det bliver interessant at se, om de kan fortsætte niveauet.
– Teis Joranger
Minnesota Vikings – Arizona Cardinals (33-34)
Vikings: Vikings har fundet deres tredje receiver
Det ser ud til, at Vikings har studeret lidt af Steelers’ drafttilgang, for de bliver bare ved med at finde receivere i draften. Vi vidste, at Justin Jefferson ville være et bæst, og at Thielen ville producere solidt, men hvem skulle ellers hjælpe i luften, særligt nu hvor holdet er uden Irv Smith. Ham ser de ud til at have fundet i femterundevalget fra 2020, K.J. Osborn. I første uge greb han syv bolde, mens han mod Cardinals greb fem bolde og scorede sit første touchdown på et 64-yard kast på kampens andet spil.
Det er en solid start fra Osborn, der kan vise sig at spille en stor rolle i at få vendt Vikings lidt halvsløje sæsonstart. For det er på angrebet, at Vikings skal vinde deres kampe, selvom Danielle Hunter er en stjerne af karat, så er forsvaret ikke godt nok endnu til at kunne vinde kampe for dem. Ud over det, så hader kickere tydeligvis også Vikingsfans, så Kirk skal kaste, Cook skal løbe, og Jefferson, Thielen og Osborn skal score en masse.
Cardinals: Er Kliff doven?
Endnu en magisk aften af Kyler Murray. Han skabte igen og igen problemer for Vikings’ bagkæde ved at forlænge spil, men selvom sejren var god, samt at Cardinals nu er 2-0, så er jeg stadig lidt nervøs for holdet. For det virker til, at gameplanen bare er “Lad Kyler improvisere,” og det er et problem. Kliff Kingsbury har endnu ikke sat sit tydelig præg på angrebet, og spørgsmålet er stadig, om han kan scheme en plan, hvis der, som sidste i sæson, kommer problemer med Kylers mobilitet.
Kliff er i sin tredje sæson som spilkalder og han har endnu ikke præsenteret noget, der ligner en konkret plan, ud over at han bare lader Murray lave mirakelspil efter mirakelspil. Det er også forståeligt, for nøj hvor er det sjovt at se på og effektivt nok indtil videre i år, men hvor ville det klæde ham at få skabt et system, der kan arbejde i symbiose med Murrays spektakulære evner.
– Anders Kaltoft
Atlanta Falcons – Tampa Bay Buccaneers (25-48)
Falcons: Kyle Pitts viste sit talent
Falcons faldt sammen i fjerde quarter efter to pick sixes af Matt Ryan. Heldigvis var der dog et par lyspunkter for Atlanta i opgøret. Det største lyspunkt var tight end Kyle Pitts, der efter en småstille NFL-debut leverede en god kamp. Pitts viste ved flere lejligheder sin fremragende kombination af styrke og fart frem, når han greb bolden og vristede sig fri af opdækning. Førsterundevalget fra årets draft hev fem ud af seks bolde ind for 73 yards. Det lover godt for Matt Ryan og Falcons’ angreb.
Buccaneers: Forsvaret er til at tale med
Mens offensiven anført af Tom Brady er skræmmende godt, så er det knap så imponerende på forsvaret. Mike Edwards og defensiven fortjener selvfølgelig roser for de to interceptions for touchdown, som afgjorde kampen i fjerde quarter. Men derudover havde Buccaneers-forsvaret udfordringer med at stoppe Matt Ryan og co. Den defensvie backfield havde svært ved at holde deres markeringer på de mange korte til mellemlange kast, og pass rushet var under niveau med kun et enkelt sack. Forsvaret skal ikke være fremragende, men det skal være bedre, end det er lige nu.
– Alexander Paaske
Tennessee Titans – Seattle Seahawks (33-30)
Titans: Derrick Henry er fortsat kongen
Efter en svær åbningskamp fik Titans en vigtig sejr og undgik at falde til 0-2. Det var endnu engang runningback Derrick Henry, der satte tonen og beviste, at han er holdets bærende kraft og kongen blandt ligaens runningbacks. Det tunge, atlestiske monster havde en svær start på kampen, og Seattle fik holdt ham godt nede. Han havde blot 50 yards (heraf 13 løb for 35 yards), da holdene gik til pause, men han eksploderede i anden halvleg. Henry scorede tre touchdowns og producerede hele 187 yards i tredje og fjerde quarter samt forlænget spilletid. På en dag, hvor AJ Brown havde svært ved at gribe boldene og forsvaret også havde startvanskeligheder, så det Henry den redningskrans, der var behov for. Runningbacken formåede at skabe mange yards på egen hånd, og var endda også en bonus i kastespillet. Når først han kommer i gang, er han svær at stoppe, og i søndags var det nøglen til sejr.
Seahawks: I nedsmeltningen var Bobby Wagner eneste mand, der kunne holde panden højt
Sikke et kollaps af Seattle Seahawks. Holdet havde vundet 52 kampe i træk på hjemmebane under Pete Carroll, når de var foran med mere end 15. Den stime ødelagde Titans. Der er mange kritikpunkter at tage fat i efter sådan et nederlag, Tre Flowers spillede skidt, DK Metcalf var dårlig og udisciplineret, spilkaldene på forsvaret og angrebet blev for konservative, men nogle gange, kan det betale sig at se glasset som værende halvt fyldt, så fokus falder på Bobby Wagner. Den 31-årige veteran beviste i den miserable nedsmeltning, at han fortsat er blandt ligaens bedste forsvarsspillere. Linebackeren spillede samtlige 88 defensive snaps, endte med 20 tacklinger, et sack, endnu en tackling bag line of scrimmage og fint spil i opdækning. Han kunne ikke alene stoppe Derrick Henry, men han gjorde sit til, at Titans ikke bare valsede væk med sejren.
– Jacob Graversen
Dallas Cowboys – Los Angeles Chargers (20-17)
Los Angeles Chargers: Brandon Staleys forsvar krakkelerede
Bedømt på de første to kampe har Brandon Staley videreført sit succesrige forsvarssystem, som vi lærte at kende i fjor, hvor han agerede defensiv koordinator for Los Angeles Rams. Kort fortalt excellerer Staleys forsvar i at skjule sine opdækningsmønstre så længe som muligt – bl.a. ved at have to relativt tilbagetrukne safeties. Systemet bevirker et lettere personel omkring ”boksen”, hvilket Cowboys formåede at udnytte i weekendens opgør ved et effektivt og hårdtslående løbespil. Cowboys løb 31 gange for 198 yards, hvoraf Tony Pollard var nærmest ustyrlig med 8,4 yards pr. løb. Det efterlader undertegnede med spørgsmålet om, hvorvidt spillere såsom Jerry Tillery, Linvald Joseph og Justin Jones har niveauet til at efterleve Brandon Staleys system, eller om vi skal vænne os til, at løbespillet bliver Chargers’ kryptonit?
Dallas Cowboys: Micah Parsons-eksperimentet lykkedes
Skaderne har haglet ned over Dallas Cowboys’ defensive linje, der i skrivende stund mangler profiler såsom DeMarcus Lawrence og Randy Gregory. I deres fravær valgte Dan Quinn at positionere rookie linebacker Micah Parsons som defensiv end i opgøret mod Los Angeles Chargers og det gav pote. Parsons var her, der og alle vegne, da han leverede et sack, otte ’pressures’, tre QB-hits og to tacklinger mod Justin Herbert. Således var Parsons eksplosive og alsidige fysik afgørende for, at Cowboys’ secondary blomstrede og holdt Chargers’ ellers glimrende angreb til 17 point.
– Nicholas Jørgensen
Kansas City Chiefs – Baltimore Ravens (35-36)
Baltimore Ravens: Odafe Oweh ligner ’the real deal’
I foråret spærrede de fleste øjnene op, da Baltimore Ravens sendte offensiv tackle Orlando Brown jr. til Kansas City Chiefs for et sent førsterundevalg i dette års draft. Valget brugte Ravens på den upolerede, men fysisk imponerende, outside linebacker Odafe Oweh. Foreløbigt virker det til, at Baltimore Ravens både har skolet Odafe Oweh ordentligt, samt at de udnytter hans fysiske kvaliteter til fulde. I det hæsblæsende opgør mod Kansas City Chiefs forcerede Oweh den kampafgørende fumble i fjerde quarter og leverede desuden tre tacklinger og tre pressures. Foreløbigt har analyseinstituttet Pro Football Focus rangeret Oweh blandt de bedst præsterende forsvarsspillere i ligaen, og det bliver spændende at følge, om han kan blive dén afgørende EDGE-spiller, som Ravens har sukket efter siden Terrell Suggs.
Kansas City Chiefs: Receiverkorpset leverede ”uden” Tyreek Hill
I foråret vinkede Kansas City Chiefs farvel til Sammy Watkins, der skrev kontrakt med netop Baltimore Ravens, hvilket efterlod Andy Reid med en stribe af upolerede alternativer til Tyreek Hill og Travis Kelce. I dette opgør fik vi syn for sagen, da Marlon Humphrey og Anthony Averett satte alle sejl til for at stoppe Tyreek Hill, hvilket de formåede, da han blot greb tre bolde for 14 yards. Det er et sjældent syn, og derfor var det desto mere positivt, at alternativer såsom Mecole Hardman, Byron Pringle og Demarcus Robinson trådte i karakter. Særligt Pringle og Robinson imponerede med samlede 109 yards og to scoringer. Det bliver afgørende for Kansas City Chiefs, at disse spillere fortsætter deres udvikling og bidrager til at gøre angrebet mindre forudsigeligt.
– Nicholas Jørgensen
Detroit Lions – Green Bay Packers (17-35)
Lions: Nedsmeltning i 2. halvleg kostede sejren
Efter week 1, hvor Lions var tæt på at lave det umulige comeback mod 49ers i 2. halvleg, så vi det modsatte billede Monday Night i Green Bay. Generelt var Lions det bedste hold i 1. halvleg med et angreb i hopla. De scorede på tre ud af fire drives og gik til pause med en føring på tre point. Packers lukkede dog totalt ned for en eventuel spændende afslutning ved at vinde 21-0 i 3. og 4. quarter, hvorefter festen var slut for Lions. Angrebet viser lovende takter med Goff ved roret, mens forsvaret er hullet som en si. Starten har dog været hård med to svære kampe i de to første spilleuger, og det bliver bestemt ikke nemmere, når Ravens besøger Motor City på søndag. Men hvis Lions kan levere en god og koncentreret indsats over alle fire quarters, kan de skabe problemer for de fleste mandskaber.
Packers: R-E-L-A-X!
Det har været en turbulent uge for Aaron Rodgers, der har været under beskydning fra sine kritikere, som påstod, at al dramaet fra offseason var skyld i Rodgers og co.’s forfærdelige præstation mod Saints i sidste uge. Rodgers fik dog smækket låg på den værste kritik med en fremragende kamp, hvor han kastede fire TDs og kun fem incompletions. Lions udgør selvfølgelig ikke den største trussel mod Packers’ ambitioner om at vinde Super Bowl, men det var alligevel vigtigt for superstjernen og hans hold at komme tilbage på rette spor. Så til alle der måtte have en mening om Aaron Rodgers og Packers’ chancer for at stå med Lombardi-trofæet i februar: R-E-L-A-X!
– Victor Ostenfeld
