Otte hold blev til fire, da divisionsrunden i weekenden bød på fire interessante kampe. Her skinnede spillere som Tyrann Mathieu og Devin White klarest, mens Packers’ offensive linje og Bills’ forsvar viste mesterskabsklasse.
Divisionsrunden bliver af mange omtalt som den bedste weekend i NFL-sæsonen. Fire kampe med de bedste otte hold betyder altid seværdig football, og i år har vi fået fire af ligaens bedste quarterbacks i konference-finalerne.
Det skete på baggrund af opgør, hvor det egentlig var flere forsvarsspillere, der stjal rampelyset. Gul Kluds skribenter giver dig her en tanke til alle otte hold i aktion i divisionsrunden.
Green Bay Packers – Los Angeles Rams (32-18)
Packers: Packers’ offensive linje er mesterskabsværdig
Aaron Rodgers fortjener megen ros for den sæson, som han har haft. Men veteranen skylder også sin offensive linje en massiv tak for det arbejde, de har lagt for dagen, og det så vi endnu engang eksempler på i sejren over Los Angeles. Rodgers var kun under pres ni gange i opgøret. Packers var uden deres to bedste offensive tackles, idet David Bhaktiari er ude med en grim knæskade og den nyhentede reserve, Jared Veldheer er på COVID-listen. Det betød, at det tidligere Dolphins-flop Billy Turner startede som venstre tackle, og han gjorde det fremragende. Det samme gjorde den invendige offensive linje, hvor specielt Elgton Jenkins og Corey Linsley gjorde sig positivt bemærkede. Jenkins matchede flere gange op med Aaron Donald og vandt den duel oftere, end han tabte den. Trods Donald er døjede med en skade, så er det imponerede. Linsley var mest imponerende i løbespillet, hvor han gang på gang kom til banens næste niveau og fik lagt gode blokeringer på Rams’ linebackere. Selv med en Aaron Donald, der langt fra var 100%, så har Los Angeles’ defensive linje gjort det svært for mange hold de seneste år. Det var ikke tilfældet hos Green Bay, hvor truppen og Adam Stenavich, træneren for den offensive linje, fortjener lidt hæder.
Rams: De eksplosive spil var nøglen, der fik sæsonen til at lukke
Los Angeles kan gå fra denne sæson med hovedet hævet højt efter at have vist fin fight mod NFCs højest seedede hold, Green Bay Packers. De eksplosive spil er som regel nøglen i NFL, men for Rams var det specielt vigtigt til dette opgør. Los Angeles’ forsvar havde været ligaens bedste til at forhindre de eksplosive spil i grundspillet. Brandon Stalleys defensive tropper var mesterlige til at lukke ned for det dybe kast og gøre livet svært for modstanderne. Modsat havde angrebet haft svært ved at producere de store spil, og begge tendenser blev en faktor i kampen, desværre for Rams. Angrebet var ganske effektivt og Jared Goff spillede en ret flot kamp taget, når man tænker på, at han render rundt med en brækket højre tommelfinger. Rams formåede dog kun at lave et enkelt spil på mere end 20 yards og kunne ikke følge med Green Bay. Udeholdets forsvar tillod mange scoringer af Green Bay i kampens begyndelse, men de skulle arbejde for det med lange, tidstunge drives med korte spil. Det gjorde de så, til gengæld til perfektion. Rams havde dog alligevel chancen for at vinde, da Packers stod med en lille føring i fjerde quarters slutning på blot 25-18. Aaron Rodgers og co. afgjorde dog kampen på et sjældent eksplosivt spil mod ligaens bedste forsvar, da Allan Lazard med under syv minutter tilbage af kampen scorede fra 53 yards ude. Det var tredje spil, der var længere end 50 yards i opgøret. Rams formåede ikke at svare igen med et stort spil, og nu kan de tage på tidlig sommerferie.
– Jacob Graversen
Buffalo Bills – Baltimore Ravens (17-3)
Bills: Hatten af for Sean McDermott, Leslie Frazier og Bills’ forsvar
Efter sin coronavirus-pause genfandt Lamar Jackson det ekstraordinære niveau, som indkasserede en MVP-titel i fjor. Det gik bl.a. ud over Tennessee Titans i wild card-runden, hvor Lamar Jackson løb for 136 yards og en scoring, mens han kastede for yderligere 179 yards. I det perspektiv var det særligt imponerende, at Buffalo Bills’ forsvar justerede sin normalvis løbstilladende tilgang og lukkede ned for Lamar Jacksons dynamiske trussel. Bills-forsvaret lykkedes med et nedbryde Ravens’ read-option spil med blitzes fra secondary-spillerne, mens Jerry Hughes leverde en forrygende indsats med to sacks som følge. Derudover lykkedes Matt Milano og Tremaine Edmunds med at lukke ned for banens midte, hvilket de facto gjorde Mark Andrews til en non-faktor. Vi kan kun tage hatten af for Bills’ trænerstab med Sean McDermott og Leslie Frazier i spidsen. De ramte hovedet på sømmet.
Ravens: Baltimore Ravens skal finde et supplement til Greg Roman
Greg Roman blev forfremmet og udpeget som træneren, der skulle bygge et angreb op omkring Lamar Jacksons dynamiske evner. Overordnet set har Romans hårdtslående og løbsorienterede angrebssystem haft stor succes med 25 grundspilssejre i de seneste to sæsoner. Men selvom at Romans system har været afgørende for at indfase Lamar Jackson til de professionelle rækker, bør vi – i kølvandet på endnu et slutspilsnederlag – stille os selv spørgsmålet om, hvorvidt det alene kan hjembringe Baltimore en Super Bowl-titel? Faktum er at kasteangrebet er blevet negligeret. Greg Roman er en særdeles specialiseret, offensiv koordinator, der kan konstruere særlige løbsorienterede angreb, men som ikke evner at tegne et velfungerende kastespil med effektive rutevariationer. Derfor bør Baltimore Ravens ansætte en tilsvarende specialiseret og højt rangeret angrebstræner, som får ansvaret for kastespillet i sin helhed – à la Mike LaFleurs (daværende) rolle i San Francisco. Det kan give Ravens det nødvendige skub i de store kampe – og gavne Lamar Jacksons fortsatte udvikling.
– Nicholas Jørgensen
Kansas City Chiefs – Cleveland Browns (22-17)
Chiefs: Tyrann Mathieu viste klassen
Big players makes big plays in big games. Den floskel var Tyrann Mathieu et levende bevis på mod Browns. Den alsidige defensive back var ganske enkelt forrygende og han var den eneste Chiefs-forsvarsspiller, som rigtig leverede en toppræstation. Mod kastet forsøgte Browns syv gange at kaste i Mathieus retning, og han tillod fire kastets for MINUS FEM YARDS. Derudover lavede han selvfølgelig en meget vigtig interception, der formentlig havde været kampafgørende, hvis ikke Mahomes’ skade havde bragt spænding tilbage i kampen. På et Chiefs-forsvar, hvor der er nogle klare svagheder, så er det simpelthen så vigtigt at have et på verdensklasse spillere som Mathieu og Chris Jones, der kan levere de store spil. Mod Browns var Mathieu i hvert fald meget afgørende.
Browns: Angrebet er på rette vej, forsvaret skal forstærkes markant
På mange måder har det været en betryggende sæson, og angrebet er uden tvivl på rette spor i Stefanskis hænder. Forsvaret bliver dog mit fokuspunkt, for selvom 22 point ikke lyder af alverden, så var det nok blevet til 35-40 Chiefs-point, hvis de havde holdt speederen i bund, og Mahomes ikke var blevet skadet. Det her Browns-forsvar mangler virkelig nogle playmakers, og jeg var især frustreret over at se linebacker-gruppen. Sione Takitaki har ikke set ret skarp ud i år, og mod Chiefs blev han udstillet i opdækningen gang på gange. B.J. Goodsons manglende fart blev også tydelig i nogle situationer, og i alt tillod de to over 150 yards i opdækningen. Der er masser af andre vigtige positioner som EDGE og cornerback, som Browns bør forstærke, men linebacker-gruppen gør ondt at se på lige nu.
– Teis Joranger
New Orleans Saints – Tampa Bay Buccaneers (20-30)
Saints: Brees havde og har ikke mere i tanken
Det gjorde forfærdeligt ondt at se Drew Brees i en sand nedsmeltning i det, der efter alt at dømme var hans sidste NFL-kamp. Det var brutalt at se, hvordan Tampa – næsten provokerende – stod med alle forsvarsspillere inden for 10 yards af line of scrimmage og udfordrede den 42-årige quarterback til at kaste bolden dybt. Og det kunne han ikke, fordi alderen har indhentet ham. Resultatet var tre interceptions og sølle 134 yards på 34 kasteforsøg, hvilket ikke kunne være mere misvisende for Brees fantastiske karriere. Men selv om det er en ond måde for Drew Brees at sige farvel på efter næsten to årtier i NFL, så er det også tydeligt, at det er tid. Modsat Tom Brady har Brees ikke mere i tanken, og han kan stoppe med vished om, at han har sat et markant aftryk på en ære med flere ekstraordinære quarterbacks. Og netop den enorme konkurrence er en af de største årsager til, at Brees kan se tilbage på blot en enkelt Super Bowl-triumf. Men det er også bedre end ingenting.
Bucs: Devin White var hér, dér og alle vegne
Der var lagt op til den helt store duel mellem Drew Brees og Tom Brady (på trods af Brees’ svage forfatning), men det var Buccaneers-linebacker Devin White, der løb med al opmærksomheden. Den eksplosive forsvarsspiller leverede en fortryllende kamp og førte an for Bucs-forsvaret, der med opportunistisk spil og hele fire takeaways sikrede sejren. Devin White var om nogen manden i centrum her, da han fyldte for tre spillede med sine 11 tacklinger, en interception og en fumble recovery. Den unge linebacker begår med jævne mellemrum fejl på grund af sin store aggressivitet, men i sejren over Saints kom hans fulde potentiale frem. Cornerback Carlton Davis fortjener også en stor applaus, da han havde en stor andel i, at stjerne-receiver Michael Thomas blev holdt uden et eneste catch. Kan White, Davis og resten af Tampa-forsvaret levere endnu en stor kamp mod Aaron Rodgers, så venter der måske en Super Bowl-billet.
– Alexander Paaske
