2023-draften er overstået, og alle 32 NFL-hold har fået tilføjet et kuld af nye, unge talenter. På Gul Klud ser vi nærmere på, hvordan holdene har klaret sig, og hvilke spillere du skal holde øje med fremover. Her er AFC South.

Med 2023-draften pakket sammen er det blevet tid til at kigge nærmere på, hvad holdene foretog sig, og hvad vi synes om det.

Vil du læse Teis Jorangers vurdering af alle picks i 1., 2. og 3 runde, så finder du dem her:
Analyse og karakter 1. runde
Analyse og karakter 2. og 3. runde

Houston Texans

Rd.PickNavnPos.
12C.J. StroudQB
13Will Anderson Jr.EDGE
262Juice ScruggsC
369Tank DellWR
4109Dylan HortonEDGE
4167Henry To’o To’oLB
5201Jarrett PattersonC
5205Xavier HutchinsonWR
7248Brandon HillDT

Samlet vurdering:
Houston Texans stod for flere store historier i dette års draft. Først, da de på NFLS sidste spilledag i grundspillet smed førstevalget i draften til Chicago Bears, men mere positivt var det, da de på draftdagen på historisk vis slog en handel af med Arizona Cardinals og sikrede sig to valg i top 3. Det vejer også tungt på vægtskålen, at de fik den mest præcise quarterback og den bedste edge-spiller i draften, de nok to vigtigste positioner i det moderne NFL. Valget af Juice Scruggs i anden runde kan undre en del, han var rangeret til nogle af de sidste runder hos mange drafteksperter.

Texans er et hold, der fortsat har mange huller, men det betyder også, at nogle af de spillere, de hentede i de senere runder kan få stor indvirkning i den kommende sæson. Holdets receiverrotation ser efter traden af Brandin Cooks ganske trist ud, hvilket kan være til fordel for både Tank Dell og Xavier Hutchinson, begge spændende spillere, der kan hjælpe CJ Stroud i sin første sæson.

Bedste værdi: Henry To’o To’o, LB, Alabama
Trods Will Anderson og CJ Stroud er de mest værdifulde, så er linebackeren fra Alabama nok den spiller, der har bedst værdi i forhold til draftposition og indvirkning i den kommende sæson. Trods en solid draftalder på 22 år, så har han en del erfaring fra et voldsomt talentfuld Alabama-hold. Som den centrale spiller i Nick Sabans forsvar, så giver det en spilforståelse, der kan blive guld værd for Texans. Han spiller fysisk og intelligent, der er mangler i kastespillet, men han viser potentiale til at blive en solid linebacker i NFL i mange år.

Karakter: 10

Indianapolis Colts

Rd.PickNavnPos.
14Anthony RichardsonQB
244Julius BrentsCB
379Josh DownsWR
4106Blake FreelandOT
4110Adetomiwa AdebaworeDT
5138Darius RushCB
5158Daniel ScottS
5162Will MaloryTE
5176Evan HullRB
6211Titus LeoEDGE
6221Jaylon JonesCB
7236Jake WittOR

Samlet vurdering:
Indianapolis Colts har været blandt de fleste drafteksperters darlings i år, og det er med god grund. Holdet har tilføjet en lang række af draftens absolut bedste atelter, hvor langt de fleste ovenikøbet har vist, at de kan mere end bare at spurte hurtigt og løfte tungt. I sidste ende står og falder draftens succes med det første valg, quarterback Anthony Richardson. Han er en af de største fysisker talenter, som NFL nogensinde har set på quarterbackpositionen, men der mangler modenhed og teknik i spillet. Colts har hentet Shane Steichen til som cheftræner, der var med til at raffinere Jalen Hurts’ talent hos Eagles og skal nu gøre det samme.

Colts formåede at hente formodede opgraderinger til både angreb og forsvar. Richardson (eller Gardner Minshew) får beskyttelse af den atletiske tackle Blake Freeland, en højt tiltrængt egenskab på en offensiv linje, der smuldrede i fjor. Jeg er også kæmpefan af Josh Downs, receiveren de hentede i tredje runde, som kan være en væver spiller, der kan være både sikkerhedsventil og skabe noget efter catchet. De to cornerbacks er spændende, men mangler noget disciplin, det samme med safety Daniel Scott. Potentialet er der, men deres manglende sikkerhed trækker lidt ned.

Bedste værdi: Adetomiwa Adebawore, DT, Northwestern
Indianapolis har en af de bedste defensive linjemænd i de seneste ti år i DeForest Buckner, og nu får han en spændende legekammerat. Adebawore havde en vanvittig præstation ved dette års scouting combine. Han er en eksplosiv spiller, der kan skabe ravage fra den defensive linje. Det handler om at finde en rolle til ham, men hos Colts tror jeg, han kan gøre det som disruptiv force på indersiden og ydersiden af linjen. Inden draften var der rygter om, at han Northwestern-spilleren kunne ryge i første eller tidligt i anden runde, at få ham i fjerde runde er fantastisk.

Karakter: 10

Jacksonville Jaguars

rd.PickNavnPos.
127Anton HarrisonOT
261Brenton StrangeTE
388Tank BigsbyRB
4121Ventrell MillerLB
4130Tyler LacyEDGE
5136Yasir AbdullahLB
6160Antonio JohnsonS
6185Parker WashingtonWR
6202Christian BraswellCB
6208Erick Hallett IIS
7226Cooper HodgesG
7227Raymond VohasekOT
7240Derek ParishEDGE

Samlet vurdering
Hold da op. Jacksonville Jaguars havde en overraskende god sæson og valgte derfor sent i draften, og selv om de ikke var så aktive tidligt, så endte de alligevel med at hente hele 13 nye spillere til holdet. Hovedoverskriften må helt klart være hjælp til angrebet og Trevor Lawrence, der i fjor tog et stort skridt frem i sin NFL-karriere i den første sæson under Doug Pederson. Jacksonville mistede Jawaan Taylor i free agency, mens Cam Robinson kan blive ramt af karantæne. Derfor kan Anton Harrison også blive en meget vigtig figur i den kommende sæson, og det er ikke sikkert, at det bliver en dum ide, da jeg bedre kan lide Harrison end de to førnævnte tackles.

Der er også bliver skabt dybde på runningback og tight end, hvor Jaguars sidste år var stærke med Travis Etienne og Evan Engram. Størstedelen af valgene i dette års draft ligner umiddelbart valg til bredden, og her er der både fuldtræffere og svipsere. Jeg er slet ikke solgt på en fyr som Ventrell Miller, der allerede er blevet 24 år og har flere spørgsmål omkring sin personlighed og problemer med loven. Derimod er jeg begejstret for trioen af Yasir Abdullah, Antonio Johnson og Parker Washington. Overordnet set ligner det en solid draft, uden at være prangende.

Bedste værdi: Tank Bigsby, RB, Auburn
Selv om Travis Etienne var sublim i fjor, så gør det mig slet ikke noget, af Jaguars gik efter flere spillere til runningbackpositionen, specielt ikke, når valget faldt på Bigsby. Den unge spiller med det fantastisk navn har ikke den store værdi i kastespillet, men her excellerer Etienne, så Bigsbys rolle kan blive blive spillere med tyngde og evnen til at skabe yards ud af ingenting mellem de offensive tackles. Det kan blive essentielt for bredden og rotationen.

Karakter: 7

Tennessee Titans

rd.PickNavnPos.
111Peter SkoronskiOT/G
233Will LevisQB
381Tyjae SpearsRB
5147Josh WhyleTE
6186Jaelyn DuncanOT
7228Colton DowellWR

Samlet vurdering:
Titans havde ikke mange valg i draften, men til gengæld en del huller på holdkortet. Det er som regel en dårlig kombination. Tennessee formåede dog at få en af draftens bedste spillere i Peter Skoronski der fra første spilledag, uagtet om han spiller tackle eller guard, burde kunne opgradere en offensiv linje, der har flere svagshedstegn efter at have været en af ligaens bedste i en årrække. Med en aldrende Tannehill har de også investeret i den umiddelbare arvtager som quaterback, mens man også har forsøgt at skabe dybde bag Derrick Henry. Tyjae Spears har en meget spændende profil som en væver spiller, der også kan producere i kastespillet, hvilket er perfekt for Titans. Det har efter draften vist sig, at runningbacken ikke har noget korsbånd længere og alderede viser tegn på gigt i sine knæ, hvilket betyder seriøse spørgsmål om hans holdbarhed.

Runningbacks er dog en udskiftningsvare i NFL, så hvis han kan levere gennem sin rookiekontrakt, så kan det blive en vigtig mand for angrebet. Med manglende valg, så bliver de sidste runder en smule uinspirerende, om end Josh Whyle kan blive en god rotationsspiller. Jeg er vild med de to første valg, men ikke så meget med de resterende. Der er gode spillere i Tennessee, men de skal i gang med at genopfinde sig selv.

Bedste værdi: Will Levis, QB, Kentucky
Quarterback er den absolut vigtigste position i NFL og Titans sikrede sig Will Levis i anden runde, efter der længe florerede rygter om, at han kunne gå i top 10. Levis har sine begrænsninger, der er lidt mekaniske finurligheder og så lavede han bare alt, alt for mange turnovers i college. Der er dog ingen, der benængter, at Levis fysisk er en imponerede quarterback at se på. Med en prototypisk statur, en stærk arm og en modig disposition, så er der bestemt noget at bygge videre på. Han er blevet sammenlignet med spillertyper som Kirk Cousins og Ryan Tannehill, så strukturen i Tennessee bør passe ham glimrende.

Karakter: 4

Karakterer for andre divisioner:
AFC: AFC East | AFC West | AFC North | AFC South
NFC: NFC East | NFC West | NFC North | NFC South