Scouting Combinen er elsket og hadet. Den viser en masse, men udelader mindst lige så meget. Men hvorfor er den så så vigtig?

Så sker det. Alle de bedste talenter i USA samles tirsdag for at blive målt, vejet, testet, quizzet og meget, meget mere.

Det er selvfølgelig NFLs årlige scouting combine, som løber af stablen i Indianapolis på Colts’ hjemmebane. Men hvad er scouting combine egentlig? Og hvad laver spillerne der? Lad os kigge nærmere på det.

Scouting Combine

Scouting combine er NFLs årlige talentvurderingsbegivenhed, hvor landets største talenter inviteres til en uges test med NFL-holdenes trænere, talentspejdere, ejere og sportsdirektører som censorer.
Der er mange argumenter for, at man har valgt at lave en stor samlet talentevaluering.
Det letter på logistikken for både spillere og trænere, som kan foretage evalueringen af samtlige spillere på ét sted, mens spillerne kan gøre reklame for sig selv for alle holdene i ligaen på én gang.
Det giver også et mere præcist resultat.
Til de lokale ”Pro Days”, hvor de enkelte skoler arrangerer opvisning og interviews, bliver der målt masser af “officielle” tal. Men fordi spillerne præsterer på deres egne hjemmebaner, kan disse langt fra sammenlignes, da der eksempelvis både skal tages højde for underlag, medvind, måleudstyr osv.  De lokale skoler og spillere har samtidig en interesse i, at spillerne bliver noteret som både højere og tungere, end de reelt er – Det kunne ende med at være tungen på vægtskålen, at en Wide Receiver manglede en tomme eller to i vingefanget.

Combinen giver derfor alle NFL-holdene en mulighed for at sammenligne spillere på tværs af draften op mod hinanden og på de samme betingelser. Det er en kæmpe scene, hvor ukendte spillere springer højt op på diverse big boards på grund af flotte præstationer, mens nogle spillere falder igennem.

Det hele starter på tirsdag, når spillerne begynder at ankomme i Indianapolis.
De første par dage går med officielle indvejninger, røntgen undersøgelser samt orientering og interviews af spillerne – alt sammen noget, som den almindelige seer ikke har adgang til at se.
Selvom denne proces måske ikke giver så meget for os tilskuere, så er det her, at holdene skaber sig et indtryk af de enkelte spillere, og disse interviews kan også ende med at tjene/koste mange penge for de kommende NFL-stjerner.

Indregistrering og lægetjek
I morgen begynder de første grupper af spillere at ankomme til faciliteterne i Indianapolis, hvor de lader sig registrere og derefter bliver gennemgået af et hold læger, som tjekker de mest almindelige og ekstraordinære ting. De undersøgelser, som spillerne skal gennemgå, er så dybdegående, at flere spillere har opdaget lidelser, som de kke selv var klar over på forhånd. Én ting er eksempelvis at finde ud af alvorligheden af en eksisterende skulderskade eller knæskade, en anden ting er at finde ud af, at man har en kræftsvulst på ca 4 kg.

Sidstnævnte er én af de erindringer, som doktor Robert Heyer fortalte om, da han i 2015 gav et interview til NFL.com i forbindelse med sit 21. combinebesøg.

”Han var så stor, at man ikke havde opdaget [kræftsvulsten], da den voksede. Han blev kørt direkte på hospitalet og traf en specialist. Han spiller ikke football, men han er ellers rask”.

Nedenfor vises sidste års skema, som bliver genbugt til årets combine

combine schedule 2018

combine schedule 2018

Interviews
Hvert hold har 60 officielle interviews til rådighed. De må vare op til 15 minutter, og det er en god måde at lære spillerne at kende og stille dem spørgsmål til deres fortid, nutid og fremtid. Når holdene skal interviewe de forskellige talenter, er der nogle af spørgsmålene, som er mere kreative end andre. Holdene kan have forskellige grunde til at stille de lidt anderledes spørgsmål. Nogle mener måske, at spillerne på forhånd har forberedt nogle standardsvar til de almindelige spørgsmål som ”hvad gør dig til en speciel spiller?” eller ”hvem er din største motivator?”.

Med de lidt anderledes spørgsmål sikrer man – muligvis – et mere ærligt svar. At virke oprigtig, venlig, samarbejdsvillig er ekstremt vigtigt for holdene, når de skal lave en langvarig investering i både spilleren og personen.

Her er nogle af de mere kreative bud på, hvad du kan forvente at blive spurgt om:

  • Kevin Norwood blev i 2014 angiveligt spurgt om, hvilket dyr han ville bruge til at beskrive sig selv.
  • Steve Mariucci (Tidligere NFL-cheftræner) spurgte i 2013 Geno Smith, hvilket rusmiddel, som var mest almindeligt på Smiths tidligere college. Spørgsmålet kom op i et øvelsesscenarie.
  • Tidligere NFL quarterback, Chris Simms, blev spurgt om hans planer for at starte familie. Har du tænkt dig at være single eller starte familie som ung?
  • Safety Devin McCourty blev spurgt til, hvilken superkræft han kunne tænke sig at have.

Præstationen på banen
”On field workouts” starter for gruppe 1-3 på fredag og slutter for de sidste grupper på mandag. Hver positionsgruppe skal igennem forskellige øvelser, som skal vise de tilstedeværende spejdere, om spillerne har det rigtige ”bend” eller ”burst”, om spillerne har det rigtige ”vision” eller om en cornerback har ”stive hofter” – alt sammen vigtige termer, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at finde den næste Tom Brady, Aaron Rodgers, Aaron Donald, J.J. Watt eller Von Miller.

Det kræver et falkeøje, hvis man skal se de samme ting, som de professionelle talentspejdere får øje på, og selvom man får øje på netop dét, som man kiggede efter, er det slet ikke sikkert, at den respektive spiller kan overføre den evne fra træningsbanen til en kamp.

Og hvad er så det vigtigste?

De generelle øvelser

Selvom det for holdene er ekstremt vigtigt med lægetjek og interviews, kigger de fleste efter øvelserne, som spillerne skal igennem. Udover de generelle øvelser, har spillerne også mulighed for at deltage i positionsøvelserne, som er specifikke for de enkelte spilleres positioner. Der er dog enkelte spillere, som ikke ønsker at deltage i nogle eller alle øvelser. Dette kan være fordi spilleren ikke kan opnå mere end de i forvejen har. En spiller som Andrew Luck, som var 100% sikker på at blive valgt som #1, kunne kun risikere, at resultaterne i øvelserne stillede spørgsmålstegn. Derfor gav det mere mening for ham ikke at deltage.

De generelle workouts inkluderer bænkpres (102 kg), spurten (40 yard/36 meter), 3-kegle øvelsen, pendulløbet, længdespringet og højdespringet.

Bænkpres øvelsen går ud på, at spillerne skal bænkpresse ca. 100kg, så mange gange, som de overhovedet kan. Øvelsen viser spillernes styrke i overkroppen, men er en af de øvelser, der kritiseres for ikke at vise kvaliteter, som bruges på banen.

Der er selvfølgelig nogle spillere, som helt naturligt laver flere pres. Derfor er det ikke fair at sammenligne alle spillere mod hinanden, men derimod sammenligne dem internt i positionsgrupperne.
Om en tackle laver 25 eller 30 er dog ikke så vigtigt. Men laver han 15 eller 49 (Som den nuværende rekord af, sat af Stephen Paea), så bliver talentspejderne sendt tilbage i filmrummet, for at finde ud af om en spiller under- eller overpræsterer på banen i forhold til hans resultater i øvelsen. Spillere med lange arme har naturligt sværere ved øvelsen end spillere med korte arme.

Spurten er ligesom bænkpresset, afhængig af spillerens position. Løber en cornerback 4.40 eller 4.43 er som sådan lige meget. Men løber en runningback 4.24 (Chris Johnsons) eller 5.15 er det tilbage i filmrummet, og undersøge, hvad der er gået galt.

For offensive og defensive linjemænd er 40-yards et marathon, som de sjældent udsættes for i kampene. Derfor er det mere vigtigt, hvor hurtigt de løber de første 10 yards. De skal nemlig primært fokusere på at blokere hurtige pass-rushere i kasteopdækningen, eller prøve at eksplodere forbi en offensiv linjemand. Derfor er 10-yards splitten mest vigtig for de positioner, som er nærmest line of scrimmage.

3-kegle- og pendulløbet er en noget mere specielle typer. 3-kegle-løbet er formet som et L, hvor spilleren løber frem, drejer til højre om en kegle, løber kort frem til næste kegle, drejer 180º rundt om keglen, løber tilbage til den første kegle, drejer venstre om og returnere til start. Det er simpelt, men utrolig kompliceret. Det sværeste ved opgaven er, at vende 180º uden at tabe fart. Det viser derfor spillerens evne til at accelerere og decelerere, hvilket er vigtigt, hvis man skal justere retning på et spil. Den viser derudover, hvor meget “bend” du har, altså hvor let du har ved at runde et hjørne med et lavt tyngdepunkt. Dette er især vigtigt for pass rushere.

Pendulløbet starter ved én af yards-indikatorerne (lad os sige 50-yard markeringen), og bruger derfra de tilstødende 5-yards-markeringer (45-yard markeringerne på begge sider). Spilleren skal fra sin 3-punkts start (to fødder og én hånd i jorden) bevæge sig 5 yards til sin højre side, røre den ene 45-yard markering, derefter 10 yards til venstre, røre den anden 45-yard markering og derefter spurte tilbage over ”mållinjen”, som i dette tilfælde er det originale udgangspunkt – 50-yardlinjen.
Øvelserne er specielt vigtige for spillerne på line of scrimmage, som ofte skal kunne skifte retning på små områder uden at tabe fart.

Længdespringet og højdespringet viser meget det samme – benstyrke og eksplosivitet. Begge spring foregår fra stående position, hvilket isolerer benmusklernes produktion. Her er det igen vigtigt at sammenligne spillere fra samme position, da cornerbacks og wide receivere oftest har det mest kraftige spring.
Længdespringet er relativt selvforklarende, mens højdespringet er lidt mere kompliceret. På højdespringet måles først spillerens højde (inklusive en arm strakt ud lodret), inden han hopper op og slår en række pinde ud af position. Hans højde bliver derefter trukket fra den øverste pinds højde, for at finde højden på springet alene.

Begge øvelser viser eksplosiviteten i spillerens ben. På samme måde som bænkpresset tester styrken i overkroppen, viser denne styrken i underkroppen. For lavere spillere kompenserer det en smule for spillerens manglende højde, hvilket er et vigtigt aspekt af den samlede evaluering, men springenes vigtigste funktion er, at fungerer som indikator for en spillers evne til at accelerere.

Positionsøvelserne

Quarterbacks – De stationære kasteøvelser
Det allervigtigste for quarterbacks er, at de kan kaste ALLE NFL-ruter. Det er ikke alle college quarterbacks, som træder ind i de professionelle rækker med evnen til at kaste bolden ud mod sidelinjen eller på svære timingruter. Derfor er det vigtigt at se, om en spiller kan kaste de lidt sværere ruter. Dette gøres til combinen selvfølgelig uden nogle vilde pass rushere, der jagter quarterbacken, så sværhedsgraden er ikke som i kampene.

Receivers og tight ends – Den stationære kasteøvelse og the gauntlet
Fordi flere college quarterbacks ikke kaster de svære ruter, er der også flere receivers, som ikke har erfaring med de professionelle kast. Det vigtigste er dog at se, om receiveren har et hurtigt antrit, bevæger sig flydende i retningskift og om de kan lokalisere bolden på de dybe kast.

Det kræver en særlig balance og fornemmelse for bolden, at kunne tilpasse sin rute, uden at miste for meget fart, mens man samtidig skal gribe bolden på en sikker og beskyttende måde.

“The Gauntlet” tester også receiverens evne til at bevæge sig og justere flydende til bolden. Spilleren løber på tværs af banen fra den ene sidelinje til den anden. Dette skal gøres i så hurtigt et tempo som muligt, og mens han løber på tværs, bliver der kastet en stribe bolde til ham fra skiftende side. Receiveren skal altså hurtigt gribe den ene bold fra én side, løbe videre ligeud, dreje kroppe, gribe en bold fra den anden side osv. At det ser flydende ud, og at receiveren ikke løber for meget zig-zag, men derimod holder en rimelig lige linje på tværs af banen, er vigtigt.

Runningbacks – Reaktionsøvelsen
Runningbacksne skal igennem en øvelse, hvor spillerne skal løbe over en række puder, der ligger på jorden, og i sidste sekund reagere på en træners ordre. I sidste øjeblik får spilleren af vide, om han skal til højre eller venstre, og dette viser meget godt, om spilleren har en hurtig reaktionsevne og om han har hurtige og sikre fødder.

Offensive linjespillere – Blokeringsøvelsen
Specielt tackles skal vise, at deres fodarbejde er solidt, hvis de skal gøre sig nogen forventninger om at starte. De skal kunne bevare balancen, mens de samtidig tager store skridt, for at følge med deres direkte modstander og det er vigtigt, at de hele tiden er i position til at sætte af og skabe kontakt med forsvarsspilleren. Dette kræver et hurtigt og sikkert fodarbejde, og du vil sikkert komme til at høre begrebet ”dancing bear”, som henviser til spillerens størrelse og fart.

Defensive linjespillere – Rip/swim øvelsen
Spillerne skal her ”undvige” tre store træningskegler ved bruge et swim og rip move. Her får man set spillerens pass rush moves, men samtidig deres evne til at runde en modstander med lavest mulige tyngdepunkt. Jo lavere et tyngdepunkt, jo mere ”bend” har han, og des sværere er han at blokere.

Linebackere – Cover øvelsen
Linebackerne skal ud i en øvelse, hvor en træner viser en retning, som spilleren skal løbe i. Det foregår i sidelæns løb, baglæns løb. I NFL er det vigtigt, at linebackers kan skifte retning hurtigt, så de kan tilpasse deres opdækning efter quarterbackens øjne, eller hvis linebackeren skal dække en fri spiller op. Er han langsom til at skifte retning, vil man kunne se det her.

Defensive backs – Backpedal
Cornerbacks og safeties skal ud i en lignende øvelse, men de får i stedet lov at løbe baglæns hele vejen. Her skal de også vise, at de gnidningsløst kan ændre deres opdækning i en og samme bevægelse, så de kan dække receiveren hvis han løber enten indvendigt eller udvendigt. Det kræver ”løse hofter”, så spilleren relativt hurtigt kan reagere, hvis hans modstander løber den anden vej rundt om ham.

Når alt dette er sagt.
De målbare data er selvfølgelig kun relevante, hvis de kan bruges i den rigtige kontekst. Det kommer nok ikke bag på folk, at Ezekiel Elliott var meget hurtigere end LeGarrette Blount, da de spiller positionen på helt forskellige måder, og at receiver Juju Smith-Schuster hoppede højere end defensive end Derek Barnett. Disse ting er vigtige at overveje, når man sidder og sammenligner to talenter, som har forskellige resultater i dette års combine. Der er desuden stor forskel på at være god til træning eller til combines, og så at være god på banen – For rene atletiske evner overføres sjældent 1:1 til resultater på banen.

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her