2023-draften er overstået, og alle 32 NFL-hold har fået tilføjet et kuld af nye, unge talenter. På Gul Klud ser vi nærmere på, hvordan holdene har klaret sig, og hvilke spillere du skal holde øje med fremover. Her er NFC South.

Med 2023-draften pakket sammen er det blevet tid til at kigge nærmere på, hvad holdene foretog sig, og hvad vi synes om det.

Vil du læse Teis Jorangers vurdering af alle picks i 1., 2. og 3 runde, så finder du dem her:
Analyse og karakter 1. runde
Analyse og karakter 2. og 3. runde

Atlanta Falcons

Rd.PickNavnPos.
18Bijan RobinsonRB
238Matthew BergeronOT
375Zach HarrisonDE
4113Clark PhillipsDB
5224Demarcco HellamsDB
5225Jovaughn GwynG

Samlet vurdering:
Atlanta Falcons byggede oven på holdets største styrker fra 2022-sæsonen, da de forstærkede holdets løbeangreb med deres første to valg i draften. Noget overraskende valgte de draftens mens talentfulde runningback, da Bijan Robinson fik sit navn råbt op af Roger Goodell – overraskende, fordi holdet er godt besat på positionen med Tyler Allgeier (sidste års femterundevalg) og schweizerkniven Cordarrelle Patterson.

Duoen udgjorde sammen med Caleb Huntley den trio, som løb bolden flest gange i 2022 – hele 559 blev det til, hvilket var et enkelt mere end Chicago Bears. Valget af Bijan er en klar indikation på, at holdet igen i 2023 forventer at løbe bolden ekstremt meget, men at man ønsker noget mere eksplosivitet og effektivtet. På trods af den høje volumen af løb, præsterede løbeangrebet kun at tilføre 46,17 expected points, hvilket var sjette flest i ligaen.

Med valget af Bijan Robinson og efterfølgende den offensive tackle Matthew Bergeron, har holdet desuden udstyret quarterbacken Desmond Ridder med yderligere beskyttelse og en elektrisk offensiv frontfigur, som både tager noget af presset af Ridder, men samtidig fjerner alle undskyldninger for dårlige præstationer i 2023.

Bedste værdi: Clark Phillips, CB, Utah
De fleste bigboards havde Clark Phillips rangeret som draftens 10. bedste cornerback og en medfølgende forventning om, at Phillips nok røg af bordet i løbet af anden eller tredje runde.

Men Phillips måtte vente helt til valg nummer 113, før han kunne høre sit navn blive kaldt. Det er et kæmpe steal for Falcons, som sikrer sig en talentfuld ung spiller til deres bagkæde, som har alle redskaberne til at udvikle sig til en pålidelig starter.

Karakter: 4

Carolina Panthers

Rd.PickNavnPos.
11Bryce YoungQB
239Jonathan MingoWR
380DJ JohnsonLB
4114Chandler ZavalaG
5145Jammie RobinsonDB

Samlet vurdering:
Carolina Panthers smed alle deres chips ind på midten af bordet for at vælge Bryce Young. Den noget spinkle quarterback er fremtidens håb for cheftræner Frank Reich og resten af holdet, og nu må det briste eller bære.

Handlen kostede Panthers en bondegård og en stjernereceiver, som de måtte kompensere for i anden runde af draften. Her samlede de den 188cm høje wide receiver Jonathan Mingo op, og sammen med tredjeårsspilleren Terrace Marshall samt nytilkomne Miles Sanders fra Eagles og DJ Chark fra Lions udgør de Panthers kerne i kampen om en divisionstitel – Det er ikke meget, men i en ikke så god division kan det vise sig at være nok.

Draftklassen var ikke så stor – kun Miami Dolphins havde færre valg – og vil blive vurderet ud fra Bryce Youngs succes i ligaen.

Bedste værdi: Chandler Zavala, G, NC State

Panthers valgte tre offensive spillere med deres fem valg i draften – en no-brainer i Bryce Young, et lille reach med Jonathan Mingo og et decideret steal med Chandler Zavala.

At nuppe ham i fjerde runde var god værdi for Panthers, som sikrer sig lidt konkurrence på den indvendige offensive linje. Zavala her erfaring med at spille på hele linjen, og kan derfor udfordre en af de etablerede startere på enten venstre eller højre guard.

Karakter: 4

New Orleans Saints

rd.PickNavnPos.
129Bryan BreseeDT
240Isaiah FoskeyLB
371Kendre MillerRB
4103Nick SaldiveriG
4127Jake HaenerQB
5146Jordan HowdenDB
6195A.T. PerryWR

Samlet vurdering
Saints fik kvalitet i hele draften og fik i processen styrket både angrebet og forsvaret. Med tilgangen af både Bresee og Foskey får de to spillere, som allerede kan bidrage fra dag 1 i rotationen på forsvaret, og førstnævnte bør være en etableret starter, når vi runder sæsonen af. Bresee har fine evner i pass rushet, og kommer til at være en udmærket yang til den store Khalen Saunders, som er hentet ind i free agency.

På angrebet ser Kendre Miller ud til at være arvtageren for Alvin Kamara, som nok spiller sin sidste sæson i New Orleans. Kamara står overfor en kommende karantæne, og hvis han sidder ude, kan Miller allerede indgå i rotationen tidligt i sæsonen.

I slutningen af sjette runde af draften valgte Saints at handle sig frem, for at vælge den store wide receiver A.T. Perry, der var faldet langt ud af fjerde runde, hvor mange havde projekteret ham. Selvom Saints har styr på starterne på receiverpositionen, så er der nok ikke mange år tilbage i Michael Thomas.

Bedste værdi: A.T. Perry, Wide receiver, Wake Forrest
Perry faldt ned i sjette runden af draften grundet nogle problemer uden for banen. På banen er den 191cm høje receiver et ganske udmærket prospect.

Hvis Saints får forløst talentet, har de lavet en vaskeægte steal ved at samle ham op med valg nummer 195. Han var af mange spået til at blive valgt i tredje eller fjerde runde.

Karakter: 7

Tampa Bay Buccaneers

rd.PickNavnPos.
119Calijah KanceyDT
248Cody MauchG
382Yaya DiabyEDGE
5153SirVocea DennisLB
5171Payne DurhamTE
6181Josh HayesDB
6191Trey PalmerWR
6196Jose RamirezLB

Samlet vurdering:
Tampa Bay Bucs blev hurtigere og ondere efter 2023-draften. Anført af Calijah Kancey, sikrede de sig en solid draft og flere gode spillere til at forstærke holdet.

I første runde fik de mini-Aaron Donald, da Calijah fik et opkald fra sportsdirektøren Jason Licht, og det, som Kancey mangler i størrelse, opvejer han for i eksplosivitet og hurtighed. Han har potentialet til et blive en decideret pestilens på den af de to defensive tackle-positioner, som har fokuserer på at komme efter quarterbacken, og kan blive en vigtig brik ved siden af gigantiske Vita Vea.

Efter førsterundevalget af den “lille” defensive tackle stod den på stor, ond, landmands-bodyguard, da de tog den tandløse Cody Mauch, men holdet røg hurtigt tilbage i speed, da de i tredje runde samlede Yaya Diaby op – en af draftens hurtigste edge-spillere.

Alt i alt har Bucs både forstærket sig og fremtidssikret sig, ved at vælge spillere på positioner, som enten var et need inden draften eller bliver det efter den kommende sæson – super solidt og godkendt herfra.

Bedste værdi: Trey Palmer, WR, Nebraska
Bucs har en af ligaens bedste receivere i Mike Evans og en af de dygtigste ruteløbere i Chris Godwin – nu har en de en fuldendt trio med Trey Palmer, som med det samme bliver en af ligaens HURTIGSTE receivere.

Hans tid på 4.33 sekunder på den famøse 40-yard dash gør ham hurtigere end 99% af ALLE de receivere, der nogensinde har tilbagelagt distancen og giver Bucs en trussel, som kan strække både banen og modstanderens forsvar.

Han har nogle udfordringer med hænderne, og har tendens til at tabe nogle bolde – men det kan trænes. Det kan 4.33-hurtighed ikke.

Karakter: 7

Karakterer for andre divisioner:
AFC: AFC East | AFC West | AFC North | AFC South
NFC: NFC East | NFC West | NFC North | NFC South