I en på forhånd meget hård jagt på en slutspilsplads kommer Seattle Seahawks til at mangle en af vigtige spillere, efter en skade sætter ham ud af spillet.

Runningback Chris Carson kommer ikke til at spille mere i 2021, det slår cheftræner Pete Carroll fast på et pressemøde før søndagens vigtige divisionsopgør mod Arizona Cardinals. Carson har pådraget sig en slem nakkeskade og har brug for kirurgi for at bedre skaden. 

Ian Rapoport fra NFL Network var først med nyheden på Twitter.

Den talentfulde og hårdtløbende runningback nåede blot at spille fire kampen for klubben i indeværende sæson, hvor han scorede tre touchdowns og løb for 232 yards på 54 forsøg. Den nu 27-årige angrebsspiller har været en af ligaens bedste runningbacks, når han har været rask, men skader har været det helt store tema i den professionelle karriere. Angrebsspilleren har aldrig spillet 16 kampe i en sæson, og for andet år ud af de seneste fire slutter sæsonen før tid grundet en skade.

Når Carson ikke kom på græs mere i år, betyder det, at Seattle nu skal placere ansvaret på reserverne Alex Collins, DeeJay Dallas, Travis Homer og floppet Rashaad Penny. Sidstnævnte blev valgt i første runde af 2018-draften, men selv om han har spillet fire år for klubben, har han endnu ikke rundet 1000 samlede yards. Skader har også været en massiv del af Pennys karriere.

Chris Carson kom ind i NFL uden at være blevet draftet, men havde fremragende sæsoner i 2018 og 2019 og fik inden denne sæson en kontraktforlængelse på to år, der kan indbringe op mod 10,5 millioner dollars.

Nakkeskade kan være skræmmende, og det gjorde faktisk en ende på to Seahawks-spilleres karrierer de seneste år. Både pass rusher Cliff Avril og forsvarets sjæl, safety Ka Chancellor, blev nødt til at stoppe karrieren efter nakkeskader.

Både Carson og Seahawks håber, at han ikke ender i samme situation.