Dødsboet ryddes
Efter tre sidstepladser i NFC North i træk, har Lions for alvor sat sig for at rydde ud og igangsætte et genopbygningsprojekt. Derved har holdet fyret den nu tidligere GM, Bob Quinn og istedet ansat Brad Holmes, der tilkommer fra Los Angeles Rams, hvor han havde en ledende spejderrolle. En af årsagerne til Lions’ dårlige præstationer de seneste mange år er, at de simpelthen ikke formår at ramme rigtigt i med deres høje draftvalg. Det skal Brad Holmes forsøge at rode bod på.

Når en ny GM ansættes i NFL er det typisk sådan, at han gerne vil sitte sit eget præg på holdet, hvorfor det hurtigt oplever en markant forandring. Dette har allerede fundet sted i Detroit.

Dette har manifesteret sig mest tydeligt ved, at alletiders Lions-QB – det tidligere draft-førstevalg – Matthew Stafford, der har ledet holdet siden 2009, er blevet sendt til Los Angeles Rams i bytte for et andet draft-førstevalg, Jared Goff. Goff, der dog er yngre, er ikke en nær så god QB som Stafford, men Lions fik to førsterundevalg og et tredjerundevalg med i pakken, hvilket er nøjagtig, hvad Lions har brug for på nuværende tidspunkt.

En anden markant ændring er ansættelsen af Dan Campbell, der har en fortid som spiller i Detroit. Qua hans begrænsede erfaring som cheftræner og koordinator, var Campbell ikke den træner, de fleste trænersultne hold havde øverst på listen. Den type ansættelser sker fra tid til anden i NFL, og det betyder ofte, at ledelsen, og måske i særdelshed den nye GM, vil have en træner, der er til at skubbe rundt med. Til en vis grad er dette nok også tilfældet her. Med det sagt, er Campbell indhentet for at skabe og udvikle karakter og en sund og resultatskabende kultur. Hans hårde og ligefremme karakter, samt brændende ønske om holdets og byens bedste, var tydeligt i hans første pressekonference. Det bliver derved kultur- og holdopbygning, der bliver Detroits mål i 2021, ikke sejre.

Lions er klar til sabbatår
2021-sæsonen bliver en special størrelse for Detroit Lions, der ingen forhåbninger har om hverken Super Bowl eller slutspilsdeltagelse. Som en anden sabbatårstager, skal tage det lidt med ro, finde ud af hvem de er som hold, hvor de vil hen, og hvordan de kommer derhen.

I bedste tilfælde taber de virkelig mange kampe, samtidig med at holdet og specielt dets unge spillere og trænerstab udviser lovende karakter og talent. På den måde opbygger man tro på truppen og fremtiden, og samtidig scorer et højt draftvalg, der er med til at excellere Lions’ fremtidsplaner ydeligere. Det var det, Miami Dolphins gjorde i 2019, inden de tog et stort skridt i 2020.

Lions, synes jeg, har været en anelse vanskelige at vurdere på deres off season indtil videre. De har mistet mange spillere, og har således ikke en bedre trup fremad mod 2021-sæsonen, men alligevel giver jeg dem point for at gå all in på en genopbygning. Udfra det udgangspunkt de havde efter 2020-sæsonen, synes jeg, forud for draften, de har ageret virkelig flot. De får derfor en noget højere karakter, end hvad man umiddelbart skulle tro, hvis man kigger på forholdet mellem det, der er gået og kommet.

Karakter: 7/10

Næste side: Hvilke positioner skal Lions kigge på i draften?