NFL har allerede offentliggjort, at Jacksonville Jaguars vender tilbage til London og Wembley i 2024. Men hvem skal de møde?

Jacksonville Jaguars er efterhånden blevet fast inventar i London. I år skal de – bortset fra Covid-året 2020 – spille for 11. år i træk i den engelske hovedstad og igen er de tilbage på Wembley, som de nærmest har gjort til deres britiske hjemmebane.

Modstander og dato bliver offentliggjort, når NFLs kampprogram kommer ud i midt maj, men vi har allerede en formodning om, hvem der venter.

Vi har lavet et nyt samarbejde med Football Travel og sammen kan vi tilbyde en weekendpakke til Jaguars-kampen på Wembley til en super pris. Du kan allerede nu reservere din billet til Jaguars-kampen i London.
Besøg vores rejsepartner footballtravel.dk/nfl nu eller ring til dem på 72108303.

Hvem kan Jaguars møde i London i 2024?

Som AFC-hold har Jaguars kun otte hjemmekampe i den kommende sæson, og vi ved allerede, hvem der er Jaguars mulige modstandere, når de er det officielle hjemmehold på Wembley.

De tre hold fra AFC South Houston Texans, Indianapolis Colts og Tennessee Titans
To hold fra AFC East i form af New England Patriots og New York Jets
To hold fra NFC North i form af Green Bay Packers og Minnesota Vikings
Og sidst men ikke mindst Cleveland Browns

Deres tre divisionsmodstandere har alle muligheden for at nedlægge veto mod at spille en divisionskamp i udlandet. Det udelukker ikke Texans, Titans og Colts, men de to sidstnævnte spillede begge i Europa sidste år, så dem sorterer vi fra. Texans er pludselig blevet divisionens bedste hold, så dem vil Jaguars helt sikkert gerne spille mod i Jacksonville (og vi har faktisk også forudset, at Texans skal møde Vikings i London).

Dem kommer Jaguars ikke til at møde på Wembley

Packers skal spille i Brasilien i åbningsweekenden mod Eagles, så dem bliver det med garanti ikke.

Jaguars kan potentielt spille to kampe i London lige som sidste år. De kan spille hjemmekamp på Wembley og en udekamp mod Vikings ugen før eller efter i Tottenham, og dermed er Vikings ikke en mulig modstander på Wembley.

Patriots spillede i Frankfurt sidste år, og selvom de traditionelt har været meget positive stemt overfor internationale kampe, så kommer de næppe over Atlanten igen.

Så hvem kan vi forvente Jaguars skal møde i London?

Jets med Aaron Rodgers bliver næppe heller sendt over på vores breddegrader, og de spillede også i London så sent som i 2021.

Det efterlader kun Cleveland Browns, der ikke har spillet i England siden 2017 og aldrig har været på Wembley.

Så umiddelbart virker en kamp mod Browns på Wembley i start oktober som det mest sandsynlige. Uanset hvem modstanderen bliver, så kan du allerede nu reservere din billet til Jaguars-kampen i London. Besøg vores rejsepartner footballtravel.dk nu eller ring til dem på 72108303.

Bestil din NFL-rejse til London allerede nu

Hold øje med Gul Klud og vores rejsepartner footballtravel.dk/nfl for mere info om kampe, billetter og pakkerejser.

NFL i London 2024: Læs mere om kampene her
NFL i München 2024: Læs mere om kampen her
NFL-rejser til USA 2024: Læs mere om rejserne