Draften: Lions vælger som nr. 7 første runde

Mulige valg i første runde af draften:

WR, Devonta Smith, Alabama
Lions valgte ikke at binde sig til Kenny Golladay, der havde kontraktudløb, hvilket måske er klogt i en genopbygningfase. Den ellers pålidelige Marvin Jones har også fundet andre græsmarker, og hvis næste sæsons startende QB skal have nogen forudsætninger for at kunne klare sig, skal han have nogle kastemål. I den anledning har Lions flere muligheder, men jeg går med Devonta Smith, der efter en fantomsæson blev den nyeste indehaver af et Heisman-trofæ. Der er spørgsmålstegn angående hans spinkle fysik, men han er for mange, pga. hans fantastiske ruter og ball skills, draftens bedste WR.

QB, Justin Fields, Ohio State
Skulle Justin Fields være ledig, når Lions drafter som nummer syv, ville det være fristende for Lions at hente ham til Detroit, selvom man netop har anskaffet sig Jared Goff. På den måde får Holmes, Campbell og Lions deres formodede franchise quarterback, som man kan bygge omkring de næste mange år. Fields har mobiliteten, armstyrken og størrelsen til at blive en fantastisk NFL-QB, og mange eksperter rangerer Fields som draftens næstbedste QB. I det lys ville det være et steal for Lions.

LB, Micah Parsons, Penn State
Parsons er nok ikke den spiller, der vil give flest ekstra sejre i 2021 for Lions, men mange vil mene, at Parsons er ‘best available’, når Lions vælger som nummer syv, hvilket i et genopbygningprojekt oftest er en fornuftig strategi. Med ny trænerstab følger skematiske forandringer oftest. Lions skifter formentlig til et aggresivt 3-3-5-forsvar, som Parsons med hans fart og eksplosivitet passer perfekt ind i, hvorfor det ville give mening at hente ham til Detroit.

Alle holdanalyser:
NFC: DAL | NYG | PHI | WAS | ARZ | LAR | SF | SEA | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB 
AFC: BUF | MIA | NE | NYJ | DEN | KC | LVR | LAC | BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND| JAX | TEN