Cleveland Browns har været særdeles aktive i free agency, hvor den offensive linje har fået et massivt kvalitetsløft, mens en genial byttehandel med Houston Texans har stillet holdet fra Ohio endnu stærkere frem mod dette og næste års draft.
Free agency er overstået, og draften er næste store begivenhed på NFL-kalenderen. Derfor kigger vi her på Gul klud nærmere på, hvordan de forskellige hold har klarer sig igennem de seneste uger, og på hvilke positioner de bør forstærke sig i draften.
I dag er turen kommet til Cleveland Browns, der bestemt ikke har ligget på den lade side.
Nævneværdige afgange
WR, Terrelle Pryor (Washington Redskins)
QB, Robert Griffin III (Free agent)
QB, Josh McCown (New York Jets)
CB, Tramon Williams (Free agent)
WR, Andrew Hawkins (Free agent)
OT, Austin Pazstor (Free agent)
S, Jordan Poyer (Buffalo Bills)
Nævneværdige tilgange
G, Kevin Zeitler (Cincinnati Bengals)
C, J.C. Tretter (Green Bay Packers)
WR, Kenny Britt (Los Angeles Rams)
QB, Brock Osweiler (Houston Texans)
C/G, Marcus Martin (San Francisco 49ers)
Re-signede spillere
LB, Jamie Collins
G, Joel Bitonio
P, Britton Colquitt
Optimismen spirer i Cleveland
Cleveland Browns har haft en rigtig god free agency-periode, hvor holdet i modsætning til sidste år har formået at tilføje nogle kvalitetsspillere med sit kæmpestore økonomiske råderum. Derudover lavede Browns en spektakulær-handel, der aldrig før er set i NFL og står med fantastiske kort på hånden før draften.
Cleveland har gjort et forrygende job ved at hente guard Kevin Zeitler, der uden tvivl er blandt de ti bedste guards i NFL, og center J.C. Tretter. Duoen vil gå ind og give den indvendige del af den offensive linje et kæmpe boost efter afgangen af Alex Mack sidste sommer, og med Joe Thomas på venstresiden og Joel Bitonio på venstre guard ligner det nærmest en top 5 enhed.  


Derudover har Browns lavet en sand genistreg ved at sende et fjerderundevalg i årets draft til Houston Texans og få et andetrundevalg i 2018, et fjerderundevalg i 2017 og Brock Osweiler i bytte. Cleveland har som tidligere nævnt masser af økonomisk råderum, hvilket holdet udnyttede til at påtage sig Osweilers store kontrakt og blive belønnet med et højt draftvalg. Genialt!
Et minus ved holdets free agency har dog været, at man lod wide receiver Terrelle Pryor gå og erstattede ham med veteranen Kenny Britt. I første år som NFL-receiver viste Pryor et kæmpe potentiale og var Browns’ stærkeste våben på angrebet.
I stedet endte den tidligere quarterback i Washington på en et-årig aftale, som maksimalt kan give ham otte millioner dollars, mens Kenny Britt underskrev en fire-årig kontrakt på i alt 32,5 millioner dollars. Den prioritering forstår jeg simpelthen ikke.
Overordnet set har Cleveland Browns forvandlet en under middel offensive linje til en af de bedre (potentielt en af de allerbedste) i NFL, mens man har stillet sig endnu stærkere til de kommende drafts og samtidig fået en quarterback, der i værste fald fritstilles eller måske endda kan være midlertidig starter, mens en ung signal-caller vænner sig til NFL. Afgangen af Pryor koster dog lidt på den samlede karakter, der stadig er rigtig flot.
Karakter: (8/10)
Draften: Cleveland Browns – vælger som nr. 1 og 12 i første runde.
Læs også: Her drafter dit hold
Cleveland er i fuld gang med at genopbygge holdet, og efter flere gode trades har holdet rigtig mange draftvalg. Både i år og næste år har holdet to valg i hver af de to første runder. I år vælger Browns to gange i Top 12, og det helt store spørgsmålstegn er, om Cleveland mener, at draften indeholder den franchise quarterback, som man har manglet i årtier. Hvis svaret er ja, har Browns alle muligheder for at få fat i ham. Deshaun Watson, Mitchell Trubisky, Pat Mahomes og DeShone Kizer er alle mulige kandidater i første runde (med 12.-valget).
Derudover kan holdet bruge et kvalitetsløft stort set hele vejen rundt. Det er reelt kun den offensive linje, der ser rigtig fin ud. Især indvendigt på den defensive linje trænger holdet til en seriøs opgradering, selvom unge Danny Shelton viste prøver på sit talent sidste år. Derudover er holdets bedste pass rusher Emmanuel Ogbah. Det er ikke holdbart. Og så skal safety-positionen adresseres, da den ser utroligt skidt ud.
Draft Needs: QB, S, DT, DE, LB, CB, WR, TE
Oplagte spillere for Browns i første runde
1.-valget
Myles Garrett, DE, Texas A&M
Garrett er ubestridt den bedste spiller i draften med sin eksplosivitet og evne til at komme ind til quarterbacken. Han beskrives af mange eksperter som den bedste pass rusher til at komme ind i ligaen i de seneste ti år. Han er en ‘no-brainer’ for Cleveland, medmindre der kommer et vanvittigt tilbud, de ikke kan sige nej til.
https://twitter.com/colecubelic/status/845112344896266240
12.-valget
O.J. Howard, TE, Alabama
Howard er en eksplosiv tight end, der med det samme vil gøre en forskel på et angreb, som mangler en trussel hen over midten. Gary Barnidge havde en flot 2015-sæson, men forsvandt igen sidste år og er også ved at være oppe i årene. Howard kommer fra et professionelt setup i Alabama og vil fra dag ét være et vigtigt våben. Hvis han er der, er han et oplagt valg.
Deshaun Watson, QB, Clemson
De tre top-quarterbacks i årets draft, Mitchell Trubisky, DeShone Kizer og Deshaun Watson, er muligvis alle tilgængelige på dette tidspunkt, og så er det oplagt, at Cleveland kraftigt overvejer en af disse tre. Jeg ville personligt gå med Watson, da han på trods af problemer med sin præcision har vist en evne til at levere sit ypperste, når det virkelig gælder. Kombinerer man det med, at han er en ægte leder og ekstremt vellidt i omklædningsrummet, er han ‘the guy,’ hvis Browns går med en signal-caller.
Malik Hooker, S, Ohio State
Hooker er uden tvivl et Top 10-talent i draften, så det er måske lidt urealistisk, at han falder til 12.-valget. Hvis han er tilgængelig, bør Browns vælge ham med det samme. Hooker vil lukke et kæmpe hul i bagenden med sine fantastiske instinkter og evne til at læse quarterbacken. Han er en sand ‘ball hawk’ og præsterede syv interceptions for Ohio State i 2016. Malik Hooker vil være et perfekt valg for Cleveland her.   


ARZ | ATL | BAL | BUF CAR CHI | CIN | CLE | DAL | DEN | DET | GB HOU | IND | JAX KC | LAC | LAR | MIA | MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SF | SEA | TBTEN | WAS