
Draften er lige rundt om hjørnet og nye fantasy stjerner skal findes.
I denne treparts serie vil jeg give mine bud på running backs, wide receivers og tight ends som kan bidrage til dit fantasy hold i denne sæson og frem.
I denne første artikel vil jeg fokusere på running backs. Nok den dybeste af positionerne i dette års draft, udover tight end, og en position med en masse interessante navne. For ikke at snakke om de samme RBs som mange eksperter gør, har jeg valgt at udelukke Leonard Fournette, Dalvin Cook og Christian McCaffrey fra denne liste.

1. Joe Mixon
Alder: 20
Højde: 185cm
Vægt: 103kg
Minder om: Le’Veon Bell (pit)
Dette er muligvis den bedste RB i dette års draft. Mixon gør alt rigtigt på banen. Han løber bolden hårdt, ser banen som han skal, kan blokke på kaste downs, er uden tvivl den bedste receiving RB i år og har en rigtig god topfart. Han er et stort omvandrende highlight.
Men hvorfor bliver han så ikke draftet som den første RB.?
Fordi mens hans evner på banen er fuldstændig fænomenale, så er han en kæmpe stor hovedpine ude for banen. Der er en video af Mixon på internettet hvor han knockouter en kvinde og det har fået mange hold til at fjerne ham fra deres draft boards. Hvis han bliver draftet og hvis han kan holde sig inde for lovens rammer så har han muligheden for at blive en top-3 fantasy RB, men det kan kun ske hvis et hold giver han chancen og han selv ændre sine veje.
Bedste fantasy-fit: Seahawks eller Bengals. To hold som er kendt for at tage chancer med problembørn og to hold som har en masse spørgsmålstegn på RB positionen.

2. Alvin Kamara
Alder: 21
Højde: 178cm
Vægt: 98kg
Minder om: Jamaal Charles (fa)
En af de mere interessante RBs i denne draft. Kamara har den prototypiske størrelse for en RB og evnerne til at bakke det op. Han har fantastisk balance, han har fart, han ved hvordan han skal bruge de forskellige gear han har og vigtigst af alt (i hvertfald for mig) falder manden altid frem når han går mod jorden.
Han er en enestående RB men i en draft hvor der bare er SÅ mange enestående RBs så falder han lidt. Jeg tror sagtens han kan ende på et hold hvor han skal kæmpe for at starte men jeg er overbevist om at han er startende RB for et hold inden sæsonen er slut. Jeg ser ham som en lav RB2 i år men en RB1 fremad.
Bedste fantasy-fit: Chiefs. Når man lige har mistet Jamaal Charles hvorfor så ikke hive en ind der minder om ham.?

3. Samaje Perine
Alder: 21
Højde: 178cm
Vægt: 107kg
Minder om: Michael Turner (ret)
Stærk med stærk på. Det er nok bedste måde at beskrive Samaje Perine. Han er en stor bulderbasse af en RB som straffer alle der kommer i nærheden af mig. Han er fantisk god til at bryde taklinger, han spiller med rigtig godt pad level og er god til at få de hårde ekstra yards.
Dette gør også at han selvfølgelig ikke passer til alle hold. Han er ikke den hurtigste RB og han er ikke fantastisk til at skabe et spil hvis ikke han kan løbe igennem det.
Som fantasy spiller ser jeg ham blive en 2-down RB der bliver bakket op af en dygtig scat-back. Jeg tror Perine bliver en høj fantasy RB3 – lav RB2 i år.
Bedste fantasy-fit: Packers. Her kan han give det hold den ekstra dimension som Eddie Lacy aldrig formåede.
Skrevet af Jannick Teige, GulKluds FantasyTeam








