2023-draften er overstået, og alle 32 NFL-hold har fået tilføjet et kuld af nye, unge talenter. På Gul Klud ser vi nærmere på, hvordan holdene har klaret sig, og hvilke spillere du skal holde øje med fremover. Her er NFC West.

Med 2023-draften pakket sammen er det blevet tid til at kigge nærmere på, hvad holdene foretog sig, og hvad vi synes om det.

Vil du læse Teis Jorangers vurdering af alle picks i 1., 2. og 3 runde, så finder du dem her:
Analyse og karakter 1. runde
Analyse og karakter 2. og 3. runde

Arizona Cardinals

Rd.PickNavnPos.
16Paris Johnson Jr.OT
241BJ OjulariEDGE
372Garrett WilliamsCB
394Michael WilsonWR
4122John Gaines IIG
5139Clayton TuneQB
5168Owen PappoeLB
6180Kei’Trel ClarkCB
6213Dante StillsDT

Samlet vurdering:
Arizona endte draften som en af de positive overraskelser. Efter flere år med tvivlsom forvaltning af holdkortet er der kommet nye ledere til. Selv om jeg langt fra er overbevist om Jonathan Gannon som cheftræner, så har holdets nye general manager, Monti Ossenfort leverede en god præstation. Efter den offensive linje har været mangelfuld i en længere periode, så bliver Paris Johnson umiddelbart en massiv opgradering som quarterbackens beskytter. Kyler Murray har været vant til at løbe for livet, og det har givet problemer. Cardinals manøvrerede godt og fik et førsterundevalg næste år, da de med flere handler endte med at vælge Johnson som nummer seks.

JJ Watt er gået på pension og der mangler derfor noget juice i pass rush spillet, det kan de få i Ojulari, der er specialist på området. Selv om han ikke er den tungeste, så er han veludviklet teknisk og dygtig atletisk. I tredje runde valgte holdet talentfulde, men skadesplagede spillere til ydersiden af forsvaret og angrebet. Kan de holde Wilson og Williams raske, så kan de vise sig at blive nogle af de bedre på deres positioner i denne draft. Sent fik de den voldsomt atletiske Owen Pappoe og en spændende reservequarterback. Der er meget at være glad for hos Arizona.

Bedste værdi: John Gaines, G, UCLA
Gaines deler vandene, da han teknisk har sine mangler, men jeg er vild med kombinationen af erfaring og de atletiske evner. Den nye Cardinals-spiller var en af dem, der fik megen positiv opmærksomhed, efter han leverede en fremragende scouting combine. Han kan spille alle de indvendige positioner, og derfor kan han true Hjalte Froholdt som starter i Arizona. Hjalte har dog erfaring og et overtag i forhold til spilforståelse, men Gaines er en type, som Arizona sagtens kan blive glade for om et par år, hvis trænerstaben kan forme den tekniske del af spillet.

Karakter: 10

Los Angeles Rams

Rd.PickNavnPos.
236Steve AvillaG
377Byron YoungEDGE
389Kobie TurnerDT
4128Stetson BennettQB
5161Nick HamptonEDGE
5174Warren McClendon JrDT
5175Davis AllenTE
5177Puka NacuaWR
6182Tre’Vius Hodges-TomlinsonCB
6189Ochaun MathisEDGE
6215Zach EvansOle Miss
7223Ethan EvansP
7234Jason Taylor IIS
7259Desjuan JohnsonDT

Samlet vurdering:
Rams har i en årrække været et varmt samtaleemne under draftens grundet deres “Fuck Them Picks”-tilgang, der i sidste ende vandt dem en Super Bowl. Nu lider holdet dog af tømmermænd efter sejrsfesten, og selv om de fortsat ikke har nogle førstevalg, så har de i den grad været aktive med hele 14 nye spillere hentet til holdet. Los Angeles har været gode til at finde værdi i de senere runder, og det synes jeg også årets høst bærer præg af. Der er spændende, talentfulde typer til begge sider af bolden, og spillere som Hodges-Tomlinson, Davis Allen, Zach Evans og Nick Hampton tror jeg kommer til at bidrage positivt de kommende år.

Rams har i år valgt en del spillere, der er ældre og har en masse collegeerfaring, hvilket bør kunne betyde, at de er klar til at levere tidligt i karrieren. Jeg er vild med typer som Steve Avila og Kobie Turner, der med deres kampgejst, styrke og atletiske evner bør kunne blive vigtige allerede i år. Dog hader jeg valget af Stetson Bennett, som jeg slet ikke ser som en NFL-spiller. Med en skadet Matt Stafford ligner han ikke en arvtager.

Bedste værdi: Tre’Vius Hodges-Tomlinson, CB, TCU
Jalen Ramsey er fortid i Los Angeles, og bagkæden, der i mange år var Robin til Aaron Donalds version af Batman, har brug for en makeover. Tre Tomlinson, der er nevø til legendariske Ladanian Tomlinson, bliver ikke nogen Ramsey, men han har nok talent i bagagen til at blive seværdig i NFL. Den unge cornerback har seriøse mangler i forhold til vægt og højde, hvilket nok er grunden til, at han blev valgt så sent i draften. Der er dog få spillere, der gør det bedre i de små rum, Tomlinson har seriøst hurtige fødder. Med en fightermentalitet og vilje til at spille og tackle, kan han hurtigt komme til at se spilletid på en position, hvor starterne umiddelbart hedder Robert Rochell, Cobie Durant og Derion Kendrick.

Karakter: 7

San Francisco 49ers

rd.PickNavnPos.
387Ji’Ayir BrownS
399Jake MoodyK
3101Cameron LatuTE
5155Darrell Luther JrCB
5173Robert Beal Jr.EDGE
6216Dee WinthersLB
7247Brayden WillisTE
7253Ronnie BellWR
7255Jalen GrahamLB

Samlet vurdering
San Francisco har, ligesom divisionsrivalerne fra Los Angeles, gået all-in på at vinde på bekostning af tidlige draftvalg. Dog uden den samme succes. Handler, der sikrede dem Trey Lance og Christian McCaffrey har drænet dem for de høje valg og derfor kunne de først vælge i tredje runde. 49ers chokerede alle fans og analytikere, da de med det 99. valg tog en kicker. San Francisco har ikke mange mangler og har ikke længere solide Robbie Gould, men det valg var galimatias.

San Francisco kunne have brugt noget hjælp til forsvarets yderside eller måske mere tyngde langt den offensive linje efter farvellet til Mike McGlinchey, sågar endnu en wide receiver, men valget faldt altså på en kicker. Når det er sagt, så er kickeren nok den spiller, der kommer til at producere mest for holdet i 2023-sæsonen. Det blev til et valg af Ji’Ayir Brown med deres første valg, og han er nok den spiller, som ellers får størst rolle. Han minder en del om Talanoa Hufanga, som sidste år lavede masser af lækre, fysiske spil, men også tillod mange dybe kast. Robert Beal kan blive en anden, der får lov til at få spilletid. Det er svært at finde mange spillere, som jeg er vild med hos 49ers fra denne draft, som ruller med kæderne fra sidste år plus Javon Hargrave. Det er også okay.

Bedste værdi: Robert Beal Jr., EDGE, Georgia
Selv om 49ers har en af de bedste “front 7” i NFL, altså defensive linje og linebackere, så mangler de lidt trussel på ydersiden modsat Nick Bosa. Robert Beal kan blive en del af den rotation. Han kommer fra et skræmmende forsvar i college og er altså vant til at levere som en rollespiller. Han har alle de fysiske redskaber til at blive en produktiv spiller.

Karakter: 02

Seattle Seahawks

rd.PickNavnPos.
15Devon WitherspoonCB
120Jaxon Smith-NjigbaWR
237Derick HallEDGE
252Zach CharbonnetRB
4108Anthony BradfordG
4123Cameron YoungDT
5151Mike MorrisEDGE
5154Olu OluwatimiC
6198Jerrick Reed IIS
7237Kenny McIntosh Jr.RB

Samlet vurdering:
For andet år i træk forlader jeg draften meget begejstret for Seattle Seahawks, hvilket er en glædelig ændring ovenpå en lang årrække med underlige valg og reaches. Der er stadig lidt af de elementer, de vælger stadig en runningback tidligt, men Charbonnet er en perfekt makker til Kenneth Walker, som sidste år var eksplosiv, men ikke specielt konsistent og god til at skaffe de få, vigtige yards.

Seattles største needs før draften var den indvendige offensive og defensive linje, men ingen af de positioner blev adresseret før på tredjedagen. Det kan godt fortjene lidt ris, men når holdet tilføjer spillere som Smith-Njigba og den omvandrende, hårdtslående højdepunktspakke Devon Witherspoon på førstedagen, så er der god grund til begejstring. Derrick Hall i anden runde er også en spiller, som kan få en central rolle i den kommende sæson. Seattle har manglet lidt fysisk juice i deres pass rush, og det kan Hall levere i massevis. Der var desuden solide tilføjelser til den generelle dybde med spillere som Mike Morris, Anthony Bradford og Kenny McIntosh på tredjedagen, hvilket også kan blive vigtigt til den kommende sæson.

Bedste værdi: Jaxon Smith-Njigba, WR, Ohio State
Smith-Njigba var af de fleste regnet som draftens bedste receiver, og Seattle kunne nuppe ham med 20. valget. Den unge receiver spillede ikke meget i fjor, men lignede en fremragende angrebsspiller i 2021. Receiveren har sikre hænder og har fået massive roser for sine evner som ruteløber. Seahawks har i mange år ikke haft en tredjemand på receiverpladsen, men det får de nu. Smith-Njigba er præcis den type spiller, de har manglet midt på banen, som en sikkerhedsventil, der kan skabe plads og yards med sine ruter og lynhurtige bevægelser i de små rum.

Karakter: 10

Karakterer for andre divisioner:
AFC: AFC East | AFC West | AFC North | AFC South
NFC: NFC East | NFC West | NFC North | NFC South