2023-draften er overstået, og alle 32 NFL-hold har fået tilføjet et kuld af nye, unge talenter. På Gul Klud ser vi nærmere på, hvordan holdene har klaret sig, og hvilke spillere du skal holde øje med fremover. Her er NFC East.

Med 2023-draften pakket sammen er det blevet tid til at kigge nærmere på, hvad holdene foretog sig, og hvad vi synes om det.

Vil du læse Teis Jorangers vurdering af alle picks i 1., 2. og 3 runde, så finder du dem her:
Analyse og karakter 1. runde
Analyse og karakter 2. og 3. runde

Dallas Cowboys

Rd.PickNavnPos.
126Mazi SmithDT
258Luke SchoonmakerTE
390DeMarvion OvershownLB
4129Viliami Fehoko Jr. EDGE
5169Asim RichardsOL
6178Eric Scott Jr. CB
6212Deuce VaughnRB
7244Jalen BrooksWR

Samlet vurdering:
Der var ikke noget specielt iøjnefaldende eller “flashy” over Cowboys´draft i år. Med deres valg i første runde fik de Mazi Smith, der skal hjælpe med at lukke ned for modstandernes løbespil, som for alvor voldte Dallas problemer i sidste sæson. Dog kan det tænkes, at Cowboys oprindeligt ville have taget TE Dalton Kincaid med førsterundevalget, men Bills snuppede ham lige for næsen af Jerry Jones og Co. Det kan måske også forklare andetvalget, hvor de gik med netop TE i Schoonmaker, der er en fin spiller, men dog har brug for noget tid til at udvikle sig. Udover de to første valg er der ikke så meget interessant at sige om Cowboys draft. Både Overshown og Fehoko er spillere til primært special teams og dybden til at starte med.  

Bedste værdi: Deuce Vaughn, RB, Kansas State
Måske kan man ikke helt kategorisere dette valg som bedste værdi, men historien i sig selv fortjener at blive nævnt, specielt da Cowboys ikke har nogen andre helt oplagte kandidater her. Deuce Vaughn var helt sikkert et af de valg, der skabte mest opmærksomhed i hele draften. Det har dog ikke så meget med Vaughn’s kvaliteter på banen at gøre, men mere det, at hans far arbejder som scout hos netop Cowboys. Han fik også lov at ringe til sin søn og fortælle, at de nu skulle arbejde på samme hold. Et smukt øjeblik i draften. Uanset om Vaughn udvikler sig til noget for Cowboys eller ej, så må han i det mindste være en fanfavorit i alle preseason kampene.

Karakter: 7

New York Giants

Rd.PickNavnPos.
124Deonte BanksCB
257John Michael SchmitzC
373Jalin HyattWR
4172Eric GrayRB
5209Tre Hawkins IIIDB
7243Jordon RileyDT
7254Gevarrius OwensS

Samlet vurdering:
Igen i år ligner det, at Giants har haft en rigtig fornuftig draft. Deonte Banks er en perfekt cornerback i Wink Martindale’s system. Han har en masse potentiale i mandsopdækning og får rigeligt med muligheder for at bevise sit værd hos Giants, der mangler talent i bagkæden. Faktisk er alle de første fire valg hos Giants virkelig stærke og har mulighed for at bidrage en masse fra start af 2023 sæsonen. Især andetrundevalget C John Schmitz var et stærkt valg og kunne sagtens være gået tidligere. Han er pt. også favorit til at starte som center hos Giants. Den lynhurtige receiver Jalin Hyatt blev taget med det tredje valg i draften og har også mulighed for at gribe en masse bolde fra Daniel Jones, der ikke har de helt store stjerner at kaste til. Dog mangler man stadig en ægte WR1 til ydersiden. Giants er uden tvivl blevet et bedre hold efter draften.

Bedste værdi: John Michael Schmitz, C, Minnesota

Daniel Jones må være ekstra glad for dette valg. Giants manglede kræfter til den offensive linje, og det fik de i anden runde med valget af Schmitz. Schmitz er en spiller der kan gå i startopstillingen med det samme hos Giants. han kunne sagtens være gået meget tidligere og giver holdet en masse godt ungt talent på den offensive linje, specielt hvis Evan Neal kan tage et trin op ad udviklingsstigen i næste sæson. 

Karakter: 10

Philadelphia Eagles

rd.PickNavnPos.
19Jalen CarterDT
130Nolan Smith EDGE
365Tyler SteenOL
366Sydney BrownS
4105Kelee RingoCB
6188Tanner McKeeQB
7249Moro OjomoDT

Samlet vurdering
Howie Roseman fortsætter med at skabe mirakler. Eagles havde en noget nær perfekt draft, især i første runde, hvor Jalen Carter faldt til dem på valg ni. Men vildest var det nok, at Nolan Smith faldt til dem på valg 30. En spiller som inden draften var sat til at gå midt i første runde af mange. Eagles havde allerede en vild defensiv linje i forvejen, nu er den måske endnu vildere. Udover spillere valgt i draften, så tradede Eagles sig også til RB DeAndre Swift under draften, hvilket også vejer helt op for tabet af Miles Sanders. Derudover fik man skabt lidt dybde på den offensive linje, hvor Tyler Steen måske allerede kan starte som guard i 2023. Endelig adresserede man også safety positionen med Sydney Brown, der ligesom Steen også har mulighed for at starte til september. Eagles ligner ikke et hold, der ser ud til at give slip på grebet om NFC East foreløbigt.  

Bedste værdi: Jalen Carter, DT, Georgia
Jovist, Jalen Carter falder i draften grundet nogle ret signifikante problemer uden for banen, men det gør ham ikke mindre talentfuld indenfor kridtstregerne. Carter er velsagtens den bedste spiller i denne draftårgang, og at få ham med valg nr. ni kan vise sig at være en sand gave. Eagles har omringet Carter med tidligere holdkammerater og har samtidig en masse gode ledere i omklædningsrummet, så det må kunne lykkes at holde Carter ude af problemer. Når han er på banen, er han et atletisk monster og vil være en naturlig arvtager for Fletcher Cox, der inden alt for længe har spillet sin sidste down i NFL.

Karakter: 12

Washington Commanders

rd.PickNavnPos.
116Emmanuel ForbessCB
247Jartavius MartinCB
397Ricky StrombergC
4118Braeden DanielsOL
5137KJ HenryEDGE
6193Chris Rodriguez Jr. RB
7233Andre Jones Jr. EDGE

Samlet vurdering:
Commanders ligner umiddelbart det hold i NFC East med den mindst imponerende draft. De valgte to cornerbacks med deres to første valg, hvilket måske var lidt i overkanten med tanke på, hvor meget de har brug for hjælp til den offensive linje. Dog var de to corners, Forbes og Martin, ikke direkte dårlige valg. Forbes er en playmaker, men mangler en del størrelse til at dække fx. AJ Brown op. De er begge virkelig gode atleter, men man kunne måske finde noget mere værdifuldt end to cornerbacks med de første to valg. Dog skal det siges, at man herefter valgte to spillere til den offensive linje. Udover Forbes virker det ikke som om, man har valgt nogle spillere, der kan være startende til sæsonstart. Edge valget i femte runde, KJ Henry, kan måske blive en god erstatning for Chase Young, men holdet har stadig et gabende hul på tight end efter denne draft. Commanders ligner ikke et hold, der er blevet nævneværdigt bedre efter draften.

Bedste værdi: KJ Henry, EDGE, Clemson
KJ Henry har masser af potentiale og kan have en fremtid som erstatning for Chase Young hos Commanders. Han var en solid spiller for Clemson, der sagtens kan lave store spil. På dette tidspunkt i draften er han et stærkt valg for Commanders.


Karakter: 4

Læs også: AFC East | AFC West | AFC North | AFC South | NFC East | NFC West | NFC North | NFC South