Rd.PickNavnPositionCollege
11Travon WalkerEDGEGeorgia
127Devin LloydLBUtah
365Luke FortnerCKentucky
370Chad MumaLBWyoming
5154Snoop ConnerRBOle Miss
6197Gregory JuniorCBOuchita Baptist
7222Montaric BrownCBArkansas

Bedste værdi: Luke Fortner, C, Kentucky
Udelukkende målt på værdi går jeg med Fortner. Der er intet sexet over valget, og det er sådan set heller ikke, fordi de har stjålet ham senere end forventet. De får bare en solid mand på den offensive linje fra dag et, som både har spillet begge guard-positioner og center. Han beskytter godt både i kaste- og løbespillet, så Fortner kommer til at blive en god mand for Trevor Lawrence det næste årti. Kan man finde sådan en gut i runde tre, så er værdien god. De får desuden adresseret et hul på rosteren (dem er der mange af) uden at skulle reache, og det er stærkt.

Værste værdi: Chad Muma, LB, Wyoming
Der var virkelig kamp om prisen for dårligste værdi blandt Jaguars nye kuld. Jeg har valgt Muma, men det er simpelthen kun, når vi taler værdi. For Muma er faktisk virkelig god, og han faldt længere, end jeg lige havde regnet med. Jaguars har nok haft en cirkel omkring ham som en “cant miss player”, men det er simpelthen bare ikke linebacker på det tidspunkt, man skal gå med. Ikke nok med at de tradede op for at tage Devin Lloyd (som også er god), men de har i forvejen kastet mange penge efter Foyesade Oluokun i off-season på samme position. For et hold som Jaguars, der har huller overalt, så er jeg helt uforstående over for, at man går så aggressivt efter linebackere. Man bruger endda valg i både første og tredje runde, hvor der kan findes profiler på endnu vigtigere positioner. Jeg kan desuden heller ikke lide valget af Travon Walker og ej heller Snoop Conner, så der var rigeligt at tage fat på hos Jaguars.

Samlet vurdering:
Jeg er måske hård, men der er rigtig mange ting, som jeg ikke kan lide ved Jaguars draft. For det første er de i en position med Travon Walker, hvor han skal blive en større stjerne end både Hutchinson og Thibodeaux (og vel også Neal for den sags skyld), og ellers kommer de til at høre for det evigt. Walker har den atletiske og fysiske ramme, som et first overall pick skal have, men der er ingen produktion til at bakke det op. Og det er altså sjældent, at det er gyldigt for at blive den første taget på boardet. Devin Lloyd er god, og ham har de helt sikkert drømt om inden draften, men det dufter aldrig helt godt, når man ligefrem trader op for at tage en linebacker. Chad Muma har jeg allerede beskrevet, men hvad skal de med ham? Det er næsten lidt prekært, at man på et hold med så mange mangler går all in på… linebacker. Snoop Conner har et sjovt navn, og han er slet ikke en dårlig løber, men skal han hente Gatorade til Travis Etienne og James Robinson? Gregory Junior ved jeg ærligt talt ikke meget om, og jeg havde heller aldrig hørt om Ouchita Baptist. Han havde dog en flot opvisning til Senior Bowl, og han har en atletisk profil, som er værd at arbejde videre med. Montaric Brown kommer næppe på rosteren, men det forventer man heller ikke af valg i syvende runde. Jaguars skal virkelig håbe, at Travon Walker bliver en stjerne i NFL, og at deres nye linebacker-rum dominerer på forsvaret. Efter min mening var der gode muligheder for at lave en genial draft, men Trent Baalke works in mysterious ways.

Karakter: 02

Læs også: AFC East | AFC West | AFC North | AFC South | NFC East | NFC West | NFC North | NFC South